Koloniale Produkter Kaffe
Forfatter: J. Hagen
År: 1925
Forlag: J. H. Schultz Forlagsboghandel
Sted: København
Sider: 73
UDK: 663.93 Hag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
natlige Ophold i Luak’ens Farm, af hvilken Grund man vel bör vogte paa det lille Rovdyrs Færd i sin Plantage.
Til Dato har man ikke fundet noget afgörende Middel mod Kaffebönnebillens Hærgninger. Nogen Hjælp har man i den saa-kaldte Renplukningsmetode, som har til Hensigt at afbryde Billens Livsløb ved at hindre den i at lægge sine Æg i noget passende Materiale. I Overensstemmelse dermed vælger man et Tidspunkt, da alle Kaffebuske staar med det mindste Antal Frugter i Plantagen, og plukker da rent, saa der ikke findes en eneste Frugt, hvori Hunnerne kan placere deres Æg. Alt det indsamlede overhældes med Petroleum og brændes, og de voksne Hunner, som allerede sværmer, maa slutte deres Tilværelse uden at have sorget for Yngelen.
Denne Metodes Anvendelse betyder dog i alle Fald et klækkeligt Tab og virker langtfra overalt efter Ønske, saa man har sit Blik energisk rettet mod et helt andet Princip, der for øvrigt paa andre
Fig. 13. Luak’en (Paradoxurus hermaphroditicus). (Efter Koningsberger: Zoogdieren van Java).
Felter har gjort Nytte, nemlig den saakaldte indirekte Bekæmpelse, der gaar ud paa, at man freder om og opklækker den paagældende Plages naturlige Fjender. I den frie Natur har ogsaa Kaffebönne-billen Fjender; man har fundet een Skimmelsvamp, som snylter paa selve Billen, og en anden, som forekommer paa Larven; men desværre har man ikke naaet at faa nogen af dem til at angribe i nævneværdig Udstrækning, og særlig ikke, naar man mest skulde have Nytte af disse sine Hjælpere i Kampen. Fra Uganda i Afrika berettes det imidlertid, at der findes en Snyltehveps, som anbringer sine Larver i Kaffebönnebillens Yngel og synes at göre den svær Skade, saa nu har man sat Kræfter i Gang for at faa denne Hveps over til hollandsk Indien og kæle for den dér; men hvor meget eller lidt der skal komme ud af disse Bestræbelser, gemmer sig endnu i det dunkle.