Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

99 Der maa enbnu hertil foies, at den Capital, et Actieselskab tilveiebringer, meget hyppigt slet ikke vilde være kommen Arbeiderne tilgode, dersom den ikke netop var bleven dannet paa denne Maade De smaa Capitalister ville holde sig tilbage fra at agere paa egen Haand og foretrække den ringere, men sikkrere Rente, en Anbringelse af deres Capital i en Spare- kasse eller deslige kan bringe; forst derved at Actieselskabet samler de mindre, spredte Capitaler til et ftørre Hele, vindes den Sikkerhed og gjensidige Stolte, som giver den mindre Capitalist Niob til at yde sin Skjærv til Foretagendet, ligesom han ogsaa i Bestyrelsens Stilling og dens Medlemmers sociale Forhold seer en Borgen for, at particulaire Interesser ikke faae Overhaand. Det er fremdeles, saaledes som ogsaa ovenfor antydet, klart, at et Actieselskab vil og maa anvende flere lonnede Kræfter end en enkelt privat Entrepreneur. Bestyrelse- maa nemlig i Reglen bruge flere tekniske Kræfter med forskelligartede KUndskaber, Dygtigheder og Færdigheder, overhovedet arbejdende Kræfter, for hurtigt at naae et større, fast afstUkket Maal, end Tilfældet vil være med Privatmanden, der neppe vil indlade sig paa et saadant ftørre Foretagende, medmindre han selv er ubruftet med særlig Sagkundskab og Indsigt. En Retning, hvori endelig efter min Formening et Aktieselskab lettere og naturligere end nogen Privatmand vil kunne komme til at virke gavnligt for Arbeideren, er den at gjore Ar- beideren deelagtig i selve Foretagendet, navnlig naar ActierneS paalydende Belob ikke er for stort. Vi kjende hedt vel noget Lignende ved alt bestaamde Aclieselskaber, nemlig de saa- kaldte Arbeidsactier, hvor Arbeidet træder i Stedet for den Indbetaling paa tegnede Actier, som ellers forlanges For den almindelige Arbeider, der forbruger den største Del af sin Lon til Livets Ophold, vil det naturligvis forst gjennem en længere Periode lykkes at sam- menspare saa meget, at han kan blive Actionair eller Medinteressent i Foretagendet, men Actieselskabet vil ved passende Bestemmelser i saa Henseende kunne aabne ham en Adgang dertil, som sjeldent og vanskeligt vil kunne ydes i en Privatforretning, og saaledes byde ham Muligheden for en ftørre Fordeel, end nogen Sparekasse eller Bank formaaer, samtidigt med at det hæver ham op til paa engang at blive Arbejdstager og Arbejdsgiver. Naar jeg har omtalt Actieselflaber saaledes, som fleet er, saa vil det forstaaes, at jeg kun har havt disse i deres Almindelighed for Die, og at jeg ingenlnnde antager, at Actie- væseuet i den Tilstand, hvori det for Tiden befinder sig hos os, vil kunne gjore K'-av paa den Anerkjendelse, som ovenfor er ydet Jnstitntionen i sin Reenhed og Al- mindelighed. Det er ikke nok at henvise til Hæderlighed og god Villie hos et sligt Selflabs Bestyrelse. Staaer en saadan Bestyrelse uben nogetsomhelst andet lovmæssigt Baand end Sta- tnterne eller Uden Udtrykkelig retsligt Ansvar ligeoverfor Actionaireme, da har den sidstfor- løbne Tid bragt altfor alvorlige og sørgelige Beviser for, hvor stærkt particUlaire Interesser funne gjore sig gjældende, til at Tilliden let vil vende tilbage, forinden der tilvejebringes den iornodne Betryggelse baade for de Actionairer, der skulle give deres opsparede Capital hen, og for Arbeideren, der skulde see en Lykke for sig i, gjennem sit ringe Overskud at arbeide sig hen til at blive Medinteressent i Foretagendet. Ligeoverfor Arbeideren vil Actievæsenet, saa- ledes som det nu er hos os, ogsaa i en anden Retning vise sig fladeligt, nemlig derved, at det, ved ofte ubesindigt og Ukontrolleret at kaste en Mængde Arbeide ind paa Markedet, be- virker en stærkt forøget Indtægt før Arbeideren, for bagefter, naar Letsindighed oz de parti- clllaire Interesser have odelagt Foretagendet, at efterlade sig en saa meget sto''re Arbejdsløshed. Skal derfor Actievæsenet bringe, hvad det efter min Overbevisning kan bringe af Nytte og Velsignelse ikke blot før dm mindre Kapital, men ogsaa for Arbejderen, da maa Loven træde regulerende til og skabe Regler om Ansvar for Stifterne og Bestyrelsen som saavidt gjorliz funne sikkre mod det Blændværk, hvorfor saa mange Ukyndige øg mindre Klartieende ere Hovne et Bytte, og som har bragt det hele Actievcesen i en Miscredit, det i sin Reenhed langtfra fortjener.