Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

r s BØRSEN /Havnens Fremtid! —S^- V I „Børsen" for den 19. ds. fin- des en Artikel om Havnens Frem- tid af Hr. Ingeniør Alfred J. Ra a- ,vad. Maa det være tilladt at anmode den ærede Redaktion om ogsaa at lade en borgerlig Forret- ningsmand udtale sig angaaende de forskellige Synspunkter, der kan foreligge angaaende dette vigtige Emne. D skuss’onen om Havnens Frem- tid er foreløbig i det væsentlige kun foregaaet mellem tekniske In- geniører. Af disse staar fhv. Havne- direktør Møller paa det Stand- punkt, at Havnen ikke skal udvikle sig længere mod Syd end til den nuværende Spærredæmning, hvilket for en væsentlig Del begrundes med. at Bundforholdene bliver for dyre og vanskelige at arbejde med, medens Ingeniør R aa vad modsat denne Anskuelse mener, at Havnen bør gennemføres helt ud i Køge Bugt a la Kieler-Kanaleu. d. v. s. at selve Trafiken skal ledes igen- nem Havnen som Kanal, idet Hr. Raavad siger, at enten maa Drogden uddybes eller Havne- Kanalen laves. En Forretningsmand til- lader sig at mene følgende om disse modstridende Synspunkter. At gennemføre en Kanal til Køge Bugt trods Flintebunden, det vilde med Nutidens Teknik dog vistnok kunne lade sig gøre, hvis København baade skulde og vilde den Vej ud modSyd til Køge Bugt. Selv om det blev dyrt, saa er dog ikke Hovedsporgsmaalet det tek- niske, men det trafikmæssige. At det trafikmæssigt set vil være urigtigt eller dog meget uheldigt at lede Skibene igennem By-Kana- len i Stedet for Drogden, det kan vist næppe omtvistes, men er maa- ske heller ikke Meningen. Naar Havnen foreløbig indtil videre foreslaas omtrent lukket mod Syd, saa har dette adskillige {hunde, som vi andre „Ikke-Tek- nikere" godt kan se. Havnen skal være et roligt og beskyttet Far- vand, derfor er jo netop Slusedæm- ningen lavet, fordi der er Tider med P/2 Meters Vandstands-D'ffe- rence päa hver sin Side af Sluse- Dæmningen. Alene dette Natur- Fænomen er nok til at lukke Hav- nen imod Syd og dette Natur- Fænomen kan ikke ændres af In- geniørerne. Man husker de respektive Høj- vands-Oversvømmelser, størst en Gang i November 1872 Den Gang var Vandet paa Slesvigs Østkyst og Lolland-Falsters Sydkyst højere end i Køge Bugt, og i Køge Bugt var det meget højere end i Drog- den. Denne mærkværdige Natur- Omstænd'ghed — at Amagers Syd- pynt i Forbindelse med Falsterbo- Pyntens Kompas-Retnmg skiller Vandene saa stærkt — har sin nærmere Forklaring i Sundets Form med Kronborg-Strædet samt Store- bælt. Faktum er, at paa Amagers Østkyst er Vandet sjældent mere variabelt end kun % Meter over eller under Normalen — ikke l* * * * * * * * i * * l * i/2 Meter. Ganske anderledes derimod med Vestkysten i Kalveboderne, hvor Kogebugts „Udvande" (Hv rvel- vand) kunde sætte en meget stærk Strøm gennem Københavns Havn — naar ikke Slusedæmningen var der. Altsaa, begge d’Hrr. Teknikere maa vist siges hver paa sin Maade at have deres Fejl. Men nu Forretnings- eller Læg- mandens Syn paa Sagen ? Hvad skal vi med en Gennemsejling ? Lad os faa rolige Havne, billige Landvindinger med praktiske Ba- nespor og Trafik-Aarer, altsammen i umiddelbar Berøring med Kajer ved dybe Vande. Disse Punkter opfyldes først og fremmest af den tidligere Hav- nedirektørs nuværende Havne-Pla- ner, og disse Planer er foreløbig saa store, at de nok rækker til Aar 2000. Indsejlingen til Københavns Havn vil altid, ogsaa for Trafi- ken fra Østersøen, ske ad det nu- værende Havne-Indløb, og naar den af fhv. Havnedirektør Møller projekterede Kongedybshavn bliver gjort saa godt „landfast" med de gode Jernbaner, han projekterer, saa er den Del af Øst- eller Nord- havnen vel ogsaa paa sin Plads, navnlig ogsaa paa Grund af de store, ’ værdifulde Landvindinger, der jo allerede er paabegyndte med 50 Tdr. Land til Burmeister & Wains Værft. Det amerikanske Projekt med en Kanal tværs gennem Amager fra Christianshavns Fælled til Ama- ger Fælled ud i Kalveboderne er vist næppe mere realisabelt eller rigtigt, men det kunde en Gang have været rigtigt, naar vi for en Menneskealder siden havde været noget mere amerikanske. Med denne Slutbemærkning om Fortiden vil jeg haabe, man i Fremtiden med lidt Hurtighed vil faa Gang i Forhandlingerne om Københavns Livsnerve: Havnen eller Havnene.. En Fabrikant. Staten og Skibsbygningen. ..■■I II II En Erklæring fra Bestyrelsen for Burmeister & Wain. I en Artikel om de atf Burmei- ster & Wain til Reigerimigen ind- givne Tilbud paa Bygning aif Ski- be til Statisdrift meddelte „Social- Detmoikraten“ i Forgiaars, at dette Tilbud inden for Selskabets Be- styrelse havdie ført til alvorlige Gnidninger, og at Formanden enda (havde truet mied at ville nedlægge sit Mandat. I samme Forbindelse skrev Bladet videre følgende: ^Forklaringen paa det opstaa- ede Raseri er den, at Burmeister & Wains Skibsværft atf Ostasia- tisk Gompaigini er bundet 'til Be- stallinger, som under de nuvæ- rende Forhold er meiget ugun- stige. Dette er Baiggrunden for Direktionens Villighed til at stöMe Værftets Ydeevne til Sam- fundets Tjeneste paa Vilkaar, isomi Staten og Kommunerne kan være tjent med. Thi ved saaledes at træde i Samfundets Tjeneste vilde Værftet opnaa at faa de private Leverancer ud- skudt til gunstigere Tider.'* I Anledning af den her tfremsat- te Sigtelse mod Værftet for at vil- le unddrage sig sine kontraktlige Forpligtelser, er der i Gaar Aftes udsendt følgiende Erklæring: I Anledning af Angreb paa Ak- tieselskabet „Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri" i Dags- pressen ønsker Bestyrelsen at meddele, at det er ganske uover- ensstemmende med de faktiske Forhold, at dit fra Selskabets Side er forsøgt at benytte den nuvæ- rende Situation til at frigøre sig fra indgaaede Forpligtelser. Fredsdiskussionen. En ny Tale af Lloyd George. De tyske Kolonier. I det engelske Underhus har Lloyd George, inden Huset udisatte sine Møder, hoOdt en betydnings- fuld Tale, der1 i mangt og- meget sy- nes at indeholde Muligheder for, at Diskussionen om Fired fatar faistere Grund under Fødderne. Selv om man heller ikke i denne T'ale und- gaar de bitre Anklager, stom de krigsførende Lejres Statsmænd i deres Taler har gjort sig til Regel at rette mod Fjenden, er1 Tonen min- dre heftig og- bagOrdene finder man Posi/viteter ag Tilsagn, som. kan komme til at virke som en udstrakt Haand og influere paa. det Julebud- skab, der almindelig ventes fra 'Kej- ser Wilhelm. Af .ganske speciel Betydning bli- ver, at Uoyd George rejser Sipørgs- maialet omi Tysklands erobrede Ko- lonier og henviser Afgørelsen til en Fredskonference, hvor Befolknin- gen i de respektive Kolonier sélv skal træffe Afgørelsen. Der aaibner sig her en Mulighed for Tyskland til et FbrhandlingsgTundlag, og det er ingenlunde usandsynligt, at der i Forslaget ligger et Slags. Tilsagn om at tilbagegive Tyskland dets Koloni-Besiddelser. Talen trækker indirekte Spørgs- maialet om Jerusalem stærkt i For- grunden, idet der vel næppe kan være Tvivl om, at Majoriteten af den deitværende Befolkning ikke ønsker at være under Tyrkerne, og den almindelige Stemning' i Epro»- pa angaaende Ordningen af dette Forhold vil vel til Slut nødsage Tyskiland som. en „Korsetsi Nation" i Modsætning til „Halvmaanen" s at bøje sig paa. dette Punkt. Ernæringsspørgsmaalet i England Uoyd George begyndte sin Tale med at sige, at som. Følge af Knap- Banmark. Aalborg. Sagf.Bundgaard.Aalb. Imcnssoff'nrretiaing. Tttdrriksbaon. o r. Sa»f. L. Larsen, i...