Vejledning I Konstruktion Af Trætrapper

i C 4 L En uden Afbrydelse fortsat Række Trin med tilhørende Vanger danne i Forening et Løb. En Trappe kan bestaa af flere Løb og benævnes efter det Antal Løb, der fører igjennem hver Etage, Enkeltløbs-, Toløbs-, Treløbs-Trapper o. s. f. Som en Undtagelse herfra kan nævnes Trapper, der i hver Etage enten have 2 sideordnede og med hinanden parallele Løb af ens Bredde forneden og 1 noget bredere Løb foroven eller omvendt, som vist paa Tvl. 8 og 26. Saadanne Trapper kaldes Dobbeltløbede Trapper. Den Del af et Bjælkelag, der ligger i Trapperummet, kaldes Hovedrepose, hvorimod de i Trapper med flere end et Løb nødvendige Afsatser kaldes Mellemreposer (jfr. Tvl. 2). Ere sidstnævnte anbragte i et Hjørne og kun paa to sammenstødende Sider begrændsede af Mur, kaldes de Hjørnereposer, (jfr. Tvl. 3). Mellem- og Hjørnereposer dannes af 5 til 7“ Tømmer og belægges med Gulvbræder, samt forskalles, røres og pudses sædvanligt paa Undersiden. Om fornødent anbringes til Be- fæstigelse af Gulv og Forskallingsbræderne, Planketrimpler imellem Reposebjælkerne, som vist for Hjørnereposerne paa Tvl. 5, 10 og 12. Ogsaa Løbene forskalles, røres og pudses sædvanligt paa Undersiden. Forskallings- bræderne sømmes i saa Fald enten paa Stød- brædernes skraat tildannede nederste Kant eller paa Paafodringslister, som vist paa Tvl. 24. Forvangen lader man stedse springe mindst 1/4“ frem nedenfor Pudsfladen, medens Bag- vangens Underkant enten dækkes af For- skallingen og Pudsen eller af Pudsen alene. Saafremt Forvangens Underkant udstyres med Kehlinger, og man af Smagshensyn ønsker Bagvangen antydet under Løbene og Re- poserne, sker dette almindeligst ved, tæt op til Muren og langs med Pudsfladen at befæstige Lister, svarende til Halvdelen af den ned- hængende Kant paa Forvangen, (jfr. Tvl. 24, 25 og 28). Saafremt Løbene ikke forskalles og pudses, udstyres enten Stødbrædernes nedhængende Kant og Trinnenes Bagkanter med Kehlinger, eller Trinnenes Bagkanter gives samme Profilering som disses Forkanter, (jfr. Tvl. 30). En Vange, hvis Overkant er vandret, kaldes liggende Vange. Saadanne anvendes navnligt, naar Trapper afsluttes i et af Eta- gernes Bjælkelag, (jfr. de paa Tvl. i, 2 og 5 med L betegnede Vanger). Den Aabning, der sædvanligt i Midten af Trapperummet fører gjennem alle Etager, og som begrændses af Forvangen, kaldes Gjennem- sig’ten (jfr. Tvl. 2). Paa Mellemreposernes Overside, tæt op til Muren, anbringes en lav Fodliste af 2 til 3“ Højde og af samme Tykkelse som Bag- vangen. Ovenpaa Hovedreposerne, anbringes lignende Fodlister, saafremt man ikke fore- trækker Anbringelsen af kehlede Fodbræder eller Fodpanel. Bagvangens øverste Ende hviler »imod« den nederste Ende derimod »ovenpaa« Re- poserne, medens Forvangen af to efter hin- anden følgende Løb forenes ved krumme Vangestykker eller optages af Søjler, der fast- gjøres til Reposerne. Et Vangestykke, der har Form af en Halv- eller Kvartcylinder, og som forneden og foroven begrændses af Vindel- flader, kaldes Hovedstykke, forsaavidt dets Overkant træffer sammen med de tilstødende Vangers Overkant (se de paa Tavlerne med H betegnede Stykker). Ifald Vangestykket der- imod naar op til Rækværkets Overkant, kaldes det Mægler (jfr. paa Tvl. 1, 5 og 15 de med M betegnede Stykker). En Søjle, der indtager Hovedstykkets eller Mæglerens Plads kaldes Mæglersøjle, (jfr. Tvl. 24 og 25). Det øverste Trin i hvert Løb, der danner Overgangen fra Trin til Gulv, og som kaldes Udtrin, tildannes enten af en Planke, der har samme Tykkelse som Trinnene, eller det til- dannes som antydet for Mellemreposen paa Tvl. 2 af et Gulvbrædt, der da paa den Stræk- ning, som skal danne Trinforkant, ved Paa- limning gives den nødvendige Tykkelse. Den nederste Ende af Forvangen i nederste Løb optages enten som vist paa Tvl. 1 af en Plankemægler, der anbringes umiddelbart paa Gulvet, eller den optages som vist paa Tvl. 2 af en Mæglersøjle, der anbringes ovenpaa det nederste Trin. Istedetfor Mæglersøjle anbringes undertiden paa dette Sted en udkehlet Mægler, der i det vandrette Billede har spiralformede Begrændsningslinier (jfr. Tvl. 5). Foruden de her nævnte Maader for Af- slutning af Forvangen, kan endnu nævnes den