Vejledning i de uorganiske Stoffers qvantitative Analyse

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1869

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: TB Gl. 543 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 156 Forrige Næste
10 ofte er et stort Overskud skadeligt (Natron i en Kobber- opløsning, kuls. Natron i en Zinkopløsning), og Fældnings- midlet liisættes derfor lidt efter lidt. Naar Bundfaldet har sat sig, hælder man langs en Glasstang nogle faa Draaber af Fældningsmidlet ti], for at prøve, om der endnu kommer Bundfald. Bundfældningen foretages ofte i Varmen og man fore- trækker da Vandbad for Sandbad. Ligeledes foretrækkes Bægerglas for Kogeflasker. Før man filtrerer, maa man lade Bundfaldet sætte sig saa fuldstændigt som muligt. Mange Bundfald have nemlig Tilbøjelighed til at løbe med gjennem Filtret, og da man saa maa filtrere paany, lettes Arbejdet, naar den klare Hoved- vædske er samlet for sig. Den Lethed, hvormed Bundfaldene samle sig, er meget forskjellig. De pulverformede (som kuls. Baryt, kuls. Kalk o. I.) samle sig i Reglen let og slippe let de opløste Stoffer. Men naar de ere ganske uopløselige (som svovls. Baryt), holde de sig ofte længe svævende i Vædsken. Undertiden sælte de sig slet ikke og gaae igjennem Filtret. Dette hændes dog ikke, naar Vædsken er meget fortyndet, meget concentreret eller sur. Salmiak modvirker denne Tilbøje- lighed, Natronsalte fremkalde den. Fældning i en næsten kogende Vædske er meget at anbefale. De osteagtige Bundfald (som Chlorsølv) samle sig yderst langsomt, naar de overlades til sig selv. Vædsken vedbliver at være uklar og løber mælket gjennem Filtret. Men stærk Omrøring, Tilstedeværelse af fri Salpetersyre og Opvarmning bringe disse Bundfald til at sætte sig meget let. De krystallinske Bundfald (som fosfors. Magnesia- Ammon, oxals. Kalk, kuls. Magnesia-Ammon) fremkomme