Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

105 overhovedet bringes under den tidligere omtalte, lovbundne Form, idet dette efter al Sand- synlighed vil bevirke, at Actiernes Coms mindre end hidindtil vil beroe paa SpecUlation og mere paa Activernes virkelig tilstedeværende Værdi, saa at en Overcoms fornemlig vil beroe paa en tilsvarende Værdiforøgelse, f. Ex. paa en gjennem en længere Aarrække opsamlet Re- servefond. Men felv om en saadan Frygt vedblivende ffnlde være tilstede, og man for at fjerne denne Resico vilde sikkre Arbejderne Adgang til Actier til pari, vilde det formentlig næppe være muligt ogsaa at tilfredsstille denne Fordring Uden at hemme Selskaberne i for hot en Grad. Dersom man saaledes, med det eengang valgte Exempel og det om Arbeidernes Ten- dents til Sparsommelighed Anforte for Die, ansatte den dem reserverede Deel af Aetieca- pitalen til 5 pCt. eller 300,000 Kr., kunde Selskabet tilbageholde en Deel heraf, f. Ex. Halvdelen, til Udfyldning ved Sparepengene, og for den anden Deel efterhaanden Udstede Actier, som i et begrcendset Antal Gange Udleveres Arbeideren, hver Gang hans Sparepenge vare naaede op til 200 Kr. — Som Vederlag for de gunstige Vilkaar, hvorpaa Arbeider- actieme saaledes erhvervedes, finibe der maaske blive Sporgsmaal om at knytte visse Jnd- skrænkninger til dem, som f. Ex. Forpligtelse til at lade dem lyde paa Navn, til i Salgs- tilfælde at give Selskabet Forkjobsret til en i Forhold til Coursnoteringen fastsat Priis o. begi. MUligen kunde der være Anledning til at forsoge en anden Modification, nemlig at indrømme Arbeideractierne en Fortrinsret med Hensyn til Sikkerheden fremfor de andre Ac- tier mod at fratage dem Stemmeret, og tillige at fastsætte Selskabets Jndkjobsforpligtelse til dem til pari, hvorved de altsaa vilde blive en Slags Obligationer, der deeltoge i Udbyttet. — Skulde der indtræffe et Tidspunkt, hvor den til Actiers Udstedelse reserverede Deel af den Arbejderne forbeholdte Andeel af Actiecapitalen var forbrugt og maaffee tillige saa- meget af den anden Deel deraf, som Erfaringen havde lært ikke gjordes fornoden til Ud- fyldning ved Sparepengene, vilde Selskabet i Lighed med Schedo-Ferrotis Forstag kunne lade foretage Udtrækninger af saamange Actier til Indlosning til pari, som der var Arbejdere, hvis Sparepenge vare naaede op til Actieenhedens Størrelse. — Da Accenten her er lagt paa Hensynet til Arbeiderne, maa der altsaa holdes Udvei aaben for at funne sikkre hver Arbeider Actier indtil et vist Belob, hvorfor Mnligheden for en Foranstaltning som Ud- trækning maafkee bor reserveres; men hellere end at gribe til dens Udførelse, maatte Selska- berne vistnok foretrække fra Begyndelsen af at forege den Arbeiderne reserverede Deel af Actiecapitalen, og selv om denne Forøgelse holdtes indenfor de Grcendser, som fordres af Selskabets Interesser, vilde det vistnok i Neglen vise sig ufornodent at tye til en saadan Udtrækning, i hvert Fald naar Selskabet havde Lejlighed til at komme i Besiddelse af tid- ligere udstedte Arbeideractier, og dette saameget mere, som Arbeiderne snart vilde faae Indsigt i, at det altid er misligt at anbringe deres hele Formue paa eet Sted. — Paa Selskaber, der frivillig henlægge en Del af deres Udbytte til Fordel for Arbej- dere, vilde Schedo-Ferroti's Plan ganske vist funne overfores ved at benytte de henlagte Be- lob til Indlosning af ubtrufnc Aktier, som derpaa kunde fordeles eller Udloddes mellem Ar bejderne. Men der vil neppe funne være Tvivl om, at Anvendelsen deraf til Sygehjælp og Alderdomsforsørgelse for sa mtlige Selskabets Arbejdere, selv hvor der knytter sig Bestemmel- ser dertil, der lade disse Goder miste noget af deres Betydning for den enkelte Arbejder, er- langt gavnligere for dem end hin forstncevnte Anvendelse vilde kunne blive. Den sidst- nævnte Anvendelse soger at tilfredsstille saa vigtige Krav, at denne Retning i Bestræbelserne for Forbeoring af Arbejdernes Stilling nødvendigvis maa gives en Plads forud for de Be- stræbelser, der fortrinsvis tilsigte at stolte og lette den sparsommelige Arbejder hans Anstrcen- gelser for at samle sig en Capital. Zeg skal hermed fliitte de Bemærkninger, som jeg efter den til mig rettede Anmodning har troet at burde fremsætte, idet jeg beder fastholdt, at man kun ad praetisk Erfarings Vej 14