Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

104 beeid paa Obligationer, maatte Arbeidernes Sparepenge kunne deeltage i begges Vilkaar. — At der af Hensyn til Misbrug paa Selskabets Bekostning fra Albeidernes Side maatte fast- sættes en Grændse i Forhold til hver Arbejders eller Classe af Arbejderes Arbeidslon for 'Størrelsen af de Belob, Selskabet skulde være forpligtet til at modtage, ligger nær, ligesom der maaskee ogsaa vilde kvnne vpstaae Sporgsmaal om at begrændse det Antal Gange, en Arbeider fluide funne faae aabnet en ny Spare-Conto. Som en saadan Grændse synes det naturligt at vælge den, hvor et aarligt Gjennemsnitsudbytte eller en alniindelig Rente af Totalsummen af de saaledes erhvervede Sletter vilde være tilstrækkelig stor til strax at anlæg- ges i Selstabets Actier eller paa anden Maade, uben alene at være henvist til de alminde- lige Sparekasser. Medens der ved et Arrangement som det her exempelvis nævnte neppe vilde kunne fremkaldes særlige Vanskeligheder, saalcenge Arbeiderne forblive i Selskabets Tjeneste, træde saadanne unegtelig frem i det Moment, hvor Selskabet stal tilbagebetale Arbejderen hans i Udbyttet deltagende Sparepenge, fordi hau udlræder af Selskabets Tjeneste, eller faaer anden Brug for dem, eller endelig fordi de have naaet det Belob, der svarer til Storrelsetr af Årtiernes Paalydende. Paa den ene Side vilde det vel maatte erkjeudes for billigt, at de i Udbyttet deeltagende sparepenge ogsaa fulgte Actiernes Vilkaar, men paa den anden Side vilde det være ligesaa haardt for Arbejderen, at je sine Sparepenge formindskede, naar Coursværdien i saadant Dieblik stod Under pari, som ubilligt mod Selskabet, at lade dette lide Tabet, der vilde være forbundet med Udbetaling af Sparepengene i Forhold til Actiernes Coursgevinst, en Operation, der desuden vilde fore til en meget vanskelig Beregning, hvis Resultat vilde oære afhængigt af den altid noget tilfældige (LoUrsnolering. Da imidlertid Selskabet jo altid hefter fuldt for sin Gjceld, ua n) eet dets Actiers Com'sværdi, synes fuld Udbetaling af Spcnebelobene Uden Hensyn til Actiernes Stilling baade at varetage Arbeidernes berettigede Interesse og ikke at kunne medføre noget væsentligt Tab for Selskabet. I det for Selskabet Uheldige Tilfælde, at Metierne staae under pari, kan det nemlig kun dreie sig om Forskjellen mellem Renten af dets Laan og det hoiere Udbytte, som det har tilskrevet Sparepengene. — Hvorvidt der kunde være Anledning tit paa den ene Side at sikkre Selskabet Opsigelsesfrist til bestemte Udbetalingsternnner for Sparepengene, saalænge deres Belob ikke er naaet op til Actieenhedens Størrelse, og til paa den anden Side at sikkre Sparepengene en begunstiget Stilling i Rækken af Selstabets Creditorer, navn- lig hvor GrUndcapitalen tilvejebringes ved Actier og Obligationer i Forening, skal jeg kun an- tydningsvis henlede Opmærksomheden paa. — Erkjendes det, at Tabet, som „fulb Udbetaling as Sparepengene uben Hensyn til Actiernes Stilling" vilde funne bringe, ikke er ftørre, end at det funbe paalægges Selskabet, saa vilde en Bestemmelse i saa Henseende vel knnne medføre, at man ved L eregningen af den Deel af Actiecapitalen, der skulde reserveres Arbeiderne, maatte gaae til et noget hoiere Belob end det, der tidligere er anført som det naturlige. Men selv om man, for at der ikke skal mode Vanskeligheder, hvis Aetierne maatte faae Overccmrs, vilde som Udgangspunkt vælge en Overcoms paa disse af 25 pCt., vilde ved det ovenfor anførte Exempel den Arbei- derne reserverede Deel af Actiecapitalen dog klin blive 4 '/6 pCt. istedetfor som tidligere an- fort 3 y3 pCt., og felv om Hensynet til andre Combinationer maaskee skulde gjore det ønskeligt, at den end yderligere forogedes til 5 å 7 pCt., maatte et Selskab vistnok uden væsentlig Gene funne indrette sig derefter. Det kande multgen endnu befrygtes, at Arbeidernes Resico vilde blive for stor, naar de skulde betale deres Äctier med Overcours, og formenes, at der kUnde kræves et Offer af Selskaberne til Fordeel for deres Arbeidere til Fjernelsen as denne Resieo, idet der sikkredes Arbeiderne Adgang til Actier til pari. Jeg stal hertil bemærke, deels at en saadan Frygt vil være mindre begrundet, naar, hvad der er Forudsætning for Arbeidernes Deeltagelse, Acticselstaberne