De danske Redskabs- og Maskinprøver

17 Maskine var ikke tungere end at 2 Heste kunde arbejde med den i jævn god Gang uden at overanstrenges. Sammenlignet med Mejemaskinerne ere Slaamaskinerne noget tungere, ca. V» mere. Ved Mejeprøven 1874 fandt man gennemsnitlig 33 tt pr. Fod Snitbrede, ved Slaa- maskinen her 40 S, men det er ogsaa rimeligt, at den større Knivhastiglied, det lavere Snit, Transporten af Skære- apparatet paa Slæbesko eller smaa Bærehjul giver et noget større Kraftforbrug, hvortil kommer, at mange Enge ere mere ujævne end Marken. Ingen af de rene Slaamaskiner havde mere end 4 Fods Snitbrede, af de kombinerede havde enkelte 4—6 Tom. over 4 Fod. Med det længere Skæreapparat ville Maskinerne i Aim. koste mindre Kraft pr. Fod Snitbrede, men kunne derfor dog være for tunge for 2 Heste; det lange Skære- apparat vil kun være heldigt paa Kløvermarkerne og plane Enge, medens det vil være praktisk rigtigt at have et kortere Skæreapparat, ikke over 4 Fod, paa ujævn Bund med kort fint Græs, da her et længere Skæreapparat har ondt ved at følge Bunden, og da Sidetrækket sandsynligvis vil blive stærkt forøget paa saadanne Steder. Efter de gjorte Iagttagelser under Prøverne fandt Dommerne Anledning til at fremsætte følgende alminde- lige Bemærkninger om Slaainaskinernes Bygning og Arbejde: Stangen. Det er uheldigt, at man for at undgaa Side- træk ved enkelte Maskiner har lagt Stangen saa nær det indre Færdselshju], at Pladsen for Hestene nærmest det staaende Græs derved bliver for trang, saa det bliver vanskeligt at holde fuld Skaarbrede, uden at Hesten træder i Græsset. Balance n. Maskinerne skulle være saaledes afbalancerede, at der ikke hviler noget videre Tryk paa Hestenes Manke under Arbejdet. Ved flere af Forsnitsmaskinerne o: Maskiner, hvis Skæreapparat ligger foran Færdselshjulenes Aksel, er der ved den forreste Del af Rammen fæstet en Stang, som 2