Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

■——II III- -°. 91 5) Som Indtægter for Livrentefondet anvises Folgende: a) Da i Henhold til §§ 1 og 2 den hidtil befalede Fattig- og AlderdomsUnderstot- telse kan bortfalde, saa ffulbe Fattigskatten, som den har været, eller efter et nær- mere bestemt billigt Skjon m(Kitte antages at blive i den nærmeste Fremtid, komme det ny Livrente- og Hjælpefond tilgode. b) Som en Arbejderne tilkommende Andel i Netto-Overskudet af al indUstriel Virk- somhed skal der paalægges de Fonmiende en Indkomstskat til Fordel for det ny Fond. c) Endvidere skal et Bidrag til Fondet tilvejebringes ved en forandret Arvelov. d) Hvor Forretninger Udvides til at blive Monopoler, skal Livrentefondet tillægges en Andel af den derved fremkomne Indtægt. Forflaget indeholder enbnu tre Paragrafer, som imidlertid forbigaas, da de fim have den praktiske Udforelse for Dje. Det er altsaa en Art tvunge« Alderdomsforsørgelse, der foreflaas. Det særegne ved Lundes Forslag er, at der er givet Tvangsforsorgelsen en ejendommelig Form; men denne Form er i flere Retninger meget Uheldig. Om Enkelthederne heraf har Udvalget bemærket Folgende: For det forste maa det siges, at Forflaget rækker for vidt, idet det omfatter en stor Mængde Personer, der ikke have Alderdomsforsørgelse nodig. Forflaget gaar nemlig ild paa, at alle Arbejdere flulle have Hjælp itben Hensyn til, om de ere trængende eller ej, naar de kun, som Forflagsstilleren Udtrykker sig, ere retskafne og virke i underordnet af andre afhængig Stilling. Dette Misforhold foroges end mere derved, at det netop vil være de mest velha- vende iblandt Arbejderne, der ville faa den storste Hjælp, idet Alderdomsforsørgelsen jo ftal rette sig efter vedkornmende Arbejders tidligere Gjennemsnitsfortjeneste; en saadan Ordning kan fim ansees for berettiget, naar det er Arbejderen selv, der ved sine egne Bidrag flaber sig en Alderdomsforsørgelse. Men dette vil neppe blive Tilfældet her. — I al Fald bnrde der dog sættes en Maximumsgrændse, som Alderdomsforsørgelsen ikke kunde overskride. Medens saaledes Forflaget paa den ene Side rammer langt videre end nødvendigt og retfærdigt, saa er der paa den anden Side den Mislighed, at det Udelukker en stor Mængde Persøner, der knude trænge ligesaa meget til en Hjælp. Det siges i Forflages, at enhver Arbejder har Adgang til Forsørgelse. I og for sig er allerede den tilføjede Definition paa Begrebet Arbejder meget vag og vilde medfore adflillige tvivlsomme Sporgsmaal, som for Ex. hvorvidt et Bybnd bnrde betragtes som Arbejder; men hertil kommer, at denne Bestem- melse vilde iibcluffe mange, der virke i en selvstændig Livsstilling og sidde smaat i det for Ex. en stor Del af Hnsmandsklassen paa Landet, mange gamle Haandværksmestre og Lign. Der vilde foruden Ubilligheden ved ikke at hjælpe disse Samfundsklasser herved tillige være ben Ulempe, at der vilde fremstaa ligesom en Præmie for ikke at komme i selvstændig Stil- ling, medens det netop maa ansees for meget vigtigt i social Henseende, at saamange Arbejdere som muligt blive selvstændige Haandværksmestre, Jordbrugere og Lign. Ligesom Forslaget omfatter en stor Mængde Personer, som ikke trænge til Hjælp, saaledes rækker det ogsaa for langt, forsaavidt som Hjælpen allerede fflllde begynde ved det 30 Aar. Der er aldeles ingen Grund til at støtte Arbejderen i denne Alder; Arbejderen staar jo netop da i sin fnlde Kraft og er derfor i Stand til at skaffe sig forholdsvis rigelige