Koloniale Produkter Kaffe

13 eller svagt brunlige og minder en Del om Flækærter. Høstudbyttet af denne Varietet er i Almindelighed kun ringe. Ligeledes dyrkes den arabiske Kaffe i det engelske og forhenværende tyske Østafrika samt paa Réunion, hvor den frembringer særdeles fine Kvaliteter, og paa sidstnævnte Sted findes der under Navnet Laurinakaffe eller Café Bourbon poiniu en særlig Varietet under Kultur; ogsaa denne leverer et superiört Produkt, der imidlertid ikke, saa lidt som de andre, lader sig eftergøre andre Steder. Et Par andre yndede Arabica-Varieteter er Golden drop fra Vestindien og Amarello fra Brasilien; den mangefrøede Menadokaffe fra Nord-Celebes, som ogsaa er en Varietet af Coflfea arabica, er allerede nævnt i det foregaaende. løvrigt spiller Cofjea arabica og dens Afarter kun en beskeden Rolle i vor Tids Kaffedyrkning i de hollandske Kolonier, idet de kun lægger Beslag paa 5% % den Jord, som overhovedet er beplantet med Kaffe dér, og den Javakaffe, der oprindelig erhvervede sig et smukt Ry som saadan, ei efterhaanden gledet i Baggrunden og har maattet give Plads for nyere Sorter, blandt hvilke den förste blev 2. Coffea liberica. Det var ikke, fordi den nye Kaffeart var bedre end den gamle, prøvede Coffea arabica, det var ikke i et Anfald af Begærlighed efter höjere Avance, at man i de hollandske Kolonier gik over til at lægge hele Kulturen over paa den saakaldte liberiske Kaffe — det var kun, fordi alt, hvad man gennem to Aarhundreder møjsommeligt havde bygget op, saa ud til at skulle ødelægges paa samme Maade, som Ceylons Kaffeavl netop paa det Tidspunkt blev ruineret. Der maatte handles, og som næsten altid i Tropernes Erhvervsliv, hvor stærke Storme voldsomt slynger Sejlene fra Skudens ene Side til den anden, maatte der handles overmaade hurtigt. Og Sporene fra Ceylon var i Sandhed egnede til at virke skræmmende: I Begyndelsen af 1830’eme var man dernede begyndt med Anlæggelsen af Kaffeplantager; gennem 15 Aar udviklede det sig til en Stordrift, som trak Stromme af hvide og