Tørv som Erstatning for Kul
Foredrag af Belysningsdirektør Løchte, Aarhus

— 7 — men, han var fuldstændig Herre over Forbrændingen, der, som i Milen, foregik i selve Ovnen. I Tidsrummet fra 1790 til 1805 var der en Bevægelse hele Europa over gaaende ud paa at forbedre von Langens Tørveovn, og allerede 1795 er Princippet for Ovnene fastslaaet. Milesystemet er forladt, Forbrændingen skal foregaa i lukkede Rum, der op- hedes udvendig fra, man maa ikke hver Gang, man skal have Kullene ud, borttage den Varme, der findes i Murværket. Driften skal være kontinuerlig, og man byggede Ovne, der er Forløbere for og direkte gaar over i de Ovnkonstruktioner, som Nutidens Gasværker benytter. Man var naaet til at fremstille en ret god Ovntype, men saa tabte man Interessen for Tørvene og beskæf- tigede sig udelukkende med Gasudvindingen af de mere værdi- fulde Stenkul. Fra 1850 beskæftigede man sig kun med at fremstille Tørve- briketter i den Tro, at der var Vejen til at frigøre den i Mo- serne bundne Værdi. Det var Forsøg, der alle mislykkedes, og vi ved nu, hvorfor Tørvebriketter skulde og maatte mislykkes. Saa ligger Tørvemoserne upaaagtede hen, indtil Ingeniør Ziegler vender tilbage til den gamle Tørveforkulning og i 1894—1895 bygger en fuldt ud moderne Ovn, hvor der er taget Hensyn til alle de Erfaringer, som Gasværksindustrien har ind- høstet. Han udnyttede alt, hvad der var kendt, og byggede en komplet moderne Ovn. Det var navnlig hans Hensigt at udnytte alle Biprodukterne til det alleryderste. Hans Ovn blev først byg- get i Oldenborg, men Anlæget forrentede sig ikke, thi det var for lille til at Oparbejdningen af Biprodukterne kunde betale sig. Saa byggede han et meget stort Ovnanlæg i Rusland i Aaret 1903; det mislykkedes ogsaa, fordi det ikke kunde forrente den Kapital, der var sat i det, idet Anlægskapitalen var drevet uri- melig højt i Vejret. Endnu engang forsøgte han, idet han byg- gede et Anlæg i Beuerberg. Det forrentede sig heller ikke, fordi han havde regnet med, at en Ton Tørv kunde faas for 5 Mk., men den kostede 13. Bortset fra de manglende Renter, maa man indrømme, at Zieglers Ovn er udmærket. Han lægger Vægten paa at fremstille mange Tørvekul, al den fremstillede Gas bruges i selve Ovnen, og den er tilstrækkelig til at holde Ovnen vedlige med Varme. Zieglers Ovn var beregnet paa lufttørrede Tørv med ikke over 25 % Vandindhold, men det er ikke altid, man kan faa saa- danne Tørv. Derfor blev hans Ovn omarbejdet af Hoering- & Wielandt, hvis Ovn blev baseret paa Tørv med indtil 40 °/o Vandindhold. Ovnen er konstrueret saaledes, at den ved Ovn- varmen uddrevne Fugtighed af Tørven som Damp ledes ind i For- brændingszonen og danner Vandgas med de glødende Tørvekul. Hoering & Wielandts Ovn giver mere Gas end Zieglers, men selv- følgelig kan dette kun ske paa Bekostning af Kuludbyttet, som bliver mindre. Ovnen blev yderligere forbedret af Ingeniør Mond. Denne gaar saa vidt, at han slet ingen Tørvekoks faar, han tilsætter