^ Sagfører II. P. Poulsen, lacassoforretning. fuderlkssunfl. Overretssagfører Nøkkentved Inkassoforretn. Tlf. 14. Sagfører Vilhelm Mørch, Handeleincasso i Nordjylland. Hurtig Afregning. Tilderlksuark. KtSko. S^gf'orer Biblers Damgaard. Helsinge. B. Kain og Cortes. Hnndeh-Incasso og Søretssager. Aalborg. - nørrO’Sundby: M. Siar, Nielsen, Sagfører i Helsinge. O R. Sagf. Sven Melson. Incasso lor Nordjylland. Telefon 30h7 filming. Sagfører VSlBeUI*« Tlf. Nr. 6. Aarhus. Bilkrod. Overretssagfører Raaschou Tlf. 195 & 55R. Overretssagfører Ihm Krogh Handelsiucasso overalt. Belhsk. Sagfører Volmer Sjfisid, Holbæk. Telefon 96. Telegr.-Adr.: „Damkrog**.Tlf. Nr. 181 Sagfører K. L. Jørgensen & Overretssagfører E. Jølver, _____ Ma%Ndelsinca^«o. Sagførerfirmaet Christensen & Jensen. Handelsinkasso og Søretssager. Sagfører Krag-Møiler, Aarfm s. Sagfører NIELS SØRENSEN S&otegade A5O, Aarbn«. Incassation over hele Jylland, »”Sagfører Jacob Brandt (O. R. Sagf. Rud. Schwenns Eftflg.). Sagfarer C. Hansen, ftssens. Boøtns«. Sagforer TheBll, Bogense. Energisk og billig Incasso overalt paa Fyn. Reference: Bogense Bank. J Brønderslev. ' . „ -----------(Børglum Herred). Overretssagfører cand. jur. V. Selcbau. Paalidelig Incassation. €$b|ern. Brasch & Jæger. EramX.,. Sagfører 51. Hvedstrup, Esbjerg. Fredensborg. S Sagfører Linde. ® Incasso- og Oplysningstorr. Telf. 35. heden piaia Margarine og Smør fra Danmark og Holla ml og den Kendsgerning, at de Allieredes Mangel paa Levnedsmidler vor større end forventet, maiatte Eng- land yde betydelige Olfre aif sine eg- ne Hjælpemidler for at dække, hvad de Allierede manglede. Som. Fblgie af Levnedsmiddelkontrollø- rens Anstrengelser var der allerede en Bedring at spore. Taleren følte sig’ sikker pan, at naar Fblket ind- saa, at et Savn skyldtes, at det del- te med vore tapre Allierede, saa vilde de bære (Stavnet med godt Mod. 'Stillingen med Hensyn til Te hedredes stadigt, og man haalbe- de ved Forøgelse af Fabrikationen i Løbet af kort Tid at forbedre Stil- lingen med Hensyn til Margarine. Skibsfartens Stilling. Med Hensyn til Skibsfartens Stil- ling, udtalte Lloyd George, at Tab- bene var nedadgaaende, Bygningen af Tonnage stigende og Sænknin- gen af Undervandsbaade stigende. I afvigte August havde han bereg- net, at Tabene af Tonnage vilde blive1 betydeligt højere, end de i Virkeligheden var blevet. De var blevet Hundrede 'Tusinder af Tons mindiæ som Følge af Flaadens for- bedrede Metoder. I indeværende Øjeblik, da Millioner af Folk var taget fra deres Arbejde, var vort Skibsihyggeri større end i Rekord- aaret 1913. Som Følge af den virkningsfulde Organisation af vor Skibsfart hav- de vii, skønt vor •samlede Tonnage var gaaet ned med 20 piCt.. kun en Nedgang i vor Import af 6 pCt. Hvis diet ikke havde været for Skib sif artsminåsterietsi Anstrengel- ser, vilde det have været helt umu- ligt at komme igennem dette Aar SAGFØRERE - ADVOKATER Solicitors • Rechtsanwalfø Avocafø Overretssagfører W. Werner. Incassoforretning. Bolstebro. Sagførerne P. BAADSGAARD BRUUN, Direktør i Holstebro Bank, & JUL. NORDESTGAARD. ________IIan<leisinca>-w<s.___ Sagfører Fr. M. Boyhns, Specielt: Inbasso for Jyllamd. Overretssagfører C. Winm, Inkassoforretning for Jylland. Kolding. Svend Eriksen®. Han delsincap sationer. Holding: Sagf. Uriels Hove. Handefsincassationer. Telef. 