Vejledning I Konstruktion Af Trætrapper
Forfatter: G. v. Huth
År: 1887
Forlag: Pacht & Crones Etablissement
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
UDK: 694.8
30 tavler med beskrivelser
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1. AFSNIT.
Almindelige Bemærkninger vedrørende Trætrapper
En Trappe, der skal tilfredsstille rimelige
Fordringer, maa, foruden at have forsvarlig
Bæreevne, være saa bekvem som Forholdene
tillade det, ligesom der ved dens Konstruktion
saa godt som muligt maa være undgaaet smag-
løse Former og uheldige Sammenstillinger af
Trappens enkelte Dele.
Trætrapper inddeles i 2 Hovedgrupper,
nemlig:
I. Indstemmede Trapper
og
IL Opsadlede Trapper.
Den førstnævnte Gruppe omfatter alle
Trapper, i hvilke Trinnenes Endepartier ere
skjulte; til den sidstnævnte henregnes derimod
saadanne, i hvilke Trinnenes Endepartier nær-
mest Rækværket i en fremtrædende Grad ere
synlige.
Med Hensyn til Trappernes andre mere
eller mindre iøjnefaldende Egenskaber kan man
inddele nævnte Hovedgrupper i mindre Grupper,
ligesom man ogsaa indenfor disse igjen kan
benytte sig af særlige Benævnelser for nærmere
at betegne en bestemt Trappe.
Trinnene forfærdiges af 2 til 3“ Planker.
Den lodrette Højde mellem 2 Trinover-
flader kaldes Stigning*, medens den i Trappens
vandrette Billede synlige Bredde af et Trin
kaldes Grund.
Paa Trinnets Underside og i Nærheden
af Trinnets Forkant anbringes sædvanligt en
Liste af l/2 og 3/4“ Tværmaal. Denne kaldes
Platlisten, og tjener dels som dekorativt Led,
dels til Støtte for Stodbrædtet, der danner
den lodrette Flade imellem Trinnene. Stød-
bræderne, der gjøres 3/4 å 1“ tykke, bør helst
forsynes i Overkanten med en Tap, der op-
tages af en i Trinnet anbragt Not, hvorimod
deres Underkant som Regel sømmes til Trinnenes
Bagkanter.
Den Del af et Trin, der med saa meget
som en Trintykkelse springer frem foran Stød-
brædtet, og som afrundes eller kehles paa
forskjellig Maade, kaldes Fremspringet. Paa
ZW. i er forneden til højre vist en Konstruktion
for Profilet af et saadant Trinfremspring. Til
Profilet, der her er indtegnet i et Kvadrat, er
benyttet en Cirkelbue, hvis Centrum er be-
stemt ved Skjæringen mellem Kvadratets ene
Diagonal og Forlængelsen af Platlistens Forside.
Af Hensyn til Slid forsynes Trinnene
undertiden, navnligt i Trapper til offentlig Brug,
med Slidtrin, hvorved forstaaes et ovenpaa
Trinnet fastskruet cirka 1“ tykt Brædt af haardt
Træ, der, om nødvendigt, kan aftages og for-
nyes (jfr. Tvl. 30, Fig. 6—id). Et Trin, hvis
Forkant og Bagkant ere retlinjede og indbyrdes
parallele, kaldes Paralleltrin, (jfr. Tvl. 1, 2, 3,
5 og S). Trin, hvis Forkanter paa omtrent
Halvdelen af deres Længde ere krumme, kaldes
krumme Trin, (jfr. Tvl. 10—12). Ere For-
kanterne og Bagkanterne retlinjede, derimod
ikke indbyrdes parallele, kaldes de skjæve
Trin, (jfr. Tvl. 13). Trin af sidstnævnte Art,
hvis Forkanter i det vandrette Billede, for-
længede, skjære hinanden i samme Punkt, kan
man, for at adskille disse fra Trin, hvor dette
ikke finder Sted, kalde Svingtrin, (jfr. Tvl. 16).
Enderne af Trin og Stødbræder bæres
af Vangerne. Den Vange, som ligger op til
Muren, og som dannes af 1l/2 til 2“ Planke,
kaldes Bagvange i Modsætning til den, der
ligger længst fra Muren, som kaldes Forvange.
Til Forvangen anvendes for det meste Planker
med y2 til 1“ større Tykkelse end til Bag-
vangen.