Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

— 15 — svare til Kulpriser paa 20 å 22 Mk. — Tørvene kan ikke læn- gere konkurrere med Kullene. Schwegermor-Centralen har haft sin store Betydning ved at bevise, at Tørvens Vandinhold ingen Hindring er for den perma- nente Drift af en stor Overlandscentral; men den viser ogsaa, at man skal være forsigtig og sikker paa en billig Produktionspris paa Tørven, og nu maa Frank finde sig i, at hans velkonstru- erede Central for Tørvegasmaskiner udvides med Dampturbiner med tilhørende Kedelanlæg og med Kul som Brændsel. De ekstraordinære Forhold har fremkaldt en overordentlig stor Interesse for vore Moser; hvis denne Interesse nu ledes i rigtigt Spor, er her en Mulighed for, at den kan holde sig; men som De vi] have forstaaet, fører de fleste Veje ikke til det øn- skede Resultat. Det er godt at vide, hvilke Veje, der tidligere har vist sig ufremkommelig©, saa vi kan undgaa at begaa de samme Fejl, som tidligere Slægtled, thi ellers slaar Interessen over i sin Modsætning, og for hvert mislykket Forsøg bliver det vanskeligere og vanskeligere at fremskaffe Troen paa, at der kan faas noget ud af Moserne. Saaledes gik det nemlig i Tyskland efter en overdentlig stor Interesse fra Midlen af forrige Aarhundrede, der navnlig samlede sig om Brikettefabrikationen, kom en fuldstændig Reaktion, der gik saa vidt, at man rent ud erklærede det for haabløst at tænke paa at udnytte Tørvemoserne, det blev en almindelig Troessag, at der var ikke andet at gøre end hurtigst muligt omdanne Tørvemoserne til Agerland; deres Værdi som Brænde var lig 0, ja, værre end 0. Det var store Arealer, der blev behandlede paa den fra Holland udgaaede Metode, den saakaldte „Fenkultur“, og af de Kapitaler, der anbragtes i Tørvemoser i Slutningen af for- rige Aarhundrede, blev de, der anbragtes i „Fenkultur“ de ene- ste, der ikke forsvandt. I Sammenhæng med de omtalte mere eller mindre vellykkede Forsøg paa at udnytte Tørvemoserne fortjener „Fenkulturen“, der er et rent Agrarspørgsmaal, dog et Par Ord. Ordet „Fen“ er et frisisk Ord og betyder „et Stykke opdyrket Moseareal“. Holland er det Land der først af alle og afgjort med størst Held tog Ud- nyttelsen af Tørvemoserne op. 1 Holland kan Tørveindustrien i større Stil føres tilbage til Aaret 1250. I Holland sørgede man først for, at Moserne blev afvandede, ikke ved smaa Grøfter, men ved brede Kanaler, ca. 20 Meter brede, og Kanalerne er saa dybe, at Vandstanden bliver ca. 2 Meter, de blive sejlbare og Transportvejen for alt, hvad der skal transporteres til og fra Mosen. Ved Gravning af disse Kanaler kan der i Reglen fra Undergrunden skaffes saa meget Sand, at Arealet mellem Kanalerne dækkes med et 10—15 cm tyk Lag, og naar dette Sandlag piøjes sammen med den øverste Del af Mosen, faaes et Areal, der egner sig fortrinligt til Landbrug. Store Strækninger i Holland er behandlede paa denne Maade. Byer som Groeningen har i Aarhundreder selv ejet deres Mose, hele Byens Brændselsforsyning kommer med Tørvepramme fra