Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

20 medføre, at flere væsentlige Led i Kjøbenhavns nuværende Befæstning mod Søsiden maa nedlægges eller flyttes længere bort fra Staden, vil der kunne blive paaført Anlæget yder- ligere Udgifter, som det paa dette Tidspunkt ikke er muligt at udtale sig om og at medtage i Beregningen. pian d. ad 3. Havneudvidelsen imod Syd (jfr. vedhæftede Plan D). Medens de to i det forudgaaende under Punkt 1 og 2 omtalte Udvidelsesanlæg særlig tager Sigte paa at imødekomme en voksende Handelstrafiks Krav og i noget mere begrænset Omfang tilsikrer Industrien nyt Landomraade i Nærhed af Anlægskaj ved dybt Vand, er det modsatte Tilfældet ved en Havneudvidelse imod Syd. Paa de udstrakte Vandarealer baade paa Sjælland- og Amagersiden vil man kunne fremstille de store Fabrikstomter, som Industrivirksomhederne i Regelen kræver, og man vil her kunne indskære de forholdsvis smalle og mindre dybe Kanaler, der er fyldestgørende for Fabriksdrift, som da maa tilføres Raamaterialierne ved Lægtning fra de oversøiske Dampere, for saa vidt disses Dybgaaende ikke tillader direkte Anløb- ning af Fabriksbassinerne. En saadan Ordning er af økonomiske Grunde truffen i mange udenlandske Havne, og der er ved Havneanlæg i Kalvebod Strand særlig Grund til at tro, at man ikke i stor Udstrækning vil kunne magte Udgifterne ved Fremstil- lingen af Bassiner med større Vanddybder, fordi man i denne Del af Havnen har Overfladen af den massive Kalkklippe, paa hvilken de forholdsvis blødere Jordforma- tioner hviler, i ret ringe Dybde under daglig Vande. Dette er allerede berørt paa Side 14 ved Omtalen af det nu stedfindende Kajanlæg ved Enghave Brygge, og her Bilag 16. skal i saa Henseende yderligere henvises til vedhæftede Bilag 16, der fremstiller Kalk- overfladens Dybdekurver under daglig Vande paa Grundlag af en Del foretagne Bo- Biiag 17. ringer nord for Reguleringsdæmningen i Kalvebod Strand, og til Bilag 17, som viser Resultatet af en Række Boringer syd for nævnte Dæmning; ved det under Tørlægning i Aarene 1901—04 udførte Sluseanlæg i Kalvebod Strand fandt man Kalkklippens Overflade i ca. 4 m’s Dybde under daglig Vande. Man bør dog sikkert — til Trods for de store Vanskeligheder, der er at overvinde — sætte sig det som Maal i Tidernes Løb at faa tilvejebragt et dybt Havneløb gen- nem hele Havnen ud til Køge Bugt (der findes nu allerede et 7,5 m dybt Sejlløb nordfra til den sydlige Del af Islands Brygge), men der kan ikke lades ude af Be- tragtning de meget betydelige Udgifter, som en saadan Foranstaltning vil medføre. Blot at forøge Dybden i Havneløbet nordfra til Islands Brygge fra de nuværende 24 Fod (7,5 m) til 26 Fod (8,2 m) vil andrage ca. 400.000 Kr., og denne Dybde (8,2 m) vil formentlig for lange Tider være Grænsen for den Dybde, der overhovedet kan til- vejebringes, af den Grund, at forskellige Ledninger, der er ført tværs under Havnen, ligger i denne Dybde, f. Eks. har den store dykkede Spildevandsledning syd for Lange- bro sit beskyttende Dæklag i Koten -j- 8,2 m. Der er för saa vidt allerede gjort en Begyndelse med Havnens Udvidelse imod Syd ud over den foran berørte ved Enghave Brygge, som en Del af A/S Frederiks- holms Tegl- og Kalkværkers Lergrav er indlemmet i Kjøbenhavns Havn, og naar de herhen hørende Arbejder i Løbet af et Aars Tid er fuldførte, vil der herved være tilvejebragt et Havnebassin („Teglværkshavnen", paa Plan D betegnet med Bogstavet T), som udelukkende vil blive udnyttet af forskellige industrielle Virksomheder; Vand- dybden i og ind til dette Bassin maa begrænses til 5 m under daglig Vande af Hen- syn til den højtliggende Kalkformation (jfr. Bilag 16).