Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

94 Arbejdsgiverens Erstatningsforpligtelse. Kommissionen har endelig taget Invalidekasser Under Overvejelse. Disse falde ind Under det almindelige Forslag om Hjælpeforeninger, og forsaavidt vil det være unødvendigt at omtale dem nærmere her; derimod titrbe der være Anledning til at undersøge, om der ikke i mange Tilfælde, hvor der er indtraadt Invaliditet, burde paahvile Andre, navnlig Arbejds- giveren, et Erstatningsansvar. I de fremmede Lovgivninger fra den nyere Tid er det blevet mere og mere almindeligt at træffe Bestemmelser om Arbejdsgiverens Forpligtelse til at yde Er- statning for Beskadigelser, tilføjede Arbejderne ved Arbejdet Medens det efter rigtige retslige Begreber vistnok stedse maa blive saa, at den rent hændelige Skade ikke kan give noget Krav paa Erstatning mob Arbejdsherren, stiller det sig derimod anderledes, hvor Skaden er sket eller foranlediget ved Forsømmelse fra Overordnedes Side. Her forekommer det Kommis- sionen at være retfærdigt, at den Skadelidte for saadan ved hans Foresattes For- sømmelse ham tilføjet Skade maa have Krav paa Skadesløsholdelse saa vidt gjorligs og det synes rimeligt, om Begrebet Forsømmelse i dette Tilfælde tages i noget anden Be- tydning, end der maaske er den sædvanlige, idet man nemlig mener, at der i Bedriften bør være truffet alle saadanne Forsigtighedsregler til Forebyggelse af Ulykkestilfælde, som efter Teknikens Standpunkt til enhver Tid og Sted ere passende, og at Undladelse heraf bor betragtes som en Forsømmelse, der paadrager Erstatningsansvar. Det turde dernæst ogsaa stemme saavel med almindelige Retsgrundsætninger som særlig med dansk Net, at Ansvaret i saadanne Tilfælde gaar tilbage paa Arbejdsgiveren som den, i hvis Bedrift og ved hvis Re- præsentanter Forsømmelsen er flet. Et Mindretal (Jessen, Falbe Hansen og Faber, til hvilke Scharling og I. Petersen finite sig) mener derhos, at Bevisbyrden for, at Ulykkestilfældet ikke skyldes For- sømmelse fra Arbejdsherrens eller hans Repræsentanters Side, bor paahvile Arbejdsherren, baade fordi saadan Forsømmelse efter disse Medlemmers Mening er den hyppigste Anledning til Ulykkestilfælde og, hvor alt iovrigt er lige, altsaa .har Formodningen for sig, og dernæst ogsaa fordi det er langt lettere for Arbejdsgiveren at oplyse den sande Grund ti! Ulykken, medens dette for Arbejderen i de fleste Tilfælde vil være meget vanskeligt. Om Udstrækningen af det Erstatnings-Ansvar, som paadrages, er der selvfølgelig for- skjellige Anskuelser; men det forekommer Kommissionen, at man her i den nye borgerlige Straffelov har en nærliggende Vejledning, idet denne i sine §§ 300—302 netop har be-