De danske Redskabs- og Maskinprøver

170 det vestlige Jylland, synes jo Runkelroerne at kunne give et meget godt Udbytte, men der kan sikkert nok være en Del Vanskeligheder at overvinde ved Dyrkning af dem paa de meget lette Jorder. For det forste kan det skorte paa Haandkraft; det er jo saa, at Kaalrabi og Turnips langt bedre kunne taale en senere Udtynding end Runkelroerne, der skulle udtyndes, naar Tiden er kommen, særligt hvor man har Agerkaal, der er en ren Gift for Eunkelroeplanten. At man ogsaa er bange for den stærke Blæst er for- staaeligt, for denne staar Kaalrabi og Turnips sig langt bedre end Runkelroer, de kunne gro, naar blot en enkelt lille Rod har fat i Jorden, medens den svage Runkelroe lettere giver sig, og hvor man frygter for, at Sandet skal dække Planterne, er Runkelroen ogsaa den svageste, den taaler kun at være dækket en kort Tid. Alt dette har bragt Tanken frem, om det ikke under saa vanskelige Forhold kunde lade sig gøre at plante Kun kel ro erne, og selv om man end ikke naaede et saa stort Udbytte som ved Saaningen, er der dog saa mange Fordele derved, at man skulde mene, at det nok var al- vorlige Forsøg værd. En af Fordelene ved Plantningen er den, at man kan give Jorden en fuldstændig Brakbehandling, ved gentagne Pløjninger og Harvninger fri den for en Mængde Ukrudt, som sikkert nok vil komme den efterfølgende Sæd tilgode; det maa især passe for dem, som ville have Roerne efter Grønjord, hvor man da kan faa en ganske anderledes be- kvem Jord til Plantning end til Saaning. Har man først udført Plantningen, da er Haandarbejdet indskrænket til det mindst mulige, og et Spørgsmaal bliver det saa, om man ved Plantningen ikke kan have et langt storre Areal med Roer, især naar man kan faa Planterne saa godt frem, at Arbejdet kan falde paa en Tid, hvor man ikke har stort andet at bestille. Plantningen har, da Roedyrkn ingen begyndte her i Landet, været anvendt en Del, jeg har selv i flere Aar