Landbrugets Stilling til Renovationsspørgsmaalet, særlig i Kjøbenhavns Amt
Forfatter: N. Heyman
År: 1893
Forlag: Centraltrykkeriet
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 75-35
DOI: 10.48563/dtu-0000163
Foredrag af Landbrugskandidat, Proprietær N. Heyman, Ragnesminde, Kjøbenhavns Amts Landboforening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
saavel i hygiejnisk som i økonomisk Henseende til Bortskaf-
felsen af Fækalstofferne; Byernes forskjellige Beliggenhed, det
én Gang tilvante og mange andre Forhold har naturligvis haft
stor Indflydelse; hvad der passer for den ene By, passer ikke
altid for den anden. Set i sin store Almindelighed fra et
nationaløkonomisk Standpunkt maa den Methode siges at være
den bedste, som opfylder saavel Byernes som Landbrugets
Fordringer; en saadan Methode bør der stræbes henimod.
Vi vil nu i ganske korte Træk gjennemgaa de vigtigste
af den Uendelighed af Methoder, der i forskjellige store Byer
er bragt i Anvendelse, og jeg vil sondre imellem den direkte
Bortførselsmaade og Bortledningsmethoden.
Under den første Klasse ser vi da først Grube sy s ternet,
et nu snart forældet System, der dog endnu findes i større
Byer, sædvanlig sideordnede med andre Systemer. Ved Gruber
forstaas i Jorden nedgravede Beholdere, og de findes fra de
simpleste Former, blot med Træ til Sider og Bund, indtil de
fuldkomneste Former af Beton (eller Tjærebeton) med tætslut-
tende Laag, saaledes som ved Tallards System, der bruges i
Dresden og i enkelte Dele af Paris. Ved dette System ledes
Exkrementerne gjennem tykke Kautschukslanger direkte fra
Gruben til en paa en Vogn værende stor Jærnbeholder, idet
en medfølgende Dampmaskine pumper Jærnbeholderen og
Slangen næsten lufttomme, og derved suges da Grubeindholdet
over i Jærnbeholderen. I det hele taget maa Grubesystemet
siges at være uheldigt, idet det er vanskeligt, næsten umuligt
at holde Gruberne tætte paa Grund af Ammoniakens ætsende
Egenskaber; Tømningen sker ogsaa for sjældent og medfører
altid stærk Stank (undtagen ved TaUards System).
Tøndesy stem et har til forskj ellig Tid haft flere Former,
særlig i gamle Dage, saaledes to i hinanden staaende Spande,
den inderste gjennemhullet, for at Urinen kan holdes for sig
selv, hvorved Gjæringen og derved Stanken væsentlig bliver
hæmmet, ligesom mange forskjellige Blandinger er foreslaaede,
saasom Aske, Muldjord, Dagrenovation o. fl.; de fleste har dog
vist sig uheldige, eftersom en alkalisk Tilstand af Latrinen
netop fremmer Bakteriernes Virksomhed og dermed Gjæringen.
I de sidste Aar er Iblanding med Kalkmel og Tørvesmul for-
søgt, og Tørveblandingen bliver vel den Methode, der har
størst Fremtid for sig; hertil skal jeg senere komme tilbage.
Selve Principet ved Tøndesystemet, som jo bruges her og
mange andre Steder, særlig i Norden, er godt kjendt; det be-
staar i, at Tønderne i Gaardlatrinérne kjøres paa Vogne med
Indholdet til Oplagene, medens der nedsættes en mere eller
mindre renset Tønde i Stedet.
Ved Bortledningsmethoden føres Exkrementerne sam-
men med Vand fra Vandklosetterne gjennem Jærnrør til de
murede Kloaker, hvor de blandes med Kloakindholdet.
Ved Overrislingssystemet pumpes hele Kloakindholdét
(med Exkrementerne) op og fordeles paa Ager og Eng. Dette