Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

108 m8«1“' ^^^ssor Franz Reuleaux i et af ham i 1875 udgivet videnfkabeliat ™n?" Pærf } 3bct ^an fra specielle Undersøgelser af Menneflehaandens stedse forringede- ))iedvlrknlng ved Maflinen og dennes voxende Selvvirksomhed gaar over til et frit Stand- punkt overfor Maflinen, har han folt sig inddraget i Tidens brændende Sporgsmaal oa har anset det for ftn Pligt at benytte det ved hans Undersøgelser vandne Indblik i Maskinens Bæsen til at hjælpe til en fuldstændigere Dom over dens Betydning for det sociale Liv Han er derved kommet til Resllltater,, der synes at love Industrien en ny for hele Sam- fundet og navnlig for Arbeiderstanden selv, heldbringende Fremtid. Nedenstaaende gives derfor en kort Mecdelelfe om Indholdet af det paagjældende Afsnit as Professor Reilleaux's Skrift, Rettes Blikket fra Teknikens Standpunkt paa de Omdannelser, som Maflinen har undergaaet, se vi, at disse folge to Hovedretninger ligesom to Stromme. Den ene Retning er Bevægelsesmaade, dens Evne til at udfore alt Slags Arbejde, den anden » .^nFtn^nå 3 ben Retning funbe der for sig alene gjores mangfoldige Frem- flridt, hvilket ogsaa er flet ligefra den senere Middelalder af. Imidlertid hænge disse Frem- flndt meget noie sammen med den menneskelige Kunstfærdighed og forndsætte den bueltne Men- neskehaands Uophørlige Medvirkning. Indvstrien var den Gang for en stor Del fun KunftindUstri. Tids rene Nyttighedsindustri var tidligere ganffe iikjendt. Vi fe derfor Kunstpræaet tydelig paatrykket de fleste ældre Jndustrifrembringelser. De gamle Laase^ Dorgreb, Hammere Hængsler etc. ere, hvor der overhovedet blev anvendt nogen Omhn paa deres Forfærdiaelse' fremfor Alt uddannede i fri Formdannelse. Middelalderens „Kllnstlaas" tænkte man sia ikke anderledes, end at den ved Siden af indviklede Mekanismer ogsaa maatte besidde en ria kUnftneriff Form — Ordet taget i almindeligere Betydning. Det samme gjaldt om Meu- bler, Dtoffer, Klædningsstykker, om Uhre, selv om astronomifle og mathematiste Instrumenter overhovedet om BrUgsgjenstande af enhver Art. Nntildags have vi derimod Nyttighedsindnstrien Udviklet for sig selv. Meubler, Hvs- geraad have hyppig næsten ganffe mistet deres Kunstform, idet de samtidig ere formede oa afpassede paa det nøjagtigste symmetrisk og formstrengt, som Maffinarbeidet bringer det med sig. Men denne Forandring blev netop indledet med det Dieblik, da der i Dampmaflinen var snndet den Kilde, som skulde bringe den anden af de ovenfor nævnte Udviklingsretninger nemlig Kraftens, til en ikke anet Betydning. Havde JndUstrien hidtil været henvist til de bevægende Kræfter i den menneskelige Arm, t Trækdyret, Vandfaldet og Vinden, hvilke Natvren havde begrændset til en snever, Uforanderlig Kreds, saa traadte nn paa en Gang en næsten ubearændset Kraft i Menneste- flægtens Tjeneste. ' Overskue vi den Periode, der siden den Tid er forløben, bemærke vi, at den tilstrom- mende Kraft med rivende Hurtighed har bragt Maflinen til at ndfolde sig. Og ikke blot stiger Kraften i sig selv, idet Dampmaflinen rask tager til i Størrelse, men samtidig mulig- gjor - Dampmaflinen en Mangfoldighed af mekaniske Bevægelser, der træde istedetfor den kUlistfærdige Menneskehaand. Saaledes bliver denne ene Kraftmaskine, Dampmaflinen Mo- der til en Legion af Bevægelses- eller Arbejdsmaskiner, og derved tillige Herre over Situationen. Her ligger Kjærnepunktet i vor nuværende industrielle Udvikling, Kilden til dens vel- pgnelsesrige Virkninger, men tillige Spiren til dens Ulemper. Forst bemægtigede Dampmaflinen sig de Snbuftrter, hvor Kraften var Kimstfærdia- heden overlegen, som Bjergværksindustrien, hvor den overtog Løftningen af Band oq Bjera- stofferne og t Mængde skaffede sit eget Næringsmiddel, Kullene, frem. *) Theoretische Kinematik. Grundzüge einer Theorie des Maschinenwesens. 1875.