546. —------------------------------- Koge. Sagf. C. Frederiksen, Tlf. 40. Alfred Sørensen, Køge. Telf. 9 Sagfører Juulsgaard,Køge.Tf.l51 Ernwig. Sagf. Orla Buhl. Kngby. Sagfører Erik B. Hellamann. Nordre og Søndre Birk. Hliribo. ftlarsbo. Overretssagfører karl Kjær naksnop. St gfører Telef. 25&. og* have hjulpet Italien, Frankrig og Rusland. Efter en længere Omtale af den militære Situation, i hvilken Mini- ster sn gjorde Rede for det russiske og talienske Sammenbrud, udtalte han at diase to Kendsgerninger havde forøget Ængstelsen for at lægge flere Forpligtelser paa an- dre af de krigsførende Lande. Det var1 derfor absolut nødvendigt for den engelske Hærs og’ Landets Sik- kerhed saa vel som for de Allieredes Fort-var, at England bragte større Ofre for at styrke sin Hær i Felten i1 deb kommende Aar. De Forplig- telser, der var givet Arbejderne i 1911, havde været absolut nødven- dige og’ ønskelige i Landets Inter- esse." men nu vilde det sætte dem i Stand til at kalde de Mænd frem, der lidtil havde været beskyttede, for t de 'kunde tage deres Del i Fæd/elaindetfH Forsvar paa et andet Omraade. ngen. Støtte til Rusland. Mf d Hensyn til Gaarsdagems Krigmiaalsdebat bemærkede Pre- mierin in isteren, at efter at Rusland havdi indladt sig paa Separatfor- hand rager, maatte det naturligvis være Uansvarligt for Beskyttelsen af sit e:L-t Territorium ligesom denne Situtjion bragte et hvilket som helst ujlpøggsmaal, der maatte be- staa ped Hensyn til KonstantinO- pel, i'd af Verden. Kolonierne. •ren holdt stadig fast ved, nan havde udtalt om. Eng- Krigsmaal, og han citerede g af flere af sine tidligere for at vise, at han klart hav- emstillet Landetsi Malail ved Tal. hvad lands Uddriv Taler de fi nibe. Overretssagfører Kotoed. _______Incassoiorretnlnic._____ Byborg. Sagfører L. Wass. __________Handelsinkasso. nyfcobing, Jylland. Sagfører Niels Ovesen. Incassoforretn. for det nordvest!. Jylland. Sagfører Axel Tønnesen, Nykøbing, Jylland. Handelsinkassationer. Tlf. 82. Bykoblng, $|«1land. Sagfører H. J. Borre. ________Telefon 27.__________ Odense. Odense - Handelslncasso. V. Frandsen, V. Krarup, O verr etssagførere. Justitsraad E. Krarup« Efterflg. I. P. Henriksen B Energrisb o& hurtig Incasso. At faa Dækning først kræver Diskretion. Berfor oplyser jeg iKKe til Bureauer. Overretssagfører Staun. Inkasso. Agentur for „Den danske Landmandsbankes Hypothekafdeling. Kanders. Overretssagførerne BU HL & JACOBY, Banders. (Brevadresse: Buhl tk Jacoby.) Sagfører J. C. Jensen og Overretsgagf. R. B. Christiansen. Overretssagf. H. W. Langballe & Sagfører H. Andersen. Overnetanagf erør. Jlanniclie. HandelmnxMuiKn overalt i Danmark Ringsted. Sagt. J. Chr. M. Assing, Ringsted. Telefon 40. Niels Svendsen, Sag ferer, Telef. 82. Renne. Overretssagl. Alfred Olsen. Incasso for Bornhoim._____ SKIoe. Sagfører Bøtter«, Skive, Inkassoiorretning for hele Jylland. Energisk Ekspedition. — Afregning straks. miange Lejligheder. Med Hensyn til de erobrede tyske Kolonier ud- talte han, at Fredskonferencen maatte træffe Afgørelse om- dem følgende Principet om Respekten for de Ønsker, der næredes af Befolk- ningerne i selve de paagældende Kolonier. England havde oprettet dette Princip, og det stod fast ved det. Vi har ikke, fortsatte Ministeren., erobret noget Land, hvor Befolk- ningen hørte til den regerende Ra- ce. Vi har ikke bemægtiget os en eneste Yard Land, hvor der var tysk Befo'lkning. Vi gik ikke ind i Krigen- for at bemægtige os en eneste Yard