Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt

Forfatter: N. Heyman

År: 1893

Forlag: Centraltrykkeriet

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 75-35

DOI: 10.48563/dtu-0000163

Emne: Særtryk af "Landmands-Blade"

Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
14 A Ligeledes udtalte Direktøren til mig, at han med stor Sindsro imødesaa Koleraen, der efter hans Mening ingen Magt vilde faa i Gøteborg. Indtil for ganske nylig har man betragtet Tørvesmuldet og Tørvemelet som udelukkende skikkede til at borttage La- trinens Lugt og til at hæmme dennes Gjæring, men ikke an- set det for egentlig desinficerende, cl. v. s. bakteriedræbende; efter de nyeste Undersøgelser af K. Schrøder i Marburg synes Tørven clog at besidde en saadan Evne. Ved de nævnte' Forsøg dræbtes saavel Kolera- som Tyfus- bacillen i en Blanding af Tørvesmuld og Vand samt ogsaa i en Blanding af Tørvesmuld og Latrin. — Vogel, som har fremført disse Undersøgelser, anfører, som sin bestemte Mening, at Hovedgrunden til, at Hamborg fik Kolera, medens Bremen ikke fik den, var, at der kun paa det sidste Sted var indført Tørvestrøapparater. Jeg har foreløbig nærmest holdt mig til den hygiejniske Side af Sagen, og det er en Selvfølge, at Byen altid maa komme til at betale sin Part af de Omkostninger, som Tørve- komposteringen kan føre med sig, den faar jo fuld Erstatning derfor ved de forbedrede sanitære Forhold. For Landmændene tror jeg Sagen stiller sig saaledes, at ogsaa de kan bære lidt af Omkostningerne; Tørven indeholder jo selv fra 3/4—2 % Kvælstof, rigtignok utilgængeligt for Planterne, men som efterhaanden ved Tørvens Vexelvirkning med cle i Latrinen indeholdte Stoffer og ved den derved ind- trædende langsomme Gjæring, frigjøres; tillige binder Tørven jo Latrinens Kvælstof, saa næsten intet gaar tilspilde deraf. Ved dens Evne til at opsuge Urinen faar Latringødningen ligeledes en bekvemmere Tilstandsform, under hvilken der let- test er en betydelig Moderation af Jernbanefragten at vente. Jeg indser meget vel, at det for en saa stor By som Kjøbenhavn vil frembyde sine store Vanskeligheder at gaa over til et Tørvesystem, for en Del af den gamle By vilde det være næsten umuligt paa Grund af Gaardenes Lidenhed, men jeg synes dog, at Systemet er langt lettere at indføre end et Vandklesetsystem; til en Begyndelse vikle jeg anse det for hensigtsmæssigt at kompostere en Del af den uafsatte Latrin, som beroer i Oplagene paa Raadmandsmarken. Saavel Kjøbenhavn som Landbruget staar jo her overfor noget forholdsvis nyt, saavel med Hensyn til Bekostningen som til Nytteværdien af Tørvelatrinen. Dens Virkning vil antagelig blive mindre ensidig og vil komme Staklgødningen noget nærmere, men alt dette vil først erfares gjemiem nøj- agtig udførte Forsøg, og her tror jeg, at Magistraten og Landboforeningen praktisk kunde arbejde Haand i Haand. Jeg ser derfor ikke rettere, end at Landbruget, særlig Kjøbenhavns Amts Stilling til Renovationsspørgsmaalet er denne: Vi ønsker i første Linie, at Latringødning bevares, og at