Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus
Forfatter: Løchte
År: 1917
Forlag: A. Backhausens Bogtrykkeri
Sted: Horsens
Sider: 17
UDK: 662.64 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000244
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 12 —
men til, at den mest passende Afstand mellem Ristflade og Kedel-
flade er for Tørv 50 å 60 cm, for Brunkul 40 å 45 cm, for Stenkul
30 å 35 cm. Tørvene forlanger større Afstand mellem Riste og
Kedelflade end de øvrige Brændselsstoffer, fordi det er. mest
økonomisk at arbejde med et tykt Lag paa Risten, helst fra
20—25 cm i Modsætning til Stenkullene, hvor man helst har
10—12 cm. Dette Forhold forundrer ikke; de store Mellemrum
mellem Tørvene fordrer et tykkere Brændselslag for at forhindre
„falsk Luft“ i at trænge gennem Laget; derimod forundrer det
sikkert de fleste, at Forbrændingen af 100 kg Tørv i Timen kun
fordrer 1 å 1,2 Kvadratmeters Ristareal, medens der til Forbræn-
dingen af 100 kg Stenkul som Regel fordres 1,5 Kvadratmeter,
eller at til Forbrændingen af samme Vægtmængde Tørv og Sten-
kul, altsaa kingt otorpo Volumoiimrongde; fordrer Tørvene det mind-
ste Ristareal og samtidig mindre Luftmellemrum mellem Rist-
stængerne. Det frie Gennemstrømningsareal skal ved en Rist
bestemt for Tørv kun være Ve å 1/b af hele Ristarealet, medens
dette ved et Stenkulsfyr ligger mellem V* å Vs.
Selv om et almindeligt Fyrsted bestemt for Stenkul altsaa
kan bruges til Tørvefyr, vil man dog ikke paa et saadant helt
kunne udnytte Tørvene, og den væsentligste Grund er, at efter
hver Fyrrensning tager det for lang Tid, inden den paany paa-
førte Tørvemasse staar i fuld Flamme, og man vil derfor ved
Tørv naa bedre Resultater med en Trapperist.
Ofte har man med Held blandet Tørv og Stenkul, og som
det bedste Blandingsforhold anbefales 2 Dele Stenkul til en Del
Tørv. Men selv lige Dele Tørv og Stenkul har givet gode Re-
sultater paa de almindelige for Stenkul bestemte Riste. Ved en
saadan Tilsætning af Tørv faas en saavel for Rist som Kedel
mere skaansom Flamme, end det rene Stenkulsfyr; men natur-
ligvis kan man ikke forlange, at Kedlen med det ringere Brændsel
skal bibeholde den samme Ydeevne af Damp pr. Kvadratmeter
Hedeflade, hvorfor Tørvefyring helt eller delvis i Særdeleshed kan
anbefales de Anlæg, der har rigeligt med Kedelkraft.
Inden jeg gaar videre, vil jeg kort gennemgaa Hovedpunk-
terne.
1. Tørvemassens kolloide Tilstand er Grunden til, at de æltede
Tørv ved Indtørring bliver saa faste og haarde, som de er;
men det medfører den Ulempe, at Tørveproduktionen er hen-
vist til Lufttørring, og da baade Fugtighed og navnlig Frosten
standser Produktionen, kan denne kun finde Sted i Aarets
faa Sommermaaneder. At Tørven er et Kolloid har forhin-
dret og maa nødvendigvis ogsaa i Fremtiden forhindre enhver
Fremstilling af Tørvebriketter af andet Materiale end fuld-
kommen lufttørret Tørvemasse.
2. Fremstillingen af Tørvekul er ældgammel, men Mileforkul-
ningen er forlængst forladt, og man har ikke mindre end 3
fuldt ud moderne Ovntyper, hvor den størst mulige Økonomi
er søgt naaet; men Tørvegassen er en daarlig Gas, der i