De danske Redskabs- og Maskinprøver

14 snart klar over, at man ikke kunde naa noget paalideligt Resultat ved at følge Pointeringssystemet, som man havde fulgt ved Mejemaskinprøven 1874, da det vilde være meget xanskeligt at træffe den rette Værdi for de enkelte Dele af Arbejdets Udførelse og for Maskinens Bygning. Man enedes derfor om, næstefter et nøje Skøn over Arbejdets Udførelse, at tillægge Bygningen af Maskinerne og navnlig af de Dele, som man skønnede særlig vare udsatte for Slid og Brud, en stor Vægt, samt endelig at tage Hensyn til Kraftforbruget, uden dog at tillægge dette stor Betydning, da selv de tungeste Maskiner kunde trækkes af 2 Heste. Ved de enkelte Dele af Arbejdet er der i Særdeleshed lagt Vægt paa: Skæringen: man fordrede et rent og jævnt Skaar, naar Maskinen arbejdede ti] den Dybde, der almindelig for- langes, og at Maskinen kunde tage fuld Skaarbrede, uden at Hestene kom til at træde i det staaende Græs. Dette sidste viste sig vanskeligt ved enkelte af Maskinerne. Sk aar spredningen: at der spredes jævnt, og at det Græs, der ligger ved Knivens ydre Ende uden at sam- les i Bunker, bliver fort saa langt ud fra det staaende, at der ved næste Omgang ikke kan slæbes Græs sammen ved Knivens indre Ende. Dette Arbejde udførtes godt af alle Maskinerne. Drejningen ved Hjørnerne: at den kan foregaa, uden at der samler sig Jord og Græs sammen ved Kniven og Hjulene. Der var her nogen Forskel ved Maskinerne, men da Vejret under hele Prøven var tort, var Forskellen ikke videre fremtrædende. At Stubjorden kan reguleres under Gangen, og at navn- lig Skæreapparatet kan hæves over Forhindringer; og at de Apparater, hvormed Styringen foretages, ere anbragte bekvemt for Kusken. I disse Henseender var der ret betydelig Forskel, som i det følgende nærmere vil blive paapeget.