Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt
Forfatter: N. Heyman
År: 1893
Forlag: Centraltrykkeriet
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 75-35
DOI: 10.48563/dtu-0000163
Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
A
Ligeledes udtalte Direktøren til mig, at han med stor
Sindsro imødesaa Koleraen, der efter hans Mening ingen Magt
vilde faa i Gøteborg.
Indtil for ganske nylig har man betragtet Tørvesmuldet
og Tørvemelet som udelukkende skikkede til at borttage La-
trinens Lugt og til at hæmme dennes Gjæring, men ikke an-
set det for egentlig desinficerende, cl. v. s. bakteriedræbende;
efter de nyeste Undersøgelser af K. Schrøder i Marburg synes
Tørven clog at besidde en saadan Evne.
Ved de nævnte' Forsøg dræbtes saavel Kolera- som Tyfus-
bacillen i en Blanding af Tørvesmuld og Vand samt ogsaa i
en Blanding af Tørvesmuld og Latrin. — Vogel, som har
fremført disse Undersøgelser, anfører, som sin bestemte Mening,
at Hovedgrunden til, at Hamborg fik Kolera, medens Bremen
ikke fik den, var, at der kun paa det sidste Sted var indført
Tørvestrøapparater.
Jeg har foreløbig nærmest holdt mig til den hygiejniske
Side af Sagen, og det er en Selvfølge, at Byen altid maa
komme til at betale sin Part af de Omkostninger, som Tørve-
komposteringen kan føre med sig, den faar jo fuld Erstatning
derfor ved de forbedrede sanitære Forhold.
For Landmændene tror jeg Sagen stiller sig saaledes, at
ogsaa de kan bære lidt af Omkostningerne; Tørven indeholder
jo selv fra 3/4—2 % Kvælstof, rigtignok utilgængeligt for
Planterne, men som efterhaanden ved Tørvens Vexelvirkning
med cle i Latrinen indeholdte Stoffer og ved den derved ind-
trædende langsomme Gjæring, frigjøres; tillige binder Tørven
jo Latrinens Kvælstof, saa næsten intet gaar tilspilde deraf.
Ved dens Evne til at opsuge Urinen faar Latringødningen
ligeledes en bekvemmere Tilstandsform, under hvilken der let-
test er en betydelig Moderation af Jernbanefragten at vente.
Jeg indser meget vel, at det for en saa stor By som
Kjøbenhavn vil frembyde sine store Vanskeligheder at gaa
over til et Tørvesystem, for en Del af den gamle By vilde
det være næsten umuligt paa Grund af Gaardenes Lidenhed,
men jeg synes dog, at Systemet er langt lettere at indføre end
et Vandklesetsystem; til en Begyndelse vikle jeg anse det for
hensigtsmæssigt at kompostere en Del af den uafsatte Latrin,
som beroer i Oplagene paa Raadmandsmarken.
Saavel Kjøbenhavn som Landbruget staar jo her overfor
noget forholdsvis nyt, saavel med Hensyn til Bekostningen
som til Nytteværdien af Tørvelatrinen. Dens Virkning vil
antagelig blive mindre ensidig og vil komme Staklgødningen
noget nærmere, men alt dette vil først erfares gjemiem nøj-
agtig udførte Forsøg, og her tror jeg, at Magistraten og
Landboforeningen praktisk kunde arbejde Haand i Haand.
Jeg ser derfor ikke rettere, end at Landbruget, særlig
Kjøbenhavns Amts Stilling til Renovationsspørgsmaalet er
denne:
Vi ønsker i første Linie, at Latringødning bevares, og at