De danske Redskabs- og Maskinprøver

31 \ anskelighed ved i de Maskiner, hvor det Hele, baade det, der falder under Tromlen, og det, der blandet med Smaa- foder o. lign., falder paa Smeltesoldet for derfra at gaa paa Kastesoldet. lovrigt har Spørgsmålet om kombinerede Tærske- maskiner til Hestekraft, et Sporgsmaal der altid har været stærkt fremme, da Kastning og Rensning af Kornet fra en ikke kombineret Maskine er et ikke ubetydeligt Arbejde, været Genstand for en nærmere Undersøgelse i nogen Tid ved de statsunderstottede Prøver iEfteraaretlÖOl. I Beretningen herom Side 173 ville de nærmere Enkeltheder blive belyste. Erfaringerne fra Damptærskning tyder paa, at Ren- tærskningen for en Del beror paa Tromlens Pereferi- hastighed. Dette er ogsaa indrømmet af Fabrikanterne, og naar de mindre Maskiner ikke desto mindre baade ved Prøven og senere mede med en for lille Periferihastighed, angives som Grund, at Landmændene stille den Fordring, at Maskinerne skulle være billige i Indkøb, og i den store Konkurrence, der har været og endnu er paa dette Omraade, maa Fabrikanterne rette sig efter Kundernes -Ønsker, og arbejde saaledes under Trykket af Fordringen om Prisbillig- hed. Naar Tromlen skal have sin rette Hastighed, saa maa Alt, hvad der vedrører Maskinens Afstivning, La- gerne, Akslen, Ringene, hvorpaa Slaglerne ere befæstede, Broen og Tromlens nøje Afvejning være godt Arbejde og af gode Materialier, hvorved Maskinerne naturligt blive dyrere i Indkøb, og naar mange Tærskemaskiner have vist sig ret usolide og uholdbare, saa skyldes det ofte de her berørte Forhold, særlig det simple Arbejde og mindre gode -Materiale. Hvad iovrigt Rentærskningen angaar, saa have Prøverne vist, at man paa gode Hestetærskemaskiner ved en fornuftig Ilægning kan tærske lige saa rent som paa Damptærskeværkerne. Ved en Prove med Bygtærskning paa et Uamptærskeværk (paa Valdemar Slot) lodes der saaledes 0,25 % Byg tilbage i Straaet, medens Bergedorfer