De danske Redskabs- og Maskinprøver
Forfatter: Emil Jørgensen
År: 1902
Serie: Landboskrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag
Sted: København
Sider: 199
UDK: 631 7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Den forste Prøve i Tastum So foretoges, som før
nævnt, paa blod Bund med en ualmindelig yppig Vegetation,
udelukkende naturligt Græs, de fleste Steder langt, mest
Rajgræs, Eng-Rævehale med Buske og Rergræs, enkelte
Steder tykke Lag af korte, fine Græsser, som Fioringræs
og knæbojet Rævehale. Græsset var meget tæt, den nederste
Del rødligt, svampet, skørt og tiere Steder fugtigt ved
snittet, samt laa hist og her stærkt i Leje. Bunden var
saa blød, at Hestene flere Gange traadte igennem, og det
gyngede stærkt under Arbejdet.
Dette Arbejde udførtes godt af alle Maskinerne og
maa betragtes som den letteste Prøve, vanskeligst var det,
naar Kusken vilde rykke for at sætte i Gang, da Hestene
saa sank dybere i.
Den anden Prøve fandt Sted paa et højtliggende
Græsstykke af Tastum So, bevokset med tyndt engelsk
hajgræs og fin, kort Rodkløver paa haard Sandbund. Her
kom det især an paa Skæringen. Det viste sig at være
et meget vanskeligt Arbejde for flere Maskiner; Kniven
skulde kunne gaa dybt for at afskære den korte tynde
Hvidkløver saa dybt nede, at den afskaarne Del kunde
falde over Fingerbjælken, ellers blev det liggende paa
Skæieapparatet, og Knivens korn til at sagle. Knivønø
maa til dette Arbejde være meget skarpe, da det tynde
Kajgræs ellers vil bojes noget fremad, førend det afskæres,
og bliver da liggende paa Skæreapparatet, hvor det trykkes
ned paa det foranstaaende Græs, som dels bojes ned under
Kniven, dels skæres uregelmæssigt af.
Ved denne Prove kunde Arbejdet ikke udføres af
enkelte af Maskinerne, nærmest fordi Græsset blev liggende
paa Fingerbjælken og bøjede det staaende Græs ned under
Knivene, samt fordi disse, hvilket ogsaa viste sig paa
Kløvermarken, ikke kunde holde sig rene, men stadigt
opfangede Smaasten mellem sig og Fingrene, hvis Over-
fald over Knivene var for kort; her generedes de meget af
Sandet, hvormed de fyldtes, og efter faa Omgange vare
Knivene saa sløve, at de ikke kunde skære mere.