Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

19 berørte Projekt (jfr. Bilag 14) til Udnyttelse af Christianshavns Fæstningsgrav med Besejling fra Kongedybet. At disse Forslag ikke kom til Udførelse, er for saa vidt heldigt, som den Udvikling, Skibsfarten paa Kjøbenhavn siden da er undergaaet, vilde have gjort disse Anlæg ubrugelige nu, i hvilken Henseende skal anføres, at medens Havnen i Aaret 1880 blev anløbet af 15 Dampskibe og 22 Sejlskibe, i alt 37 Skibe med et Dybgaaende af mellem 20 Fod (6,3 m) og Maksimum 23 Fod (7,2 m), besej- ledes den i Aaret 1915 af 107 Dampskibe og 6 Sejlskibe, i alt 113 Skibe med et Dybgaaende liggende mellem de samme Grænser og desuden af 78 Dampskibe med et Dybgaaende af mellem 7,2 m og Maksimum 8,3 m. Det maa synes naturligst nu at projektere Havneudvidelser imod Øst uden for Revshaleøens og Amagers østlige Kystlinie for i mindst muligt Omfang at kollidere med eksisterende Interesser paa Landjorden, og paa denne Betragtning er det paa Plan C viste Forslag bygget. Der er langs denne Kyst en Afstand af ca. 1500 m mellem Kystlinien og 9 m Dybdekurven paa Kongedybets vestlige Rand, og paa dette Vandareal er Projektet indtegnet. Imidlertid er allerede en Del af Vandarealet ud for Revshaleøen — omtrent det Parti, som paa Planen er markeret med en rød Skravering — tænkt anvendt til Eta- blering af nogle større industrielle Virksomheder, hvorfor de oprindelig umiddelbart langs den nuværende Kystlinie projekterede Havnebasssiner har maattet skydes noget længere østefter, som angivet paa Plan C, der viser to saadanne Bassiner med Mun- dingerne vendende ud mod Kongedybet og hvert forsynet med en Midtermole. Disse Bassiner, som her er forudsat givet en Vanddybde af 9,5 m, tænkes i Hovedsagen benyttede til Handelsvirksomhed, men det bag Kajarealerne i Bunden af Bassinerne indvundne Terrain er saa rummeligt, at der ogsaa her vil være Plads for saadanne industrielle Virksomheder, for hvilke Beliggenhed i Nærhed af dybt Vand er en Livs- betingelse. Ligeledes vil der ved Bassinerne kunne indrettes et Dampfærgeanlæg, om Ønske derom maatte fremkomme. Med Bassiner af lignende eller ændret Form’ kan der tænkes fortsat videre imod Syd langs Amagers Østkyst. Det paa Planen skraverede Fabriksareal støder mod Nordøst op til en Kajgade, ud for hvilken der er projekteret et mindre Havnebassin med 7,5 m’s Vanddybde og med Besejling gennem et Løb med samme Vanddybde over Lynette Flakket, gaaende ud fra Havneløbet gennem den nuværende Yderhavn inden for dennes beskyttende Bølgebrydere og vest om Trekroner. Dette Havnebassin er dækket imod Nord og Øst af en Landvinding (paa Planen betegnet med Bogstavet L), der paa Grund af sin isolerede Beliggenhed bl. a. vil kunne finde Anvendelse til Opmagasinering af Petro- leum og andre brandfarlige Artikler; der vil i saa Fald kunne træffes Foranstaltninger til at afspærre en Del af Bassinet til Afbenyttelse af de Skibe, som losser eller lader saadanne Varer. Den her nærmere beskrevne Havneudvidelse imod Øst vil __ som skitseret paa Plan A — kunne bringes i Sporforbindelse med Kjøbenhavns Godsbanegaard dels over Langebro, dels over en ny Bro over Havneløbet ud for Enghave Brygge, dels endelig over Reguleringsdæmningen i Kalvebod Strand. Hele Anlæget (inkl. det rødt skraverede Areal, hvis Størrelse er ca. 45 ha) vil til- føre Kjøbenhavns Havn en yderligere Kajlængde af ca. 9 km og et Landomraade (inkl. Vej- og Sporarealer) af ca. 196 ha’s Størrelse. Selve Anlægsudgiften vil — kalkulatorisk beregnet — udgøre ca. 43 Millioner Kroner, men da Gennemførelsen af dette Projekt vil