Vejledning I Konstruktion Af Trætrapper

1. AFSNIT. Almindelige Bemærkninger vedrørende Trætrapper En Trappe, der skal tilfredsstille rimelige Fordringer, maa, foruden at have forsvarlig Bæreevne, være saa bekvem som Forholdene tillade det, ligesom der ved dens Konstruktion saa godt som muligt maa være undgaaet smag- løse Former og uheldige Sammenstillinger af Trappens enkelte Dele. Trætrapper inddeles i 2 Hovedgrupper, nemlig: I. Indstemmede Trapper og IL Opsadlede Trapper. Den førstnævnte Gruppe omfatter alle Trapper, i hvilke Trinnenes Endepartier ere skjulte; til den sidstnævnte henregnes derimod saadanne, i hvilke Trinnenes Endepartier nær- mest Rækværket i en fremtrædende Grad ere synlige. Med Hensyn til Trappernes andre mere eller mindre iøjnefaldende Egenskaber kan man inddele nævnte Hovedgrupper i mindre Grupper, ligesom man ogsaa indenfor disse igjen kan benytte sig af særlige Benævnelser for nærmere at betegne en bestemt Trappe. Trinnene forfærdiges af 2 til 3“ Planker. Den lodrette Højde mellem 2 Trinover- flader kaldes Stigning*, medens den i Trappens vandrette Billede synlige Bredde af et Trin kaldes Grund. Paa Trinnets Underside og i Nærheden af Trinnets Forkant anbringes sædvanligt en Liste af l/2 og 3/4“ Tværmaal. Denne kaldes Platlisten, og tjener dels som dekorativt Led, dels til Støtte for Stodbrædtet, der danner den lodrette Flade imellem Trinnene. Stød- bræderne, der gjøres 3/4 å 1“ tykke, bør helst forsynes i Overkanten med en Tap, der op- tages af en i Trinnet anbragt Not, hvorimod deres Underkant som Regel sømmes til Trinnenes Bagkanter. Den Del af et Trin, der med saa meget som en Trintykkelse springer frem foran Stød- brædtet, og som afrundes eller kehles paa forskjellig Maade, kaldes Fremspringet. Paa ZW. i er forneden til højre vist en Konstruktion for Profilet af et saadant Trinfremspring. Til Profilet, der her er indtegnet i et Kvadrat, er benyttet en Cirkelbue, hvis Centrum er be- stemt ved Skjæringen mellem Kvadratets ene Diagonal og Forlængelsen af Platlistens Forside. Af Hensyn til Slid forsynes Trinnene undertiden, navnligt i Trapper til offentlig Brug, med Slidtrin, hvorved forstaaes et ovenpaa Trinnet fastskruet cirka 1“ tykt Brædt af haardt Træ, der, om nødvendigt, kan aftages og for- nyes (jfr. Tvl. 30, Fig. 6—id). Et Trin, hvis Forkant og Bagkant ere retlinjede og indbyrdes parallele, kaldes Paralleltrin, (jfr. Tvl. 1, 2, 3, 5 og S). Trin, hvis Forkanter paa omtrent Halvdelen af deres Længde ere krumme, kaldes krumme Trin, (jfr. Tvl. 10—12). Ere For- kanterne og Bagkanterne retlinjede, derimod ikke indbyrdes parallele, kaldes de skjæve Trin, (jfr. Tvl. 13). Trin af sidstnævnte Art, hvis Forkanter i det vandrette Billede, for- længede, skjære hinanden i samme Punkt, kan man, for at adskille disse fra Trin, hvor dette ikke finder Sted, kalde Svingtrin, (jfr. Tvl. 16). Enderne af Trin og Stødbræder bæres af Vangerne. Den Vange, som ligger op til Muren, og som dannes af 1l/2 til 2“ Planke, kaldes Bagvange i Modsætning til den, der ligger længst fra Muren, som kaldes Forvange. Til Forvangen anvendes for det meste Planker med y2 til 1“ større Tykkelse end til Bag- vangen.