De danske Redskabs- og Maskinprøver

35 og kommer til at hæmme Ilægningen. Ved den stærke Stigning kan Halmrysteren gøres mindre aaben, naar Tremmerne ellers ere godt stillede, og herved vindes, at man befries for en stor Mængde Smaafoder, der jo er en meget stor Plage ved Kastningen. Dette er af særlig Vigtighed ved de kombinerede Maskiner, hvor det ellers bliver umuligt for Smeltesoldet eller Kastemaskinen at klare sig. For at faa en passende Stigning paa Halm- rysteren er det nødvendigt, at Maskinen staar lidt højt, da det ellers er meget vanskeligt at faa det aftærskede Korn under Broen og Halmrysterens forreste Del ført ud. Har Halmrysteren en ringe Stigning, da vil den Halm- ryster, der er længst, under ellers lige Forhold, udfore det bedste Arbejde, og af 2 lige lange og ellers ens Halm- rystere vil den, der er bredest, indenfor visse Grænser, have Fortrinet. Paa Langtærskemaskiner har Halmrysteren samme Bredde som Maskinen, en større Bredde var i mange Tilfælde heldig, og det er ikke godt at se, hvorfor ikke Halmrysteren paa disse Maskiner kan gives en større Bredde end Ilæggeraabningen, Halmen skal nok fordele sig over det hele. Herved opnaaede man ogsaa at kunne faa et bredere Smeltesold. Halmrysteren har ofte 2 Krumtappe, indbyrdes for- bundne ved en Plejlstang, ved nogle er der kun én Krum- tap, i Reglen anbragt fortil og ved et Slags Nikketøj bag- til, hos andre er Krumtappen bagtil og Halmrysteren er ophængt i Fjedre fortil. Det rigtigste er imidlertid, at Halmrysteren har 2 Krumtappe saaledes at dens Hastighed er ens i hele dens Længde. Tremmerne maa ikke have for stor indbyrdes Af- stand, da der saa falder saa meget Smaafoder igennem, og ved Enden af Halmrysteren bør være anbragt en Rist, hvor Halmen glider nedad, derigennem falder altid noget Korn og det er bekvemmere for Manden, der river Halmen sammen. Halmrysteren paa Bergedorfer Tærskeværket efter- lod kun 0,06 °/o Hvede og 0 % Byg i Halmen, de fleste andre Maskiner 0,09—0,84 %, et Par Maskiner l,o —1,5 % 3*