Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

Aftryk af „Børsen’s“ Havneartikler 13. og 23. Februar 1918. Hr. Lembrechts Havneplan. Det er et glædeligt Tegn paa In- teresse og Opmærksomhed for vor vigtige Havnesag, at Byens Borgere for Alvor beskæftiger sig med dens Fremtids Udsigter, og at Byens Presse stiller sig velvilligt til Sa- gen ved at støtte disse Bestræ- belser; thi Havnesagen har alt for længe været betragtet som et terra incognita, der kun turde betrædes af særlig forvovne Personer. En stor Mangel er det dog, at vi ikke end- nu har en populær Vejledning for de Borgere som af Forretningshensyn, eller maritim Interesse i sin Almin- delighed, træder frem som Talsmænd for Udviklingen. En Mangel som dog forhaabentlig gradevis vil blive afhjulpet gennem den offentlige Dis- kussion. Hr. Lembrecht fremkommer i sin i .,Børsen“ af 3. Februar gengivne Plan med et overraskende Forslag til en isoleret Sydhavn som: Stats- frihavn paa Statsgrund ved Stats- bane Central. Overraskende som dette Forslag er, maa vi dog med Tilfredshed se det indregistreret mel- lem den Kække af Skitser som be- handler enkelte Sider af Havnesagen; men samtidig kan man ikke undlade at undre sig over Absurditeten af den foreslaaede Barriere mellem Nordhavn og Sydhavn. Københavns Fremtid som Industri, Handels- og Orlogs-Havn er nemlig afhængig af, at Øresundets Brugelighed som Sø- vej mellem nordlige Havne og Øster- søen genoprettes. Og da dette kun kan ske ved, at en Gennemsejling for Nutidens Storskib aabnes mellem Kongedybet og Køgebugts Dybets Farvande er en Bariere anlagt i Midten af en saadan Gennemsejling mærkværdig parodoxal. Saalænge Skibsfarten kunde nøjes med 24 Fods Dybde, eksisterede dette Spørgsmaal ikke. Baade Drogden og Flinterenden tilfredsstillede da Fordringerne; men da Nutidens store Fragt-og Passager- (saavel- som Orlogs-) Skibe nu nær- mer sig med betænkelig Hurtighed til Kravet paa 40 Fods Dybde, er Spørgsmaalet om en ved Udgrav- ning tilvejebragt Gennemsejling blevet brændende. Ikke just fordi Skibs- og Havnebygningens Udvikling gaar den Vej, men fordi der allerede er til- vejebragt en konkurrerende Genvej til og fra Østersøen gennem Nord- Østersøkanalen, gennem hvis, til den nye Udvikling svarende, Dybde, Sø- farten afledes fra København. Afgørende som dette er for den praktiske Værdi af Hr. L.’s Plan, saa kan dette jo dog ændres ved Borttagelse af den nævnte Barriere og Anbringelse af Bro og Tunnel — eller begge Dele - ; og indrømmes dette, vil man kunne drøfte Planens andre Egenskaber, som maaske vil imødekomme saavel Handelsmænds som Industridrivendes Ønsker. Jeg skal dog her holde mig til Planens tekniske Sider og henlede Opmærk- somheden paa nogle underordnede Mangler. Der er da først det „Kam- system “ af Bassiner langs Løbets Sider. Det er forældet og for kost- bart, fordi det kræver forholdsvis for store Længder af dødt eller inaktivt Bolværk og mangler særlig Fortøj- ningsplads for ventende Skibe; af hvilke Grunde det er ufordelagtigt for Anvendelse af mekaniske Omlad- ningsmidler. Dernæst er det unød- vendigt at kræve Opfyldning af de vældige Arealer bag Bassinerne, hvoraf Størstedelen meget vel lader sig benytte som simpelthen tørlagt og inddæmmet Land. Ogsaa de viste Dæmninger og Moler mod Køgebugt gør et vildledende Indtryk, men disse Ting kan man jo skrive paa det skitsemæssiges Kegning, om de