Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

 — 14 — borg, men der kom først rigtig Gang i det, da Ziegler tager Op- gaven op og konstruerer en moderne Generator, og hans Pa- tenter bliver saa efterfulgt af en hel Række fra de større tyske Maskinfabriker. Forskellen i Konstruktionerne ligger i Generatorernes større eller mindre Følsomhed overfor vaade Tørv, i Maaden, hvorpaa Spilde- varmen udnyttes, og i Maaden at fjerne Tjæren fra Gassen; men fælles for dem er, at den udviklede Gas ledes gennem Generatorens livligste Forbrændingszone, inden den naar Maskinen. I Forbræn- dingszonen dekomponeres Tjæren, men samtidig ogsaa Ammo- niaken, hvad der er uøkonomisk, da det er en Værdi, der gaar til Spilde. Mondgeneratoren blev slet ikke konstrueret som en Generator for Fremstilling af Tørvegas, den blev fremstillet for at udnytte det mindst værdifulde Materiale, der ophober sig ved Kulminerne, et Materiale, hvis Askeindhold kan naa til 80 °/o og som ellers er ganske uanvendeligt, og han lagde særlig Vægt paa at udnytte dette Materiales Ammoniakindhold, der er forholdsvist stort. Hans Generator blev forsøgt overfor Tørv og fungerede udmærket, idet særlig maa fremhæves, at Generatoren ikke lader sig genere af Materialets Vandindhold, hvis Vægt maa naa indtil 2x/2 Gange de brændbare Stoffers Vægt, og Økonomien nedsættes ikke derved, fordi de af Materialet uddrevne Vanddampe ledes ind gennem Fyret og forlader Generatoren som Vandgas. I Aarene fra 1908 til 1913 omdanner og udvikler Caroe og Frank i Forening Mondgeneratoren, saaledes at den kun tager Sigte paa Udnyttelse af Tørv, og i Foraaret 1910 begynder det tyske Mondgasgesellschaft at bygge Overlandscentralen i Schwe- germoor, der ligger i Nærheden af Osnabrück og afleverer den færdig den 1. Oktober 1911. Forgasningen af Tørvene gav ikke mindste Anledning til Klage, og dog var det gennemsnitlige Fugtighedsindhold i Okto- ber 45 °/o, i November 53 %, December 60 %, Januar 58 %, Februar 41 °/o. Selv med 72 °/o Vandindhold fungerede Gasud- viklingen tilfredsstillende. Vanskeligheden med Tørvenes Fugtig- hedsindhold maa hermed betragtes som overvundet, og det var hidtil den største Vanskelighed og Hindring for den permanente Drift af et stort Kraftanlæg, baseret paa Tørvemoser. Resultatet af det første Aars Drift var, at en Ton vandfri Tørv udviklede 1000 Hestekrafttimer eller rundt regnet 700 KWT. Samtidig blev der udvundet 35 kg svolvsur Ammoniak. Gasudbyttet pr. Tons vandfri Tørv var 2500 å 2600 Kubikmeter med en Varmeevne fra 1100 til 1300 Kalorier, og Gassen blev udnyttet i 3 Gasma- skiner hver paa 1000 HK. Alle Driftsresultater maa reduceres til Tørven i vandfri Tilstand. Dette Anlæg fungerede altsaa teknisk set som beregnet, men allerede i Aaret 1913 gaar man bort fra Tørvene og gaar over til Kul, fordi der havde været regnet med, at Tørvene produceres for 3 å 4 Mk. pr. Ton, men de kostede 10 å 11 Mk., hvilket vil