Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

der udover kommer man ikke, det er et fysisk Forhold, som ikke kan forandres. I Aviserne har der været udbudt en Tegning af Aktier i en Tørvebriketfabrik; det er imidlertid givet, at enhver saadan Fa- brik skal mislykkes, ligesom alle de mangfoldige Tørvebrikette- fabrikker, der har været forsøgt før den. Det har sin Interesse at vide, at de Brikettemaskiner, som blev fabrikerede til Tørv og her mislykkedes totalt, senere med et saa afgjort Held blev anvendt i Brunkulsbriketteindustrien. Brunkullene har oprindelig været Tørv, men er ikke længere et Kolloid. De har ikke Tørvenes kolloide Egenskaber, men derved mister Brunkullene ogsaa Tørvenes gode Egenskaber, nemlig ved Indtørring at blive faste. Vil man forøge Tørvens Værdi som Brændsel, maa man gaa andre Veje, og det har man ogsaa forsøgt ved Fremstillingen af Tørvekul. I en dansk Avis angives denne Fremgangsmaade som „en Omvæltning i Tørveproduktionen“, men denne Omvælt- ning begyndte Aaret 1621, da Fyrst Georg den Første af Sachsen gav Michael Schünleben Eneret til i 24 Aar at skære og forkulle Tørvene i Erzgebirge mod, at Kullene leveredes til de fyrstelige Smelteovne. I de følgende 200 Aar høres der uhyre meget om Tørvekul, men langt den største Del fremstilles i Miler i Lighed med de, der anvendtes til Fremstilling af Trækul. En Tørvemile er vanskelig at passe, langt vanskeligere end en Trækulsmile, og Grunden er simpelthen den, at Tørvene ved Forkulningsprocessen svinder ind til en Fjerdedel af det Volumen, som de havde inden Forbrændingen. Der klages stadig over, at Tørvemilen ikke er til at passe, thi selv med den allerstørste Paapasselighed kan det ikke undgaaes, at det beskyttende Dække brister, Tørvemilen brænder falsk, og Udbyttet bliver ikke det, man ventede sig. Ved Mileforkulning kan man regne, at Tørvene svinder ned til en Fjerdedel af deres oprindelige Vægt i lufttør Tilstand, og af disse Tørvekul er Vs Snus, Vs smaa Kul og kun 1/3 er virkelig anvendelige faste, gode Kul. Det vil med andre Ord sige, at af den lufttørrede Tørv, bliver kun 1/i2 anvendelig for Metalindustrien. Det er virkelig et ganske overordentlig stort Svind, men trods dette holdt Mileforkulningen sig igennem Aar- hundreder, og den har holdt sig lige op til vore Dage. Den første, der forsøgte at overvinde Milernes uheldige Egen- skaber var Overjægermester von Langen, der efter at have været ansat ved Tørvevæsenet i Danmark i Aaret 1744 fik An- sættelse hos von Stolberg i Wernigerode, og allerede Aaret efter bygger det første Ovnanlæg’ med 40 Ovne. Anlæget kostede 100000 Thaler — efter Datidens Forhold et ganske overordentlig stort Beløb, og det vakte stor Opsigt; man har endnu en Beskri- velse af det paa Fransk udgivet i Set. Petersborg, og Ruinerne blev endnu fremvist i 1825. Von Langens Ovn var paa en Maade kun Miler af Støbejern,