Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

Med Hensyn til hvad der i saa Henseende maatte forventes af Lovgivningsmagten, flal jeg, foruden at henvise navnlig til det i 1874 af den osterrigske Negjering for ^das Havs der Abgeordneten" forelagte Udkast til „Gesetz betreffend die Commanditgesellschaften auf Actien Und Actiengesellschaften", bemærke, at der neppe vil kunne opnaas forsvarlig Be- tryggelse for de mange Misbrug, Actievæsenet afføder, og altsaa ikke heller fun ne være Tale om at drage Arbejderne ind i det, Uden ved at knytte Stifternes og Bestyrelsens Interesse saa fast til Selskabets, at de ikke kimne Unddrage sig Conseqventserne af deres Virksomhed for eller i samme. Ogsaa hos os er, eller rettere var det den sædvanlige Fremgangsmaade, at en mindre Kreds af Stiftere med nogle Venner overtog den hele Actiecapital, som de derpaa overlode Selskabets vordende, virkelige Actionairer mod en Fortjeneste af som oftest 10 pCt. Forsaa- vidt Lejligheden bodes dertil, eller det forovrigt stemmede med deres Interesse at gjore det, funbe de ganske lose sig fra det Værk, de havde kaldt tillive. Saadant er mnligen ikke skeet i synderlig stor Udstrækning hos os, hvorimod vore Selskabers Stiftere i Reglen have fortsat deres Virksomhed i Egenskab, af Selskabernes Bestyrelse. Men heri ligger ingen Garanti for Anliggendernes forsvarlige Ledelse, tvertimod medforer dette Forhold stor Fare, idet Be- styrelsen i sin Egenflab af Stiftere sidder inde med en stor Del Sletter, for hvilke det gjælder den om at finde Kjobere til hojestnmlig Pris. At Fristelsen ikke er modstaaet til at frem- kalde gunstige Salgsforhold ved i de forste Aar at Udbetale enormt Udbytte, som Selskabernes Stilling ikke berettigede til, det foles nu knn altfor haardt, idet intet, i alt Fald fun meget faa af de i denne Aetieperiode stiftede Selskaber, naar der foretages en forsvarlig Opgjorelse af deres Status, kimne antages at være i Besiddelse af virkelige Værdier, svarende til Actiecapitalen, eller — om man kan brvge dette Udtryk — at være solvente ligeoverfor Actionairerne. Den lette Lejlighed til ved Stiftelsen af Aktieselskaber med ringe Offer af Arbejde og Resico at tjene Penge paa de vordende Aktionairers Bekostning bor fjernes. Den Indvending herimod, at dersom Lejligheden til dissr Gevinster ophorer, standser tillige Oprettelsen af Actie- selskaber, behover ingen videre Gjendrivelse paa en Tid, hvor saa stor en Del af Verden soger at frigjore sig for de svækkende Virkninger af StifterindUstrien. Som en af disse Virknin- ger flal her anføres den beklagelige om end undskyldelige MisUndelse over det ved Capitalen i Forhold til ved Arbejde saa let tjente store Udbytte, som har flaaet dybe Rodder hos Ar- bejderne, navnlig hos Haandværkerne. Disse have naturligvis ikke kunnet see, at Capitalens formentlig store Udbytte var et Bedrag, og ikke bemærket, at de selv, langt fra at have lidt derunder, i alt Fald saalænge de tillive kaldte Foretagender forblive i Gang, tvertimod have Capitalen at takke for de senere Aars rigelige Arbejde og stigende Arbejdsløn, Fordele, der dog ikke saa meget, som det funbe ouskes, have bidraget til et varigt fremadskridende Velvære hos de arbejdende Klasser, forsaavidt disse have ladet det mangle paa den Orden og Spar- sommelighed, som er en Grundbetingelse for ethvert oekonomisk Fremskridt. En Sammenknytning som den foran nævnte af paa den ene Side Stifternes og Bestyrelsens og paa den anden Side Selskabets eller de faste Aetionairers Interesse vil neppe kunne tilvejebringes uden derved, at de førstnævnte forhindres i at Unddrage sig Resilltaterne af de Selskabers Virksomhed, som de fremkalde eller lede. Et Middel til nt forebygge saadan Unddragelse vilde det saaledes være, naar der med Stiftelsen fulgte Forpligtelse for Stifterne til at forblive knyttede til Selskabet i et Tidsrum, der var tilstrækkelig langt til, at de frem- kaldte Foretagenders virkelige Beskaffenhed kunde komme nogenlmide klart for Dagen, f. Ex. i 5 Aar efterat Selskabets egentlige Forretningsvirksomhed var paabegyndt, og til at forblive interesserede deri med en Del af Actiecapitalen i passende Forhold til dennes Størrelse og til Stifternes Antal. Dispositionsretten over denne Andel maatte da være Ejeren berøvet, den dertil knyttede Stemmeret selvfølgelig Undtagen. — En saadan Ordning vilde frembyde en