Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

 — 13 — Gasværksindustrien kun i yderste Nødstilfælde kan tillades i ringe Mængde som en Tilsætning til Kulgassen, og den kan aldrig leveres som selvstændig Koge- eller Belysningsgas. 3. De lufttørrede Tørv kan benyttes baade i Industrien og i Husholdningerne med god Nyttevirkning, og det er kun et Prisspørgsmaal, om Tørv vil være at foretrække for Kul, og der maa i Almindelighed regnes med, at en Ton gode Ma- skintørv leverede paa Forbrugsstedet kun maa koste Halv- delen af 1 Ton almindelige Dampkul. Hvis derfor Kullene efter Krigen kommer ned til de samme Priser som før, har Tørvene ingen Mulighed for at bevare den nu af særlige For- hold fremskabte store Produktion; men Tørvene maa glide • tilbage i deres tidligere Ubemærkethed, idet Transportudgif- terne i Reglen er for store. Man maa da spørge, har Tørvemoserne ingen Værdi? Naar det ikke kan betale sig at flytte Tørvene ind til Indu- strien, kan da ikke Industrien flytte ud til Tørvene? Kan der ikke bygges en Overlandscentral ved Mosen, der omsætter Tør- venes Energi til Elektricitet og sender den ud over ubegrænsede Afstande ? Denne naturlige Løsning har været forsøgt og med størst Held af Firmaet Siemens-Schuckart, der i 1909 byggede Wiesmoor- Centralen. Wiesmoor er en Del af de mægtige Mosestrækninger ved Ems og er selv 10000 Hektarer stor. Denne Central er bygget som en ren Dampcentral med Trapperist for Kedlerne. Centralen har 3 Dampturbiner med ialt 6000 HK og Aarsproduk- tionen i 1913 var mellem 9 og 10 Millioner KWT, det er altsaa en ikke ringe Central; men selv med den dobbelte Produktion er der tilstrækkeligt Brændselsmateriale i Mosen for 700 Aar. Denne Central, hvor der paa alle Punkter er søgt opnaaet den yderste Økonomi, i Særdeleshed ved Fremstillingen af selve Tørvene, gik inden Krigen tilfredsstillende. I 1912 fremstilledes der 31000 Tons Tørv, i 1913 40000 og i 1914 60000 Ton. Tørven fremstilles for mellem 4 og 5 Mk. pr. Ton, men Tørv fremstilles til denne Pris kun ved at indskrænke Brugen af Arbejdskraft til det mindst mulige og i Stedet for benytte Maskiner. Den største Vanskelighed er Opbevaringen af den mægtige Sommerproduktion, der ved Maskiner stakkedes op i store Stakke og dækkedes med Græstørv. I de store Stakke finder en Efter- tørring Sted. En anden stor Central er Schwegermoor-Centralen, som for- tjener nogen Omtale, fordi Udnyttelsen af Tørvemosen er løst paa en anden Maade. Centralen er projekteret af Ingeniør A. Frank, som efter et meget pessimistisk Syn paa Udnyttelsen af Moser i 1897 i Aaret 1903 skiftede om og navnlig søgte at udnytte Tørvene gennem de store Gasmaskiner for -Gas af ringe Varmeevne, hvis Konstruktion var bleven udviklet gennem Anvendelse af Høj- ovnsgas og Sugegas. De ældste Tørvegasgeneratorer blev fremstillet i 1842, og i 1883 var der en Tørvegasmaskine i Gang i Düneborg ved Ham-