De danske Redskabs- og Maskinprøver

185 hver Prøveanstalts Udrustning med Instrumenter etc. ansloges til 6000 Kr. og til den aarlige Drift 4200 Kr., hvoraf 3000 Kr. til Lønninger og 1200 Kr. til Vedlige- holdelse af Instrumenter, Indkøb af Bøger og Tidsskrifter, Aarsberetninger o. s. v. Øvrige Udgifter menes dækkede ved at opkræve en vis Afgift for hver Maskine eller Red- skab, der proves. Afgiften beregnes i Forhold til Ma- skinens Salgspris. Forslaget, som helt og holdent tiltraadtes af Land- brugsakademiet, tilstilledes nu «Kungl. Majst. Landtbruks- styrelse», der, efter at have indhentet «Hushållningssell- skapen»s Erklæring om Sagen, anbefaledes Sagen forelagt i Rigsdagen 1895. «HushåUningssellskapen« medgav Forslaget sin bedste Anbefaling med den Tilføjelse, at der kun burde ansættes én Forsøgsleder for begge Prøvestationerne, og som, for helt og fuldt at kunne offre sig for Sagen, burde lønnes med 4000 Kr. aarlig, men Landbrugsstyrelsen ansaa det imidlertid for klogest foreløbig at nøjes med én Prøve- anstalt og da vælge at knytte den til Landbrugsinstitutet i Ultuna; og nedsatte iovrigt de forlangte Summer ret betydeligt. Trods dette blev Forslaget nægtet i Rigsdagen. «1ste Kammer» afslog det med den Motivering, at da det vilde blive Redskabsfabrikanterne, der vilde komme til åt drage den største Gavn af Pro vestation erne, var det ogsaa rime- ligt, at disse ved højere Afgifter for Prøvning af deres Redskaber underholdt Prøvestationen. [ «2det Kammer» afvistes Forslaget uden Diskussion. Et særskilt Andragende fra Bestyrelsen for Alnarp Landbrugsinstitut om 5000 Kr. som Halvdelen af Omkost- ningerne ved Indretning af en Prøvestation ved Alnarp og indtil videre 2500 Kr. aarlig til Stationens Drift, og som var varmt anbefalet af skaanske Landboforeninger, nod heller ikke Fremme, og Sagen syntes dermed at være skrinlagt for en Tid. Spørgsmålet fik imidlertid Aaret efter en lige saa