Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus
Forfatter: Løchte
År: 1917
Forlag: A. Backhausens Bogtrykkeri
Sted: Horsens
Sider: 17
UDK: 662.64 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000244
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 5 —
Det er en Tilstandsform, hvori ethvert Stof kan bringes, blot
det bliver tilstrækkelig findelt. Det er maaske Nyt for de fleste,
thi det er et Spørgsmaal, Kemikerne først i den senere Tid har
beskæftiget sig med. Vi lærte tidligere, at der gaves 3 Tilstands-
former, den luftformige, den flydende og den faste; men nu
kommer Kemikerne og siger, at vi har en fjerde Tilstandsform,
nemlig den kolloide.
I den kolloide Form er Stoffet opløst i Vand, det skal være
saa findelt, at det kan passere et hvilketsomhelst Filter, saa at
end ikke Ultramikroskopien kan skelne de enkelte Partikler fra
hinanden. Af Kolloider har vi f. Ex. en Limopløsning, alle Gela-
tinerne, og at Tørv delvis er et Kolloid, spiller en stor Rolle;
thi for alle Kolloider, altsaa ogsaa for Tørvene, gælder det, at
man ikke ved noget mekanisk Middel kan skille det faste Stof
fra Væsken, hvilket er den største Hindring for al Fremstilling
af Tørvebriketter.
Man kan ophæve den kolloide Tilstand enten ved Varme eller
ved Frost.
At ophæve den kolloide Tilstand ved Varme, har man for-
søgt efter flere Metoder, den mest bekendte har Svenskeren Eken-
berg angivet. Han lod Tørvemassen under stærkt Tryk passere
genne pi et langt i Enden aabent Rør, der delvist er anbragt i
et Fyrsted, saaledes at Temperaturen inde i Røret kommer til at
ligge mellem 150—200 Gr. Metoden blev patenteret, og i 1912
blev der dannet et meget stort engelsk Aktieselskab for at ud-
nytte dette Patent, men Kapitalen gik fuldstændig tabt. Varme-
metoden kan nemlig ikke betale sig, idet der forbruges flere
Varmeenheder til at opvarme Tørvemassen til den Temperatur,
den skal have, end de Briketter indeholder, der kan fremstilles
af Stoffet.
For Fremstillingen af Tørvebriketter har det ingen Betydning,
at Tørvens kolloide Tilstand kan ophæves ved Frost, da kunstig
Kulde er dyrere at fremstille, end Varme; men Frostens Indfly-
delse paa Tørvemassen har stor praktisk Betydning, thi det er
nemlig Aarsagen til, at Tørveindustrien er bunden til de frost-
frie Sommermaaneder. Naar Tørven faar Frost, saalænge Vand-
indholdet er over 40 %, ophæves Tørvens kolloide Tilstand, og
den færdige Tørv falder fra hinanden. Det er nemlig en Ejen-
dommelighed ved ethvert Kolloid, at Stoffet ved Indtørring sam-
les sammen og bliver forholdsvis fast.
De forstaar nu, at man kan ikke fremstille en Tørvebriket
af vaad Tørvemasse; thi Vandet kan ikke presses ud af den.
Man kan presse Vandet ud indtil 63*72 %. Det er sket paa La-
boratorium ved at underkaste Tørvemassen 100 Atmosfæres Tryk
i 50 Minutter. Ved nogle patenterede Fremgangsmaader paastaas
det, at man ved at blande Tørvemassen med Savsmuld, Koks,
Tørvestrøelse eller lignende eller ved gentagne Pressebehandlinger,
er kommen ned paa 60 °/o Vand, men det er aldrig bleven godt-
gjort, og man kan rolig sige, at en Tørvemasse efter at have
været underkastet Pressebehandling indeholder 65—70 % Vand,