Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

Hvirvel. Alle Priser stige, Arbeidslonnen allermest, og den menige Arbeider, som tror, at bet saaledes vil vedblive med hoi Lon og mageligt flapt Arbeide, bliver fordringsfuld og tilegner sig kostbare Vaner, som ere det Eneste, han beholder tilbage, naar Boblen brister. ÄKtievlrsenel og Ärbeiderforholdene. (Af E. Tvermoes). Af Formanden for Arbeiderkommissionen er jeg bleven anmodet om en Udtalelse om den Indflydelse, som Actievæsenet kan antages at have eller faae paa Arbeiderforholdene i Al- mindelighed. _ beg skal i saa Henseende forsi fremhæve, hvad der da iovrigt folget af bagens Jicitui, at den væsentligste Indflydelse, som Aktieforetagender kunne have paa de nævnte Forhold, falder meget nær sammen med den, som større Kapitalers Tilstedeværelse og Anvendelse i en vis Retning altid har og maa have; nemlig paa den ene Side den Fordeel, at der frem- kaldes en større Mængde af Arbejde, og paa den anden Lide den i flere Retninger Uhel- dige Omstændighed, at de mindre Nærings- eller Haandværksdrivende Under Capitalens Herre- domme see sig udsatte for en Concurrence, som de ikke kunne Udholde, og hvorved disse min- dre, selvstændige Bedrifter trueå i deres Existents, saaledes at deres Bærere ofte nodes til at vende tilbage til deres tidligere Stilling som ubelutfenbe Arbejdere, ligesom det vanfleliggjores Arbejderne at danne selvstændige Bedrifter. At den ovennævnte Fordeel tilstræbes trods den dermed forbundne Ulempe, medfører hele Udviklingen paa det oeconomiske Omraade; og den Anskuelse, der stiller sig fjendtlig ligeover- for Capitalen, er her som i mange andre Retninger paa Vildspor, naar den troer, at Falen nærmest og directe truer selve Arbejderen, medens den i Virkeligheden nok saa meget svæver over den mindre Bedrift, der ikke med de til dens Raadighed staaende ringere Midler kan kjcempe mod den store Capital. v Maa saaledes Actievæsenet i Almindelighed som tilveiebringende Capital og derigjennem fremkaldende Arbeide ansees for et Gode for Arbejderen, saa bliver dette Tilfældet i endnn høiere Grad ved den Maade, hvorpaa Capitalen her bliver til, og ved det forholdsvis store Antal Kræfter, som Bestyrelsen for et saadant Selftab kan og maa sætte i Virksomhed. Her er nemlig ikke Tale om en enkelt Person, banden ved alle de Interesser og smaalige Hen- syn, fom' knytte sig til Individet, og de særlige Forhold og mangfoldige Forpligtelser og Hensyn af forfljellig Art, som kllnne og som oftest bor paahvile dette; her er ingen Tvivl tilstede, om den opsamlede Capital skal anvendes i denne eller en anden, bedre Udbytte brin- aende Sags Interesse; Actieselskabet dannes med et bestemt Formaal for Die, og bette For- mnat maa enten med Energi og Kraft forfølges eller rent opgives. Besyrelien reptæfenteret vel Selskabet og er interesseret i dets Fremgang, men der hviler ikke det Frhk as Udelllkkende personlig Interesse og SEngstelse over den som over den enkelte Person, hvis Formve sættes paa Spil i et større Foretagende. Actieselflabet staaer derfor, forsaavidt den hele Plan er fornuftigt anlagt, roligere mod en momentant synkende (Scnjunctur, hvorfor der heller ikte i Reglen 'i babanne Selskabers Forretningsomraade er de store Svingninger i Mængden af Arbejdet, de tilbyde, som man ofte kan bemærke hos den enkelte Capitalist.