Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt

Forfatter: N. Heyman

År: 1893

Forlag: Centraltrykkeriet

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 75-35

DOI: 10.48563/dtu-0000163

Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 26 Forrige Næste
2 saavel i hygiejnisk som i økonomisk Henseende til Bortskaf- felsen af Fækalstofferne; Byernes forskjellige Beliggenhed, det én Gang tilvante og mange andre Forhold har naturligvis haft stor Indflydelse; hvad der passer for den ene By, passer ikke altid for den anden. Set i sin store Almindelighed fra et nationaløkonomisk Standpunkt maa den Methode siges at være den bedste, som opfylder saavel Byernes som Landbrugets Fordringer; en saadan Methode bør der stræbes henimod. Vi vil nu i ganske korte Træk gjennemgaa de vigtigste af den Uendelighed af Methoder, der i forskjellige store Byer er bragt i Anvendelse, og jeg vil sondre imellem den direkte Bortførselsmaade og Bortledningsmethoden. Under den første Klasse ser vi da først Grube sy s ternet, et nu snart forældet System, der dog endnu findes i større Byer, sædvanlig sideordnede med andre Systemer. Ved Gruber forstaas i Jorden nedgravede Beholdere, og de findes fra de simpleste Former, blot med Træ til Sider og Bund, indtil de fuldkomneste Former af Beton (eller Tjærebeton) med tætslut- tende Laag, saaledes som ved Tallards System, der bruges i Dresden og i enkelte Dele af Paris. Ved dette System ledes Exkrementerne gjennem tykke Kautschukslanger direkte fra Gruben til en paa en Vogn værende stor Jærnbeholder, idet en medfølgende Dampmaskine pumper Jærnbeholderen og Slangen næsten lufttomme, og derved suges da Grubeindholdet over i Jærnbeholderen. I det hele taget maa Grubesystemet siges at være uheldigt, idet det er vanskeligt, næsten umuligt at holde Gruberne tætte paa Grund af Ammoniakens ætsende Egenskaber; Tømningen sker ogsaa for sjældent og medfører altid stærk Stank (undtagen ved TaUards System). Tøndesy stem et har til forskj ellig Tid haft flere Former, særlig i gamle Dage, saaledes to i hinanden staaende Spande, den inderste gjennemhullet, for at Urinen kan holdes for sig selv, hvorved Gjæringen og derved Stanken væsentlig bliver hæmmet, ligesom mange forskjellige Blandinger er foreslaaede, saasom Aske, Muldjord, Dagrenovation o. fl.; de fleste har dog vist sig uheldige, eftersom en alkalisk Tilstand af Latrinen netop fremmer Bakteriernes Virksomhed og dermed Gjæringen. I de sidste Aar er Iblanding med Kalkmel og Tørvesmul for- søgt, og Tørveblandingen bliver vel den Methode, der har størst Fremtid for sig; hertil skal jeg senere komme tilbage. Selve Principet ved Tøndesystemet, som jo bruges her og mange andre Steder, særlig i Norden, er godt kjendt; det be- staar i, at Tønderne i Gaardlatrinérne kjøres paa Vogne med Indholdet til Oplagene, medens der nedsættes en mere eller mindre renset Tønde i Stedet. Ved Bortledningsmethoden føres Exkrementerne sam- men med Vand fra Vandklosetterne gjennem Jærnrør til de murede Kloaker, hvor de blandes med Kloakindholdet. Ved Overrislingssystemet pumpes hele Kloakindholdét (med Exkrementerne) op og fordeles paa Ager og Eng. Dette