end gør et frastødende Indtryk paa den Del af Læserne, som har Kendskab til Havneplaner. Derimod bør en bestemt Protest fremsættes mod Hr. L.s Udtalelser ang. Orlogsværftet, hvis største Part han ønsker omdannet til Villa- kvarter og solgt som Byggegrunde. Det er en stor Fejltagelse at tro eller mene, at Fremtiden ikke vil have Brug for dette Anlæg i sit fulde Omfang. Rigstanken vil, naar den realiseres, kræve en særlig Ud- vikling af Flaaden og det nu paa Dagsordenen staaende Spørgsmaal om et nordisk Forsvarsforbund kan virke i samme Retning, ligesom Er- faringerne fra den nuværende Ver- denskrig viser Nødvendigheden af udvidede Ammunitionsfabriker og ekstra Plads for Skibsbyggeri. Tor- pedobaade, Undervandsbaade, Jagere og Patrouillebaade er alle smaa, men skal der gøres Plads for Hundreder af hver kan Pladsen om Orlogsværftet blive snæver nok. Det forekommer mig, at der er mere Grund til at tænke paa mulige Udvidelser end paa Indskrænkninger, og navnlig tror jeg, at Staten bør være betænkt paa at overtage Refshaleøen og at anvise det derværende Skibsbyggeri bedre Plads i Sydhavnen med Jernbanefor- bindelser og Arbejderkvarterer. Det har i nogle Aar været Skik blandt Forfatterne af Havneprojekter at sparke til den sovende Løve, og hver ny optrædende Fortaler for ensidige Planer synes at anse det for sin Pligt at overbyde sine Forgængere i For- agt for vor historiske Opgave. Mær- keligt nok, at dette skal ske i For- bindelse med Havneplaner, thi der er i Virkeligheden en inderlig For- bindelse mellem Handelsflaade og Orlogsflaade. Vil man se stort paa den første og dens Opgave, kan man ikke overse eller foragte den sidste. Skibsfart og Sømandsskab er ikke alt Materialisme. Af Hensyn til „Børsens“ Læsere maa jeg endnu gøre et Par korte Bemærkninger om Detaillerne i Hr. Lembrechts Havneplan : Det er ikke Længden af de fore- slaaede Moler i Køge Bugt som over- rasker, men deres anden Dimension. Spærredæmningen i Kallebodstrand gøres overflødig ved den Regulering af Køge Bugts Kystlinjer, et Havne- anlæg som det foreslaaede tilveje- bringer og ved den Indsnævring af Strømmen gennem Molernes Knæk, som maa passeres. Og med Hensyn til Henvisningen til New Yorks Havn i Hr. L.’s rejoinder i „Børsen “ af 15. Febr., skal jeg bemærke, at denne Havns hele Plan vel nok omtrent er det værste Eksempel paa inefficiente Havneplaner. Dens meget ufuldkomne Sporforbindelser og dens Driftsfor- hold er saadanne, at omtrent en en- gelsk Mil af Bolværkslængde staar ubenyttet for hvert Skib i Virksom- hed i Havnen. Forhold som gør det umuligt at anbringe de nødvendige Tid- og arbejdsbesparende Maskiner, som den moderne Udvikling kræver, men derimod gør det nødvendigt for Skibene selv at medføre saadanne som Tillæg til deres døde Vægt. Men dette er kun Detailler, som vistnok er temmelig ligegyldige med Hensyn til Hr. L.s Plan. Hoved- sagen er at denne sætter Spærringen mellem N ord- og Sydtrafiken i System. Et Skib som kræver mere end 22 Fods Vanddybde og som kommer Nord fra med Sydhavnen som Be- stemmelsessted maa passere gennem Storebælt, Syd om Lolland-Fa Ister øg Møen, og derefter Nord op gen- nzm Køge Bugt for at naa Syd- havnen. Dette er Kærnepunktet. Denne Sydhavn passer derfor kun for Trafiken fra Østersøen, og gen- nem Nord-Østersøkanalen som eneste Søvej; men afskærer al Stortrafik nordfra, Alfred J. Råvad. OLAF STRANØltRtS BORTR