Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt
Forfatter: N. Heyman
År: 1893
Forlag: Centraltrykkeriet
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 75-35
DOI: 10.48563/dtu-0000163
Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sand og 29 pCt. Vand. Betegnende er det her at se, i hvor
ringe Grad Værdistoffet Kvælstof er bevaret.
Det var Koleraen i 1853, der gav Stødet til større Aar-
vaagenhed og Opmærksomhed med hele Renovationsvæsenet,
og som ogsaa bevirkede, at Kulen ved Acciseboden nedlagdes.
Nu byggedes der en bedre Beholder, der da var overbygget,
ud mod Stranden paa Kristianshavns Fælled, hvor den blev
liggende til 1870.
Den store Ildebrand i Kjøbenhavn 1795 fremkaldte en
Mængde nye Bygninger, og da samtidig Sekretær ved Kunst-
akademiet, Sonnin, ved Tale og Skrift (1797) agiterede stærkt
før Indførsel af Tøndeklosetter og støttedes af Politimesteren,
bevirkede dette, at Tøndesystemet saa smaat begyndte at
komme i Brug, først naturligvis for offentlige Institutioners
Vedkommende, men langsomt gik det, og først ind i det 19.
Aårhundrede blev clet noget mere almindeligt. Saaledes fik
Landmand Jerichau 1849 Bevilling paa Udførsel af Tønde-
indhold; han gav Beretning herom ved Landmandsmødet 1852
og anbefalede Brugen varmt. Han skal have brugt Blanding
med Garvebark, men derom siges intet i Beretningen.
I 1853 fik Urtekræmmer Mygind ligeledes Bevilling; han
fabrikerede ogsaa Pouclrette. Begge havde de deres Oplag
i Nørre Allé, men maatte snart fortrække ud til Raadmands-
inarken. Nu blev der i Halvtreserne givet flere Bevillinger,
thi efter Koleraaaret gik clet raskere med Tøndesystemet.
Tilstanden har sikkert været slet, og den overordentlige Sund-
hedskommission udtalte i 1857, at Magistraten bør overtage
hele Renovationsvæsenet.
I Slutningen af Halvtreserne og ind i Treserne synes
Brugen af Latrinen rigtig at være trængt igjennem, og mange
Steder, f. Ex. paa Amager og ved Lyngby og i flere Egne
afskaffedes ofte liele Besætningen. Det viste sig imidlertid
snart, at Jorderne ved en saa ensidig Benyttelse blev udpinte.
I 1869 var der kun Gruber i x/3 af Ejendommene; den sidste
Grube forsvandt dog først 1885.
Entreprenørernes Antal blev forøget i Treserne, der var
saaledes i 1865 6 og i 1870 endog 8 foruden de, der udførte
direkte til Landet. Prisen var paa denne Tiel 20 Sk. pr. Td.,
men der klagedes ofte af Landmændene over Vandtilsætningen,
saaledes paa et Møde, som Kjøbenhavns Amts Landboforening
afholdt i 1867, og hvor den nuværende Formand, Kapt. J. C.
la Ööür, holdt et Foredrag om Affaldsstoffernes Benyttelse.
Alle Bevillingerne blev inddragne i 1872, da Kjøbenhavns
Renovationskompagni i samme Aar begyndte sin Virksomhed,
hvilket fra alle Sider blev betragtet som et stort Fremskridt,
da der samtidig blev foreskrevet Selskabet flere Regler, som
det havde at følge, og hvoraf Forbudet mod Omheldning fra
den ene Tønde til den anden i Gaarde er den Paragraf, der
sjældnest er overholdt. Eneret havde Selskabet egentlig ikke,
ligesom det ogsaa maatte leje Oplagspladserne af Magistraten;