De danske Redskabs- og Maskinprøver

34 fordi Soldene blive overlæssede, men ved Hestetærske- maskinen gaar det ogsaa ud over Hestene; der skal megen øvelse til, inden man lærer at lægge i netop saa meget, som Hestene kunne trække. Om Pigmaskinerne kan man vistnok i Alminde- lighed sige, at de til mindre Hestekraft, 1—2 Heste, gaa lettere end Maskiner med Slagletromle. Er en god Ilæg- ning af Vigtighed for Slaglemaskinerne, saa spiller den en endnu større Rolle ved Pigmaskiner. Ved de mindre Ma- skiner, hvor man kan faa Tid til at lægge Sæden godt tilrette med Toppen radiært paa Tromlen, vil Tærskningen være let, der tærskes rent, Halmen bliver ret godt be- handlet og Kornet slaas ikke itu. Anderledes med de større Pigmaskiner til 3—4 Heste, som kan tage fra Alt, hvad llæggeren kan fore til; her bliver ikke Tid til at lægge Sæden godt til Rette, det gaar i Maskinen, som det bedst kan, Halmen skal rives eller slides over, og hverken denne eller Kornet gaar ud af Maskinen i god Tilstand; der vil findes mange halvt udtærskede Aks, og Maskinen er meget tung at trække. Ganske særlig er dette I il [ældet med Haandtærskemaskinerne; kun ved en meget regel- mæssig Ilægning kunne disse Maskiner trækkes af 2 Mand. Om Pigmaskinernes Holdbarhed kan der fra Prøverne ikke uddrages noget Resultat, men Faren for at Piggene skulle gaa itu bliver jo større ved uordentlig Ilægning, og for- øges yderligere derved, at disse Tromler skulle have en stor Periferihastighed. Der maa derfor lægges særlig Vægt paa en solid Udførelse af alt, hvad der vedrører Broen og Tromlen; Broens solide Indstilling, Piggenes Befæstelse og Tromlens nøje Afvejning ere væsentlige Betingelser for Pigmaskinernes Holdbarhed. Halm rysterens gode Arbejde er fornemmelig af- hængig af dens Stigning og dens Længde, og under iovrigt lige Forhold vil den H ahn ryster, der har den storste Stigning, arbejde bedst; dog synes Grænsen for Stigningen at være mellem 0,4 og 0,5 Fod pr. lobende Fod, da Halmen ved større Stigning vanskelig glider opad»