Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

Forfatter: Løchte

År: 1917

Forlag: A. Backhausens Bogtrykkeri

Sted: Horsens

Sider: 17

UDK: 662.64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000244

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
— 17 — Transportforhold f. Ex. Søvejen, men der vil ikke kunne forventes nogen Storindustri af Tørv paa den Basis, det er og bliver kun til Smaatterier. En Overlandcentral kan bygges ved Mosen og udnytte Tør- ven i større Stil, som Centralerne ved Wiesmoor og Schweger- moor har bevist det, men Resultaterne fra begge maner til For- sigtighed og advarer mod letsindige Projekter, thi kan Tørven ikke fremstilles lufttørret for ca. 5 Kr. pr. Ton, kan Mosen ikke udnyttes, idet Centralen da drives billigere med Kul eller Olie og ligger rimeligvis langt mere bekvemt et hvilket som helst andet Sted end ved Mosen. Man skal altsaa være forsigtig, inden man gaar den Vej. Hvad da? Den Retning, som vi vil opleve at se, er ikke Overlandcen- tralen, men Fremstilling af Tørvekul. Vi vil se, at det, der vil blive anbragt Kapital i, bliver Zieglers Ovn, maaske med den Modifikation, som Hoering & Wielandt har gjort, saa at den og- saa kan udnytte vaade Tørv. Tørvekullene har Fremtiden for sig, i hvert Tilfælde vil der blive forsøgt med den, og det vil igen ske, at Tørvekullene vil blive fabrikerede udelukkende af Hensyn til Metalindustrien. Tyskland indfører hvert Aar 20000 Tons Raajern udsmeltet ved Trækul, Jern, der betales med 110 å 160 Mk. pr. Ton, dette Jern kan lige saa godt udsmeltes ved Tørvekul, og de er inde paa, at de vil være uafhængige af det svenske Jern. Vi i Danmark kan ogsaa selv fremstille alt vort Kvalitetsjern indenfor Landets egne Grænser, ligesom Jernets Forædling gennem Fabrikationen af de finere Staalsorter lige saa godt kan ske hos os, som i de store Lande, hvor de tilsvarende Fabrikker ikke kan have Raajernet nævneværdigt billigere, end vi. Ikke skal vi gaa foran og forsøge noget nyt; men vi skal have Øjnene aabne og se, hvad der foregaar omkring os, og det der lykkes ude, maa vi omplante paa dansk Grund, og det, der har vist sig at være mislykket, maa vi ikke gentage. Vi har Pligt til vojlodo og ikko vi kmi Gavn for vort-Land.