Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

4 Kan Legemet taale en Temperatur af 100° uden For- andring, tørres det i Damptørrekassen eller Lufttørrekassen, hvis Temperatur da maa kunne holdes constant, uafhængig af det varierende Gastryk, Denne Methode anvendes ligeledes, naar Legemet skal udsættes for en constant Temp., højere end 100°. Kan Legemet taale Glødhede, glødes det i en Porcellains- eller Platindigel. ■ > I alle Tilfælde fortsættes Tørringen, til Legemet ikke mere taber i Vægt, og ved alle Tørringer, hvortil anvendes Varme, er det -en fast Regel, at Diglen osv. med Stoffet maa være fuldstændig afkølet i Exsiccatoren, før den vejes. Om hygroskopiske Stoffer se Vejning. 3. Vejning. Vægtstangsarmene ere sjelden lige lange. Dette har dog i Reglen ingen Betydning, naar man kun altid vejer paa samme Skaal. Det er nemlig i Almindelighed kun Differenser eller Forhold, der vejes. I Regien bruger man Gramvægten; men i Reglen er det ogsaa tilstrækkeligt, at Lodderne stemme indbyrdes, saa at 1 Gram = O.Gm 5 H~ O.Gm 2 4-3 O.Gm 1, O.Gm 5 = O.Gm 2 + 3 O.Gm 1 osv.; om Gram- loddet virkelig vejer nøjagtig et Gram er ligegyldigt, saa- længe det kun er Differenser eller Forhold, der vejes. Men kommer det an paa den absolute Vægt, maa man naturlig- vis baade have nøjagtige Lodder, og her bliver Vægtstangs- armenes ulige Længde af Betydning. Man kan dog veje rigtig paa en Vægt med ulige Arme. Man kan f. Ex. bruge Dobbeltvejning. Skal man veje et givet Legeme f. Ex. en Digel med dens Indhold, stiller man den paa den ene Skaal og bringer Ligevægt tilveje. Derpaa tager man Diglen af og æqvivalerer dens Vægt med Vægtlodder. Disse an- give da Diglens sande Vægt. Skal man afveje en bestemt