Vejledning I Konstruktion Af Trætrapper

9 paa Tvl. 6 viste. Vangens Overkant ses her paa en Strækning omdannet til en Vindclflade, der i det vandrette Billede viser sig spiral- formet, og som ender i en vandret Cirkelflade, i hvilken Mæglersøjlen anbringes. Endelig ses paa Tvl. io Vangens Overkant at ende i en Vindelflade, der vandret afbildet viser sig som Kvartcirkel; denne Del af Vangen støder da op til Mæglersøjlen, som staar ovenpaa det nederste Trin. Det spiralformede Parti af Vangen kaldes Vangesnirklen. Naar det nederste eller begge de nederste Trin i en Trappe fortsættes udenfor Vangen, og her tildannes enten efter Cirkel- eller Spirallinie, kaldes disse henholdsvis Enkelt Klodstrin (jfr. Tvl. 2, 5 og 6} eller Dobbelt Klodstrin (jfr. Tvl. 8, 11 og 12); Vangesnirklen er dog sædvanligt indbefattet i de nævnte Udtryk. For alle indstemmede Trappers Ved- kommende anbringes Rækværket i Forvangens Overkant. Dette bestaar af Haandlisten og Balystrene. Haandlistens Underside maa paa hele sin Længde have en og samme lodrette Afstand fra Vangens Overkant. De krumme Partier i Haandlisten, der anbringes lige over Hovedstykkerne, kaldes Krumninger, medens Partiet over Vangesnirklen kaldes Haandliste- snirklen. Den indbyrdes Afstand fra Midte til Midte af Balystrene er 6 å 8“, medens deres Længde er 24 til 27“. Til opsadlede Trapper, hvor Balystrene enten anbringes ovenpaa Trinnene eller paa Forvangens Yderside, egne sig for- trinsvis Balystre af Jærn, af den paa Tvl. 30 antydede Art, da almindelige drejede Balystre, naar der af disse anbringes en for hvert Trin, let komme for langt fra hverandre, og for tæt sammen, naar der anbringes 2' saadanne paa hvert Trin. SaafremtMæglere anvendes, danner Haand- listekrumningen den øverste Begrændsning af disse, enten saaledes, at Krumningen er til- dannet af selve Mægleren eller fastgjort til denne. I Trapper med Mæglersøjler anbringes Haandlisten imod Mæglersøjlen, eller som vist paa Tvl. 28 paa Siden af denne. Ved Konstruktion af Trapper med Hoved- stykker eller Mæglere, maa man, hvor plane og krumme Flader støde til hinanden, tildanne disse med saa jævne Overgange som muligt, medens der i Trapper med Mæglersøjler bør tilstræbes, at de Vanger og Haandlister, der optages af en og samme Mæglersøjle, træffe denne i ens Højde. Disse I7ordringer, som og de, der stilles i Retning af en bekvem Op- og Nedstigning, kræve Iagttagelse af visse Regler ved Trinnenes Inddeling. Til Bestemmelse af Forholdet mellem »Grund« og »Stigning« benytter man sig af Formler, hvorimod man af Hensyn til Vangernes Form ved Inddeling af »Grundene« i Trapper med krumme og skjæve Trin anvender Scalaer, til Bestemmelse af Trinnenes mindre Grund- bredde ved Forvangen. Med Hensyn til den ved Formel bestemte »Grund«, der i det paafølgende, saafremt en Mis- forstaaelse kan befrygtes, vil blive kaldt for „Hel Grund“, bemærkes, at denne i Trapper med krumme Trin maales eller afsættes i det vand- rette Billede paa en ret Linie, den saakaldte Ganglinie, der i en Afstand af circa 18“ fra Forvangen følger parallel med Bagvangen. I Trapper med skjæve Trin eller Svingtrin trækkes Ganglinien parallel med Forvangen. Saafremt Løbenes Bredde er mindre end 1*/2 Alen, trækkes Ganglinien midt i Løbet (jfr. Tvl. 10 til 77). En Linie, der tænkes lagt igjennem Trinfor- kanterne, hvor disse støde til Forvangen eller Bagvangen, og med hvilken Vangernes Overkant som Regel maa være parallel, kaldes henholdsvis Forvangens eller Bagvangens Stigningslinie. Blandt de til Bestemmelse af Forholdet mellem »Grund« og »Stigning« benyttede Formler, ere de almindeligst anvendte i g -j- i s = 16“ eller 1 g 2 s = 24“ i hvilke^ er benyttet som Udtryk for »Grund« og v for »Stigning«. For Trapper til privat Brug, naar disse ønskes meget bekvemme, kan anbefales 10“ »Grund« og 6 å 7“ »Stigning«; selvfølgelig lempes dog »Stigningen« efter Etagehøjden, og »Grunden« efter den Gulvplads, der kan raades over. Trin med mindre end 6“ »Stigning« benyttes kun sjældent. Af Hensyn til Bekvemmelighed er end- videre at iagttage, at Løbene faa en passende Bredde, at Reposerne paa det smalleste Sted mindst have samme Bredde som Løbene, som