Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

3 Legeringer kunne ofte pulveriseres, men mange maae files. Undertiden ere de dog ogsaa for bløde til denne Behandling; i saa Fald udvalses de til meget tynde Plader. Disse klippes da i mindre Dele. 2. Tørring. Før man tørrer Stoffet, maa man ved foreløbige Forsøg skaffe sig at vide, om det indeholder Vand eller ej; inde- holder det Vand, maa man vide, om det taber Vand ved aim. Temperatur enten ved Luftens sædvanlige Fugtighedslilstand eller først i konstig tørret Luft. «Taber det ikke Vand ved alm. Temp., maa man vide, om det taaler Opvarmning til 100° uden Forandring eller ikke, eller om det maaskee endog kan taale Glødhede uden at sønderdeles. Stoffet kan endelig være vandtiltrækkende, og i saa Fald maa der ved Tørringen atter gaaes frem paa en egen Maade. Taber Stoffet Vand ved aim. Temperatur, maa man nøjes med at pulverisere det og presse Pulveret gjentagne Gange mellem flerdobbelte Lag Filtrerpapir, indtil dette selv ved stærkt Tryk aldeles ikke befugtes mere. Taber det ikke Vand i tør Luft, men vel ved 100° tørres det i Uhrglas eller Digler eller Smaaskaale over con- centreret Svovlsyre eller Chlorcalcium i en Klokke, hvis Rand er sleben og indgneden med Svinefedt, og som staaer paa en sleben Glasplade. Hensigtsmæssigst er det at have sit eget Tørreapparat (Exsiccator). Et saadant kan man let danne sig af et vidt Ølglas, hvis Rand man sliber, ind- gnider med Fedt og bedækker med en sleben Glasplade. I Glasset stilles en Jerntrefod, og Bunden bedækkes med Chlorcalcium. — Iltes Stoffet, eller forandres det paa anden Maade ved Luftens Indvirkning, tørres det i det luft- tomme Rum over Chlorcalcium. 1*