Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

92 Indtægter. Forslaget burde ikke lade Hjælpen kndtrcede for i den Alder, da Arbejderen be- gynder at fole sig svagelig, altsaa fra det 50—60de Aar. Det foreflaas, at de fornødne Midler til Planens Gjennem forel se ffulde fkaffes til Veje, dels ved en Afgift af Arbejdsgiverne svarende til den Lon, de Udbetale, dels ved en Art Indkomstskat, en Arveflat og en Monopolstat, ligesom Fattigflatten (der jo tøungt siet ikke existerer, da Fattigudgifterne udredes af den almindelige Commilnekasse) stal anvendes hertil. — Der er altsaa foreslaaet en meget betydelig Skattereform, som det vistnok tur be oære overflødigt cif gaa nærmere ind paa; men det maa fremhæves, at der Intet er til Hinder for, at disse Skatter fuinte komme til at yde alle de fornødne Summer; thi enhver af dem vil jo kunne gives en ganffe vilkaarlig Udstrækning, og dette er vistnok ogsaa nærmest stemmende med Forflaget i den ovenfor meddelte Form, idet det jo Udtrykkelig siges, at Ar- bejdsgiverne kun skulle betale, „forsaavidt det med § 5 for Dje behoves". Hvis dette blev Tilfældet, saa vilde Forflaget fuldstændig give, hvad det ellers allerede vilde medføre tildels, en Omordning af Fattigforsorgelsen, saaledes at dennes sædvanlige Virk- ninger bortfaldt. At en saadan Ophævelse cif Virkningerne af ydet Fattighjælp vilde være meget Uheldig, turde være indlysende; thi den Opfordring til at hjælpe sig selv saa meget som muligt, og til kun i det yderste Tilfælde cif Nod at soge Hjælp hos det Offentlige, fom det nuværende Fattigvæsen indeholder, vilde falde aldeles bort for alle de Personer- der omfattes af Forslaget. En saadan Ordning vilde tilmed være ligefrem uretfærdig, fordi den kun vilde komme en enkelt Klasse tilgode, og her vilde hjælpe Alle, baade Velhavende og Fattige, Hh med allerede i den allerkraftigste Alder. Det turde være paa sin Plads at bemærke, at de af Hr. Lunde opstillede Bereg- ninger maa, ansees for ikke fuldstændigt rigtige, og at han anfkaar be fornødne Kapitaler for lavt For ikke at tale om, at han ikke tager de meget betydelige Administrationsomkostninger i Betragtning, saa er Antallet af Personer, der fluide have Hjælp, for lavt anslaaet. Naar Hr. Lllllde kommer til det Resultat, at omtrent 600000 Mennesker, altsaa en Tredjedel af Befolkningen vilde kirnne komme til at nyde godt af Planen, saa er dette maaske rigtigt; men det kan ikke antages, at Antallet af dem, der ere over 30 Aar, fim belober sig til 252000 (omtrent 44 pCt. af hele Klassen). Naar han mener, at saagodtsom hele Tyende- klasfen (c. 2 2 O O O O Äcennesker) er Under 30 Aar, saa er dette vel delvist rigtigt, men fim fordi saa mange flere i de andre Klasser ere øver 30 Aar. Den større Dødelighed i Ar- bejderklassen kan neppe faa nogen overdreven stor Indflydelse, og hvis Planen opfylder sin Hensigt, vil jo ogsaa Dødeligheden blive mindre. Nean kan neppe antage, at mere end 30-40 pCt. af de ca. 600000 Personer er Under 30 Aar, medens de i Forflaget anflaas til ca. 56 pCt. — Naar Hr. Lunde derfor mener, at Planen vil funtie realiseres med god Frugt ved en Sirm af 26V2 Mill. Kroner, saa maa denne Sum ansees for at være meget for lav. Hertil kommer, at der ikke er beregnet noget til SygeUiiderstottelse, til Hjælp for Fattige, Krøblinge, osv., SUMwer, der rimeligvis ville svvlme stærkt op, naar Staten vil yde Hjælp Uden at paalægge Byrder til Gjengjæld. Det maa altsaa siges, at Forslagets Detailler ere meget Uheldige, men det maa paa den anden Side indrømmes, at det indeholder en sund og rigtig Tanke, den at Arbejderen maa slottes Udefra i sine Bestræbelser for at opnaa en forgfri Alderdom, og forsaavidt kan Udvalget slutte sig til den Stemning i Arbejderbefolkningen, der bærer Forflaget oppe og onskel del gjennemfort, idet det maa haabes, at de af Køttimissionen fremsatte Antydninger give en fyldigere og bedre Losning af Sporgsmaalet paa Grundlag af det samme Princip. Langt bedre end hos Lunde er den samme Tanke gjennemfort i „de forenede Kom- MUners Alderdomsforsorgelseskasse', i dch Form, som denne har modtaget efter Beslutningerne paa Generalforsamlingen II. Rov. 1876.