Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt

Forfatter: N. Heyman

År: 1893

Forlag: Centraltrykkeriet

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 75-35

DOI: 10.48563/dtu-0000163

Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
Sand og 29 pCt. Vand. Betegnende er det her at se, i hvor ringe Grad Værdistoffet Kvælstof er bevaret. Det var Koleraen i 1853, der gav Stødet til større Aar- vaagenhed og Opmærksomhed med hele Renovationsvæsenet, og som ogsaa bevirkede, at Kulen ved Acciseboden nedlagdes. Nu byggedes der en bedre Beholder, der da var overbygget, ud mod Stranden paa Kristianshavns Fælled, hvor den blev liggende til 1870. Den store Ildebrand i Kjøbenhavn 1795 fremkaldte en Mængde nye Bygninger, og da samtidig Sekretær ved Kunst- akademiet, Sonnin, ved Tale og Skrift (1797) agiterede stærkt før Indførsel af Tøndeklosetter og støttedes af Politimesteren, bevirkede dette, at Tøndesystemet saa smaat begyndte at komme i Brug, først naturligvis for offentlige Institutioners Vedkommende, men langsomt gik det, og først ind i det 19. Aårhundrede blev clet noget mere almindeligt. Saaledes fik Landmand Jerichau 1849 Bevilling paa Udførsel af Tønde- indhold; han gav Beretning herom ved Landmandsmødet 1852 og anbefalede Brugen varmt. Han skal have brugt Blanding med Garvebark, men derom siges intet i Beretningen. I 1853 fik Urtekræmmer Mygind ligeledes Bevilling; han fabrikerede ogsaa Pouclrette. Begge havde de deres Oplag i Nørre Allé, men maatte snart fortrække ud til Raadmands- inarken. Nu blev der i Halvtreserne givet flere Bevillinger, thi efter Koleraaaret gik clet raskere med Tøndesystemet. Tilstanden har sikkert været slet, og den overordentlige Sund- hedskommission udtalte i 1857, at Magistraten bør overtage hele Renovationsvæsenet. I Slutningen af Halvtreserne og ind i Treserne synes Brugen af Latrinen rigtig at være trængt igjennem, og mange Steder, f. Ex. paa Amager og ved Lyngby og i flere Egne afskaffedes ofte liele Besætningen. Det viste sig imidlertid snart, at Jorderne ved en saa ensidig Benyttelse blev udpinte. I 1869 var der kun Gruber i x/3 af Ejendommene; den sidste Grube forsvandt dog først 1885. Entreprenørernes Antal blev forøget i Treserne, der var saaledes i 1865 6 og i 1870 endog 8 foruden de, der udførte direkte til Landet. Prisen var paa denne Tiel 20 Sk. pr. Td., men der klagedes ofte af Landmændene over Vandtilsætningen, saaledes paa et Møde, som Kjøbenhavns Amts Landboforening afholdt i 1867, og hvor den nuværende Formand, Kapt. J. C. la Ööür, holdt et Foredrag om Affaldsstoffernes Benyttelse. Alle Bevillingerne blev inddragne i 1872, da Kjøbenhavns Renovationskompagni i samme Aar begyndte sin Virksomhed, hvilket fra alle Sider blev betragtet som et stort Fremskridt, da der samtidig blev foreskrevet Selskabet flere Regler, som det havde at følge, og hvoraf Forbudet mod Omheldning fra den ene Tønde til den anden i Gaarde er den Paragraf, der sjældnest er overholdt. Eneret havde Selskabet egentlig ikke, ligesom det ogsaa maatte leje Oplagspladserne af Magistraten;