De danske Redskabs- og Maskinprøver

16 Den tre die Prove foretoges paa et Engstykke, bevokset med kort Græs, mest Halvgræsser, hvor- imellem fandtes en Del Tuer, Mosebunke o. lign, og en Del halvvissent Mos. Disse Uregelmæssigheder syntes dog ikke at besvære Maskinerne ret meget, og de bestode denne Prøve bedre end den foregaaende. Den fj e r d e Prøve foretoges ved Asmildkloster paa en tynd Kløvergræsmark, bakket Terrain, temmelig fuld af Muldvarpeskud og en Mængde Smaasten. I Kløvergræs skulle Maskinerne kunne klare smaa Muldvarpeskud saa- ledes, at Jorden let glider over Fingerbjælken, saa den ikke stopper eller kaster Græsset for over Knivene. De skulle gaa igennem de mindre Muldvarpeskud uden at løfte Skæreapparatet over, thi hvor der var mange som lier, vilde Stubben blive altfor uregelmæssig, og der stilles for store Fordringer til Kusken med at benytte Styre- apparaterne. Smaasten skulle ligesom Muldvarpeskud glide over Fingerbjælken; der viste sig i saa Henseende en ikke ringe Forskel mellem de enkelte Maskiner. Medens enkelte ikke standsedes af dem, satte de sig hos andre hyppig fast mellem Knivene og Fingrene. Maskinerne skulle naturligvis være indrettede til, at Skæreapparatet kan løftes over Forhindringer, thi kommer der en større Sten ivejen, som ikke kan glide over Fingerbjælken, vil den blive ved at trille foran Fingrene og trykke Græsset under Kniven. Det viste sig, at denne Prøve var den vanskeligste næst efter den i Høj bundsengen; de bedre Maskiner gjorde imidlertid deres Arbejde her til stor Fuldkommenhed. Kraftforbruget maaltes paa blod Eng i Tastum So, i ensartet, langt og tæt Græs, og for at faa et aldeles ensartet og jævnt Træk bleve Maskinerne trukne af Men- nesker med en Hastighed af 4V2 Sekundfod, altsaa noget raskere end Heste i det daglige Arbejde trækker. Der var vel nogen Forskel paa Kraftforbruget mellem de enkelte Maskiner, 144—172 it for de rene Maskiner og 155—187 for de kombinerede, men selv den tungeste