Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

103 mlde kunne gjores Regning paa ca. 5 pCt. aarlig af Actiekapitalens Størrelse, vilde døg efter dette Forflag den enkelte Arbeiders Deelagtiggjorelse i det tilsigtede Gode blive i for hoi Grad afhængig af Tilfældighedens Spil, til at en saadan Foranstaltning flulde kunne tilfredsstille de Krav, som man kunde onfte at see fyldestgjorte hos den stræbsomme og spar-' sømmelige Arbeider. Hvor tiltalende det end lyder, at alle Arbeiderne i et Selffab Me deeltage i dets Udbytte, vilde Virkeliggjorelsen af denne Tanke, om den var mulig, vel funne forskaffe et midlertidigt forøget Velvære, men dettes Ophor vilde efterlade en tilsvarende Af- kræftelse og Utilfredshed; der vilde derved ikke tilvejebringes noget almindeligt og varigt Frem- flridt, som ene og alene kan fremgaae af Selvanstrengelse og Selvfornegtelse. Der klæber derfor ved dette Forsiag den samme Mangel som ved alle Foretagender til Forbedring af Ar- beidernes Stilling, der ikke gerne ud paa at fremkalde disse Egenskaber, at flotte, Udvikle og opmuntre dem, hvor de ere tilstede, ved at lade dem, der ere i Besiddelse deraf, tilflhde de deraf resulterende Goder uafhængig af Lykkens Lllner eller Andres Forgodtbefindende. Gaaer man derfor ud fra, at der for Arbeiderne gjælder den samme Lov som for Enhver i hvilkensomhelst anden Livsstilling, nemlig at Grundbetingelsen for hans oeconomiffe Fremgang beroer ikke blot paa hans Flid øg Dygtighed, men faldt saa meget paa hans Sparsommelighed, og fra, at en Frugtbargjorelse af Arbejdernes ringere Sparepenge i Lighed med den store Capitals Frugtbargjorelse vilde forøge disses Værd øg derfor være et attraa- værdigt Gode, da tilsteder vistnok Actievcesenets elastiske Natur at tage Hensyn til og syldeft- gjore Arbejdernes berettigede Krav i saa Henseende. — I det Efterfølgende ftal jeg exempel- ois antyde en 93et, ad hvilken man formeenllig maatte kunne tilfredsstille de forskjellige oven- for antydede Fordringer samtidig mcD at der toges berettiget Hensyn til alle Paagjældendes velforstaaede Interesser. Der vilde til et Aktieselskabs Oprettelse kunne knyttes den Forpligtigelse, at en vis Deel af dets Actiecapital i Forhold til det Antal Arbejdere, det paaregner at benytte, ffutbe forbeholdes disse, øg at det skulde modtage indtil en vis Grændse enhver af dets Arbejderes selv meget ringe Sparepenge til Forrentning indtil Driftsaarets Udlob og derefter til Deel- tazelse i Udbyttet i Lighed med Actiecapitalen. Da Aktieselskabet ligesom enhver Forretning i Almindelighed maa anvende en storre Capital end den egentlige Grmldcapital, og derfor, foruden at optage faste Laan, benytter cn Credit, hvis Størrelse ofte vexler, og hvis Belob det maa tilbagebetale Ubeflaaret uben Hen- syn til Årtiernes Kurs, stiller der sig ingen Vanskeligheder iveren for Modtagelsen og For- rentningen af Arbejdernes Sparepenge og formentlig ikke heller for disses Deltagelse i Sei- ftabets Udbytte, naar Bestemmelse om Actiecapitalens Størrelse træffes Under behorigt Hensyn td Forpligtelsen til successivt at forege ben med saa stort et Belob, som Arbeiderne ftulle have Ret til. Hvor stor denne Arbeiderne forbeholdte Deel skulde være i Forhold til hele Actiecapita- len, maatte, foruden som alt berørt at afhænge as Arbejdernes Antal, vistnok ved hvert Sel- flabs Oprettelse uære Gjenstand for Overvejelse, multgen for en Autoritets Afgjorelse. ~ Jeg ff al dog i saa Henseende bemærke, at det jo neppe kan ventes, ialtfalo forelobigen, at stolste Delen end sige alle Arbeiderne pllldselig fluide flifte Natm og blive sparsommelige, og al Gcændsen for Forpligtelsen overfor den enkelte Arbeider til at lade hans Sparepenge decl- t.ige i Udbyttet ifølge Sagens Natm synes al maatte indtræde, hvergang dioses Belob bleo tilstrækkeligt til, at han kunde blive Actionair i Selskabet paa almindelig Maade, altsaa falde sammen omtrent med Storrelseseenheden for dets Actier. Tænker man sig et Selstab med en Actiecapital af 6 Millioner, fordeelt i Actier paa 200 Kr., og med et Antal af 1000 Arbejdere, vilde den Arbeiderne forbeholdte Deel, naar man i om Udgangspunkt for Beregningen sætter Årtiernes Pari Belob, jaaledes kunne fastsættes til 200,000 Kr. eller At/, Mt. af Capitalen. — Naar et Selskabs Grnndcapital maatte baseres deels paa Actier,