Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

9 Jern- eller Platintrekant1), eller naar der fordres stærkere Varme, end en Trebrænder kan give, for Gasblæselampen eller i Vindovnen. I sidste Tilfælde sættes Platindiglen i' en hessisk Digel, hvis Bund er bedækket med brændt Mag- nesia og hvis Laag lægges paa; man fyrer først med Træ- kul, dernæst med en Blanding af Trækul og Coke. Men enten man bruger Lampe eller Ovn, er det en fast Regel, at Opvarmningen i Begyndelsen skal være svag, fordi Massen ellers bliver flydende samtidig med Sønder- delingen, og naar der udvikles Kulsyre af den flydende Masse, sprøjter den. Paa Platindiglens Laag maa efter Smæltningen ikke findes Stænk. For at faae Massen ud af Digien, sættes denne endnu glødende paa en kold Jernplade. Ved den pludselige Sam- mentrækning løsnes da i Reglen hele Massen fuldstændig fra Diglen. Har den ikke løsnet sig fuldstændig, klemmer man Diglen med Bunden i Vejret over en Skaal, dog ikke saa stærkt, at der dannes varige Buler, og Kagen løsner sig da let. Hvorledes Massen videre behandles, afhænger af de specielle Tilfælde. 6. Bund fæ Idning. Næsten altid udskilles Stofferne af deres Opløsning ved en Dobbeltdecomposition med et Fældningsmiddel. For at Bundfældningen skal være fuldstændig, maa den udskilte For- bindelse være uopløselig i Vædsken, som derfor ofte modi- ficeres (ved Tilsætning af Vinaand, af Ammon osv.), og der maa altid tilsættes et Overskud af Fældningsmidlet. Men ’) Med Messing eller let reducible Metaller maae Platinapparater ikke komme i Berøring. Plantindiglen tages altid med Jerntænger eller med Jerntænger, forsynede med Platinspidser.