Land! (Bifald.) Vi gik ind i Krigen, fordi vi mente, at Englands Ære krævede,- at det stod fast ved sit Æresord. (Bifald.) Hvad fremkaldte Krigen? Den. hvi- leløse Arrogance hos den preussi- ske Militærkaste, der besluttede at paaitving’e Verden sin Magt; det havde i aarevis arbejdet med den- ne Krig for Øje. Det var beredt paa at styrte dets eger. Hersker, for at indsætte en ny Hersker, der sympatiserede mere med dets Pla- ner. Det forsøgte .gentegne Gange at paafvinge Rusland Krig, og Rusland havde maiattet tilkøbe sig Fred for en ydbnygende Pris, det forsøgte at paaitving-e Frankrig Krig og ogsaai F*rankri.g havde maiattet køb'e Fred for en Pris, som. vi ikke vilde have fundet os i. Naiair vi har sagt, at Sejreni var nødven- dig, er det ikke, fordi dette1 vilde tilfredsstille en eller anden lav hævngerrig Følelse i den menneske- lige Natur blot for at straffe, men fordi vi var klare over, at Sejren var den eneste Ting, der vilde give iFredlsbetingelsernie en Virke- lighedens Baggrund. Ein Nationer- Skive. IEJ. Borch-Jacobsen og C. V. Borch-Jacobsen, Overretssagførere. Handelslncasso. Hurtig Afregning Slagelse. Underretssagfarei Fred. Drejer, bekendt solid Incassationsforretnia^. Sagfører Carl Hansen, Slagelse Energisk Incasso. øjeblikkelig Afregning Sagfører Ruus, Slagelse, Handelsinkassationer. Sorø. Sagfører Jørgen Ehlers, Sor» Sagfører Gustav Rasmussen. Bankdirektør. Repr. for Købmst. Oplb. Stubbekløbtnø. Sagfører O. D.Trap. Svendborg. Sagfører Sejer Briksø. Etabi. 1905. Cbisted. Sagfører Yde-Poulsen Klandelsincafiso Hordveetjyllan^ Sagfører A. Gades Eftf »Ttt f 1 J J,a<SrfX'1’ 1 nisteu cand. jur., sagfører. Oarde. OLOAOER &. LYSTES* Sagførere Energisk Incasso. Konfidentielt: Soliditetsopiysninger. Varde Tlf. 32. Grindsted Tlf. 47 Uejlt. Sagfører Jobs. Schiødt, Vejle. Inkassationer. Stort Lokalkendskab. Sagfører Strandby, Vejle. Sagfører E. Teller, Veile Uordingborg. Sagfører L. C. Nielsen. Incassoforretning for Sydsjælland. Energisk Inddrivelse. — Afregning straks Island. Sveinn Bjørnsson. Overretssagfører. Reykjavik. Telegr.-Adr.: Isbjørn nes Li gia, i hvilken Tyskland re- præsenter ed es af den triumferende Militærkaste, vilde være en hul Farce. (Bifald.) Tysklands Folk maial repræsenteres der, og’ det er Grunden til, at Sejren i sig selv er mere betydningsfuld end selve Betingelserne. Alene Sejren vil give Betingelserne Virkelighed, og det er ogsaa Grunden til, at Rege- ringen efter moden Overvejelse har besluttet at anmode om større Magt for at sætte os i Stand til at forøge de Midler, der er nødvendi- ge. (Bifald.) Bn Verdensliga før Freden. London, 21. December. Efter at Uoyd George havde sluttet sin Tale, tog Asquith Ordet. Med Hensyn' til Krigsmaa- lene fremhævede lian Nødvendighe- den af i stigende Grad ved alle Midler, der stod til de Allieredes Raaidighed at gøre det klart, at Hensigten med de fremsatte Krigs- maal var at Skabe Sikkerhed, Fri- hed og Retfærdighed for Verden som et Hele g’ennem et frit Flor- bund mellem, baade store og smaa Stater, selv om dette syntes at væ- re en Genta gelse alf noget, der næ- sten var blevet en fortærsket Ffiafee. Asquith fortsatte: Ingen, der har fulgt Begivenhederne i Rusland, kan tvivle om Nødvendigheden af moralske Garantier til at ledsage materielle Garantier. Uden Tvivl har der fundet en omfattende Ud- strøen af tysk Guld Sted ved det foretagne Korimptionsarbejde, men langt virkningsifuldere, og her ta- ler jeg ikke blot om Rusland, men om Italien og de neutrale Lande, har den umaadelig lumske, men overordentlig behændige overtalen-