Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 129

UDK: 351.83(489) Bet gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
109 Et andet Omraade, af hvilket Dampmaskiiten satte sig t Besiddelse, var Væveriet og Spinderiet. Forst bemægtigede ben sig de simple Vævestole, der lidt efter lidt bleve bragte til en tidligere neppe anet Produktionskraft. Men for at ogsaa Stolene for de rigere møn- strede Toier funbe komme i dens Magt, ilede Textilindustrien med at tilbyde den Kllnstvæ- ven. Den fint Udtænkte Konstruktion, som Jacquard gav Vævestolen, overleverede Væveriet ganske til den mægtige Dampmaskine. Endnu er Opslugningen ikke helt fuldbyrdet, omend- skjondt den stedse gjor Fremffridt. Paa Spinderiets Omraade har Maskinen derimod allerede naaet Eneherredommet. Den Tilstand, som den i disse Arter af IndUstri har hidfort før Arbeiderne, er meget trosteslos. Skarer af unge Arbeidere og Arbeidersker fore i de Kjæm- pebygninger, i hvilke en eneste vældig Dampmaffine sender Drivkraften ind i hver Krog, en Existen'ts, hvis Skyggesider neppe her behove at skildres, og som Lovgivningens ogsaa over- alt har Opmærksomheden henvendt paa. En Række andre Jndnstrier har Dampmaskinen lidt efter lidt Underkastet sig og det maskinmæssige Arbeide, og daglig griber den ind paa nye Steder. Hver Gang bemærke vi, at Arbeidet sammendrages fra de spredte ArbeidspUnkter til enkelte Centrer. Sker dette paa et Omraade, hvor en gammel Næringsdrift er tilstede, se vi hver Gang Maskinens overvæl- dende Magt ty ttre sig i den flemme Form, at den lille Næringsdrivende, Mesteren, der i sit Hvs, i Umiddelbar Nærhed af sin Familie, svede sit Dagværk, forsvinder, bliver op- suget af Fabriken. Og denne OpsUgningsproces vender sig naturlig forst til den d yg ti gere Mand. Den Udygtigere, svagere, bliver tilbage, indtil han ogsaa opslllges af Fabriken, om end som et ringere betalt, i en lavere Rangklasse staaende Element af den store Fabrikor- ganisme, i hvilken hans JndividUalitet er gaaet tilgrunde. I store Byer bliver Mangelen paa Haandværkere allerede saa folelig, at den endogsaa fornemmes af dem, der ellers gjerne ville luffe Dinene for vore sociale Lidelser. En anden slem Felge, der tildels allerede spiller med ind i de nysomtalte Forhold, har den maskinmæssige Industri frembragt og frembringer den i tiltagende Grad i den nye- ste Tid. Det er den paafaldende Aftagen af Arbejdernes Dygtighed, der bemærkes i mange Jndilstrigrene, men mest dog i be, der betjene sig af mange Arbeidsmafli- ner. At Iagttagelsen heraf er meget udbredt, fremgaaer ogsaa af de fra saa mange Ste- der lydende indtrængende Fordringer om, at der flat indføres Prøver for Arbeiderne, og at der skal gives de Prøvede Fortrin ved Ansættelser. Sin Forklaring finder Phcrnomenet vel fim for en ringere Del i Næringsfriheden; den egentlige Aarsag er den tiltagende maskin- mæssige Arbeidsmaade. Man har i de sidste ti Aar indfort hele Rækker af Arbejdsmaskiner, som drive Fabrikatets Bearbeidelse saa at sige lige til dets Færdiggørelse, ved hvilke Styring og Regulering for største Delen tages Ud af Menneskehaanden. Folgen heraf er, at der til Forfærdigelsen af et i Godhed meget hoitstaaende Fabrikat fim Udfordres en underordnet Ar- bejdskraft. Man har paa denne Maade bragt det til at trhkke Arbejderen ned til blot at være Maflinens Oppasser, og det er lykkedes at besætte disse ,Oppassere-Pladser i meget stort Antal med halvvoxne Arbeidere. En Dreng ved en af disse nyere Arbejdsmaskiner leve- rer ved den forholdsvis lette Beffjæftigelse, som Maflinens Pasning paalægger ham, et Fa- brikat, som langt over træffer det efter den tidligere Methode forfærdigede, ved hvilket Arbejde- rens Andel i Prodvktet var langt ftørre. Dette egentlige M aski nværksarb eide eller Ma chinofaktur i Modsætning til Manufaktur (i sin egentlige Betydning af Haandværksarbeide) maa nu vistnok i mange Hen- seender anbefales. Saaledes takke vi f.Ep. Machinofaktureir for Udbredelsen af de billige og fortræf- felig udforte Symaskiner; ben passer for alle Arter as Arbeide, som skal ndfores efter en og samme Model, eller efter et begrændset Antal af Monstre; den har ligeoversor de ældre Methoder Udrettet ligefrem fabelagtigt i Baabenfabnkalionen, fremdeles ved Iernbanevognbhgningen, og trænger 1—3... SKI. .3 .