De danske Redskabs- og Maskinprøver

værket var den eneste Bredtærskemaskine ved Proven og var derfor Genstand for Dommernes særlige Opmærk- somhed, da Tærskningen med en Bredtærsker, naar man kan holde Maade med llægningen og ikke lægge mere i, end hvad Hestene virkelig kunne trække, utvivlsomt er en langt bedre og lettere Tærskemaade end ved Slugmaskinerne, livor Kornet saa at sige skal slides igennem Tomme for Tomme. Det vil rimeligvis ogsaa nok vise sig, at man med inaadeholden Uægning tærsker mere i lige Tid med Bredtærskerne. Dels for at sikre sig en saadan Ilæg- ning og dels ogsaa for at forebygge de altfor hyppige Ulykkestilfælde burde alle Bredtærskere, saavel til Damp- som til Hestekraft være forsynet med et Par Fødevalser, som de Bergedorfer Maskinen var forsynet med ved denne Prøve. Naar Sporgsmaalet er om at bygge en kombineret Tærskemaskine, skulde man synes, at 8 redtærsker ne vare selvskrevne hertil paa Grund af det større Areal, man kan give Halmrysteren og Soldene i Modsætning ti] Slugtærskemaskinen. Ingen af de kombinerede Slugtærske- maskiner, der vare mødte til Prøven, leverede noget fuldt tilfredsstil lende Arbejde, som Kegel fordi Soldene ikke havde Areal nok; daadigst klarede de kombinerede Pig- maskiner sig, hvad der er forklarligt nok, thi da Broen her er lukket, falder alt Godset ud paa Halmrysteren, som umuligt kan klare det forøgede Arbejde, og det vil næppe være nogen let Opgave at lave en god kombineret Pig- maskine. Af de Maskiner, der vare byggede med det Formaal for øje, at de skulde kunne besorge Kastningen, saa Kornet kun behøvede at komme over en Rensemaskine for at være færdigt, maatte Anlæget i Rasmussens (Stubbekøbing) Ma- skine anses for Leidigst, idet den var indrettet saaledes, at alt Kornet, der faldt gennem Broen, faldt lige ned paa Kastesoldet, saa Smeltesoldet kun havde at tage imod, hvad der kom fra Halmrysteren; ved denne Deling af Arbejdet mellem Soldene kunde de alle klare sig, hvad de havde