De danske Redskabs- og Maskinprøver

184 for Rodfrugtkultur, Plove, Harver og Tromler, Indretning for Tilberedning af Pressefoder, endvidere Separatorer og Centrifuger, Sm^rtilberedningsmaskiner, Pasteuriserings- og Køleapparater, Kærner, Smøræltemaskiner, Transport- spande, Mælkeprovere, Smør- og Ostefarve, Lobe og Ren- kulturer. Man indsaa snart, at saadanne grundige, sammen- lignende Eedskabsprøver ikke alene havde Betydning for Landmændene som vejledende i Valget af Maskiner, men ogsaa kunde være til stor Gavn for Kedskabsfabrikanterne ved at paavise Konstruktionsfejl og andre Svagheder ved deres Redskaber, og i et Land som Sverrig, hvor den indenlandske Produktion paa saa mange Maader støttes, og hvor den hjemlige Fabrikation af Landbrugsredskaber har taget saa stort Opsving i de senere Aar, er det rime- ligt, at man har tillagt det sidste en maaske nok saa væsentlig Betydning som det første. Karakteristisk er det i alt Fald, at Ideen til at soge at faa indrettet faste Anstalter for Prove af Landbrugs- redskaber og -maskiner, da Prøverne ved Landmandsfor- samlingerne, med en saa lang mellemliggende Aarrække, ikke var tilfredsstillende, først udgik fra Redskabsfabri- kanterne. I 1892 afholdtes et talrigt besøgt Mode af Sverrigs betydeligere Redskabsfabrikanter for at forhandle om dette Sporgsmaal, og Resultatet af Forhandlingen blev, at man indgik til Regeringen med en Henstilling om at oprette saadanne Anstalter. Sagen blev forelagt i «Kungl. Landtbrugsakademien» den 25. April 1892, som nedsatte et særligt Udvalg for at undersøge og afgive Betænkning i Sagen. 1 den afgivne Betænkning anbefaledes og motiveredes Indretning af 2 saadanne Prøveanstalter ved Landbrugs- instituterne i Ultuna og Alnarp, og der paapegedes nær- mere Fordelene ved, at Anstalterne henlagdes til de 2 Instituter, ligesom Valg af Bestyrelse, og at Lærerne i Kedskabslære ved Instituterne skulde være selvskrevne Forstandere og Ledere af Prøverne. Omkostningerne til