Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

101 virkelig Garanti for Stifternes Tillid til det fremkaldte Foretagende og medfore en virkelig Risico for dem, om de maatte have taget fejl*). Men om end Bestemmelserne i den saaledes antydede Retning gjordes nok saa ri- gonreuse, vilde de dog ikke ramme det tilsigtede Maas dersom de ikke ledsagedes af hensigts- svarende Bestemmelser om Aktieselskabernes Regnskabsforing og Statnsopgjorelser saävelsom om Actionairernes Adgang til at controllere dem. Med Hensyn til hvad der i Retning af forkerte Regnskaber og heraf folgende Vildledning og Tab for Publicnm ogsaa hos os er bl even budt, har jeg gjentagende tilladt mig at forelægge Offentligheden mine Iagttagelser, og Alt hvad der paa denne Sags Omraade har tildraget sig siden, har des- værre i fuldt Maal bekræftet Rigtigheden af de der Udtalte Ansk'Uelser. Jeg skal derfor i saa Henseende indskrænke mig til her at bemærke, at skjondt vi have Selskaber, hvor Regn- skabernes tekniske Indretning lader saa lidet tilbage at onske, at den har Krav paa Auer- kjendelse for den i flere Retninger derved ydede Garanti, vil man dog saa godt som uben Undiagel'e, selv hos de sidst betegnede Selskaber finde meget væsentlige Mangler ved de med- delte Oplysninger. Navnlig Selskabernes virkelige Stilling holdes i et fuldstændigt Morke, som det ikke engang synes tilladt for de Regnskaberne attesterende Revisorer at trænge igjen- nem, at domme efter disses i de sidste Aar saa forsigtigt affattede Attester, der fun sige, at et saa plumpt Bedrageri, som det vilde være, at overfore paa de Actionairerne forelagte Reguskabsoversigter andre Tal end dem, der fremgaae af Bogerne, ikke er blevet begaaet. Jeg har dvælet ved disse Punkter i Haab om derved at gjore det indlysende, hvor nødvendige hensiglssvarende Lovbestemmelser ere med Hensyn til Stifternes og Bestyrelsens Forhold til Selskabet, til forsvarlig og fUldstændig Regnskabsaflæggelse og til en virksom Control med denne, hvoraf atter fremgaaer Nødvendigheden af at sikkre Minoritetens eller den lille Capitals berettigede Stilling i Selskabet. Forinden saadant gjennem Lovgivningen hidfort Værn er tilvejebragt, bor der nemlig paa ingen Maade virkes hen til at deelagtig- gjore Arbejderen i Actievæsenet, hvormed Hensigten jo skulde være, at gjore det muligt for ham at deeltage med fine Sparepenge i den store Capitals iovrigt vistnok ofte overvurderede Andeel i Udbyttet, der fremgaaer af dennes og Arbejdets forenede Virksomhed. Tilveie- bringes dette Værn, er det vel muligt, at den Storcapital, der fornemmelig soger den mid- lertidige Anvendelse og, fordi den fordrer et stort Udbytte, indlader sig paa resicable Fore- tagender, vil holde sig mere borte fra Actievæsenet end tidligere. Men til Gjengjæld vil den gjore Plads for en sikkrere Anvendelse af den lille Capital, end denne har funbet under Storkapitalens Anvisning og Ledelse, og netop heri vil formentlig den bedste Betryggelse ligge for Arbejderen, der ad denne Vei soger at gjore sine Sparepenge frugtbringende. *) Paa det i Stockholm i August Manned 1875 afholdte Juristmpde synes der vel at have været Enighed om Nødvendigheden af Lovbesteminelser for Aktieselskaber og af ved disse at indvirke paa Selskabernes forsvarlige Stiftelse, men ikke om Hensigtsmæssigheden af ogsaa at fremkalde en virtsom Control med deres senere Bestyrelse, et Moment, der dog er af den væsentligste Be- tydning, da slige Selskabers Forhold efter nogen Tids Virksomhed blive mere complicerede, deres virkelige Status vanskeligere at overskue og derved lettere at skjule. Saameget mindre synes der ar være Anledning til at skyde denne Del af Spprgsmaalet til Side, som man vel maatte kunne komme ud over de formentlige Vanskeligheder ved den fornpdne Control fra Minoritetens Side paa en Maade, der ingenlunde udelukkede Bevarelsen af berettigede Hemmeligheder; det er jo ikke noget aldeles ualmindeligt, at der selv til den enkelte Kjobmand eller Fabrikant stilles den Fordring, at han f. Ex. skal fremlægge sine Handelsbpger, hvor der stilles Krav til mere end almindelig Tillid det være fig nu paa Creditens, Rettens eller Skattevæsenets Omraade. Det, som Juristerne navnlig synes at tage Sigte paa, er fremfor den enkelte Actionair at sikre Trediemand, men det forekommer miß, at det at sikre den enkelte Actionair i Reglen vil være den bedste Vej til at opnaa al pnskelig Sikkerhed for Trediemand, hvis Fordring jo gaar forud for Actionairens.