Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1869
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: TB Gl. 543 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
ofte er et stort Overskud skadeligt (Natron i en Kobber-
opløsning, kuls. Natron i en Zinkopløsning), og Fældnings-
midlet liisættes derfor lidt efter lidt. Naar Bundfaldet har
sat sig, hælder man langs en Glasstang nogle faa Draaber
af Fældningsmidlet ti], for at prøve, om der endnu kommer
Bundfald.
Bundfældningen foretages ofte i Varmen og man fore-
trækker da Vandbad for Sandbad. Ligeledes foretrækkes
Bægerglas for Kogeflasker.
Før man filtrerer, maa man lade Bundfaldet sætte sig
saa fuldstændigt som muligt. Mange Bundfald have nemlig
Tilbøjelighed til at løbe med gjennem Filtret, og da man saa
maa filtrere paany, lettes Arbejdet, naar den klare Hoved-
vædske er samlet for sig.
Den Lethed, hvormed Bundfaldene samle sig, er meget
forskjellig.
De pulverformede (som kuls. Baryt, kuls. Kalk o. I.)
samle sig i Reglen let og slippe let de opløste Stoffer.
Men naar de ere ganske uopløselige (som svovls. Baryt),
holde de sig ofte længe svævende i Vædsken. Undertiden
sælte de sig slet ikke og gaae igjennem Filtret. Dette
hændes dog ikke, naar Vædsken er meget fortyndet, meget
concentreret eller sur. Salmiak modvirker denne Tilbøje-
lighed, Natronsalte fremkalde den. Fældning i en næsten
kogende Vædske er meget at anbefale.
De osteagtige Bundfald (som Chlorsølv) samle sig
yderst langsomt, naar de overlades til sig selv. Vædsken
vedbliver at være uklar og løber mælket gjennem Filtret.
Men stærk Omrøring, Tilstedeværelse af fri Salpetersyre og
Opvarmning bringe disse Bundfald til at sætte sig meget let.
De krystallinske Bundfald (som fosfors. Magnesia-
Ammon, oxals. Kalk, kuls. Magnesia-Ammon) fremkomme