Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse
Forfatter: H. C. V. Møller
År: 1917
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 95
Udgivet på foranstaltning af Kjøbenhavns Havnebestyrelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Plan b. ad 1. Havneudvidelsen imod Nord (jfr. vedhæftede Plan B). For at imødekomme
et voksende Krav fra den oversøiske Handelstrafiks Side vil en yderligere Havne-
udvidelse naturligst være at foretage imod Nord, hvor man er i nær Berøring med
det dybe Farvand i Sundet, og hvor man — uden at maatte ty til Broforbindelser —
tillige kan bringe de nye Kajer i god Forbindelse med Statens Jernbanenet dels igen-
nem Frihavnsterrainet og dels uden for samme. . '
Syd for Havnens Nordgrænse vil der, som Plan B viser, kunne fremstilles 4 rum-
melige Havnebassiner med en Bredde af ca. 140 m og en Længde varierende fra ca.
500 m til ca. 800 m, omgivne af ca. 130 m brede Moler. Bassinerne dækkes imod
Nord og Øst af Bølgebrydere, og de vil kunne besejles saavel nord- som sydfra.
Vanddybden i disse Bassiner vil for nærværende Tid passende kunne sættes til 9,5 m
under daglig Vande, den samme som i det Bassin, der nu er under Udførelse imod
Nord, men mulig kan Fremtiden medføre Ønsket om Tilvejebringelse af en større
Dybde, hvilket der da intet er til Hinder for at imødekomme.
Disse Bassiner med tilhørende Kajarealer — og vel navnlig det eller de sydligste
af dem — vil vel nærmest kunne tænkes at finde Anvendelse som en yderligere Ud-
videlse af Frihavnsomraadet, men det vil ogsaa, hvis Udviklingen gaar i den Retning,
kunne tjene til en Udvidelse af Toldindlandet. Det ret brede Landareal, som ligger
vest for-de egentlige Kajarealer ved Bunden af Bassinerne, vil i en Bredde af ca. 130 m
kunne tænkes anvendte til saadanne industrielle Virksomheder, hvis Import af Raa-
materialier eller Eksport af færdigt Fabrikat maatte gøre nogenlunde nær Beliggenhed
ved dybt Van'd særlig ønskelig.
Vest for dette Areal vil ligeledes Kalkbrænderihavnen med orrigivende Landarealer
kunne udvides et Stykke imod Nord uden at komme Kystlinien for den nye Strand-
promenade langs Svanemøllebugten nærmere, end den Side 9 omtalte Overenskomst
mellem Kommunen, Statsbanerne og Havnevæsenet tillader det, idet den paa Planen
(Plan B) med Bogstaverne a-b-c betegnede Linie ved denne Overenskomst blev fast-
slaaet som den vestlige Begrænsning for eventuelle Havneanlæg syd for Havnens
Nordgrænse. Samtidig med en saadan Udvidelse af Kalkbrænderihavnens vestlige
Kajareal imod Nord vil der formentlig være at træffe Bestemmelse om en Flytning af
Søbadeanstalten „Helgoland"; mulig vil den da kunne finde en blivende Plads i For-
længelse af Linien a-b.
Ved de her anførte Udvidelser imod Nord vil der tilføres Havnen en yderligere
Kajlængde af ca. 6.7 km. og et Landomraade (inkl. Vej- og Sporarealer) af ca. 68 ha’s
Størrelse. Udgiften til Fremstillingen af hele det her omhandlede Havneanlæg
med tilhørende Vej-, Spor- og Kloakanlæg er kalkulatorisk beregnet at ville udgøre
ca. 28x/2 Millioner Kroner.
pian c. ad 2. Havneudvidelsen imod Øst (jfr. vedhæftede Plan C). Ogsaa øst for Revs-
haleøen og Amager vil et Havneanlæg komme i nær Berøring med det fra Naturens
Haand dybe Farvand (Kongedybet), som her omgiver Staden, og man har da ogsaa
tidligere været inde paa Tanken om at udvide Havnens Kajomraade ved Anlæg der-
Biiag is. steds. Omkring 1874 fremkom det paa vedhæftede Bilag 15 gengivne Forslag til Ud-
førelsen af et Havnebassin øst for Amager med et Sejlløb ind til Trangraven, det
saakaldte Trangravsprojekt, der imidlertid efter en nærmere Prøvelse forkastedes af
Havneraaadet i dets Indstilling af 4. Maj 1881 vedrørende Udviklingen af Kjøbenhavns
Havn. Den samme Tanke var i 1889 Fabrikant Alfred Hammer inde paa i sit foran