De danske Redskabs- og Maskinprøver

33 Slagler næppe hele Skylden for at Kærnen si aas itu, det er snarere Broens Form, der spiller den største Rolle; Grunden til Ituslagningen maa nærmest forklares ved, at Kærnen, naar den slaar an imod Broen og ikke kan komme ud strax, springer tilbage og piskes igen mod Broen, og ved disse gentagne Spring træffes den af Slaglens Kant og slaas itu. Ved at gøre Slaglisterne i Broen tykkest indad og tyndere udad, vil Kærnen ikke kunde springe tilbage i Maskinen men strax falde ud. Hvor nær Broen skal være stillet til Tromlen maa rette sig efter det forskellige Korn, der tærskes, og maa forsøgsvis erfares. Da det maa anses for rigtigst at indstille Broen videst for oven, tættere ved Midten og tættest ved Enden, maa den være i 2 Dele osf bekvem og solid at indstille. Om Broen ligger oven over Tromlen eller neden under maa for Rentærskningens Skyld anses for lige- gyldigt. Jo længere Broen omslutter Tromlen, desto renere vil man tærske under iovrigt lige Forhold, men man synes at være kommen paa det Kene med, at naar Broens Omslutning er ca. ö/i2—®/i2 af Tromlen, er det tilstrækkeligt; de længere Broer ere kasserede, fordi de gore Maskinerne betydelig længere. Hvad Mængdetærskningen angaar, da er det en Selvfølge, atllægningenmaa r e 11 e s i g e f t e r, hvad Hestene kunne trække uden at o ver an s træ uges. Hovedbetingelsen, for at der kan præsteres et i alle Maader smukt Tærskearbejde, er en god Ilægning, men det er langt lettere at lægge i en smal Maskine, som kan tage fra, hvad der lægges for, end at betjene en Maskine, hvor man skal holde Maade med Ilægningen, men netop dette at holde Maade synes at være ret vanskeligt, ialfald ser man altfor ofte bl. a. ved Damptærskeværkerne meget Arbejde udført, der nærmest maa kaldes utilladeligt, fordi man fylder for stærkt i Maskinen. Under Damptærskningen gaar det ud over Kornet, der spildes meget Korn i Halm og Avner, 3