De danske Redskabs- og Maskinprøver

Forfatter: Emil Jørgensen

År: 1902

Serie: Landboskrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag

Sted: København

Sider: 199

UDK: 631 7

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
15 Den forste Prøve i Tastum So foretoges, som før nævnt, paa blod Bund med en ualmindelig yppig Vegetation, udelukkende naturligt Græs, de fleste Steder langt, mest Rajgræs, Eng-Rævehale med Buske og Rergræs, enkelte Steder tykke Lag af korte, fine Græsser, som Fioringræs og knæbojet Rævehale. Græsset var meget tæt, den nederste Del rødligt, svampet, skørt og tiere Steder fugtigt ved snittet, samt laa hist og her stærkt i Leje. Bunden var saa blød, at Hestene flere Gange traadte igennem, og det gyngede stærkt under Arbejdet. Dette Arbejde udførtes godt af alle Maskinerne og maa betragtes som den letteste Prøve, vanskeligst var det, naar Kusken vilde rykke for at sætte i Gang, da Hestene saa sank dybere i. Den anden Prøve fandt Sted paa et højtliggende Græsstykke af Tastum So, bevokset med tyndt engelsk hajgræs og fin, kort Rodkløver paa haard Sandbund. Her kom det især an paa Skæringen. Det viste sig at være et meget vanskeligt Arbejde for flere Maskiner; Kniven skulde kunne gaa dybt for at afskære den korte tynde Hvidkløver saa dybt nede, at den afskaarne Del kunde falde over Fingerbjælken, ellers blev det liggende paa Skæieapparatet, og Knivens korn til at sagle. Knivønø maa til dette Arbejde være meget skarpe, da det tynde Kajgræs ellers vil bojes noget fremad, førend det afskæres, og bliver da liggende paa Skæreapparatet, hvor det trykkes ned paa det foranstaaende Græs, som dels bojes ned under Kniven, dels skæres uregelmæssigt af. Ved denne Prove kunde Arbejdet ikke udføres af enkelte af Maskinerne, nærmest fordi Græsset blev liggende paa Fingerbjælken og bøjede det staaende Græs ned under Knivene, samt fordi disse, hvilket ogsaa viste sig paa Kløvermarken, ikke kunde holde sig rene, men stadigt opfangede Smaasten mellem sig og Fingrene, hvis Over- fald over Knivene var for kort; her generedes de meget af Sandet, hvormed de fyldtes, og efter faa Omgange vare Knivene saa sløve, at de ikke kunde skære mere.