Betænkning afgiven af den ifølge kgl. Resolution af 20de September 1875
til Undersøgelse af Arbeidsforholdene i Danmark

110 med raske Skridt frem i Lokomotivbyggeriet. Men med alt dette nedsætter den Fordringerne til Arbejderens Dygtighed. Ja MachinofaktUren finder ny Næring i dette af den selv be- gunstigede Onde. Thi naar Fabrikbesidderen ikke mere kan faae gode Arbeidere i tilstrække- ligt Tal etter ikke kan fastholde dem paa Grvnd af Arbejdsstandsninger, vender han sig i sin paatvimgne Fritid til Maflinmarkedet. Dette leverer paa hans Efterspørgsel med kort Frist Jernarbeidere, hvis Virksomhed staar lavere i Pris, og hvis Udelser for det Meste ere endnu bedre end de dygtige Folks, han for havde, om end Kredsen af de Fabrikater, han nu kan frembringe, er bleven noget snevrere begrændset. De Fabrikbrilg drivende Lande bevæge sig nutildags med hllrtige Skridt i Retning af fuldendt Machi- no s a k t u r. MachinofaktUren hæver altsaa Arbejdsmaskinen op til det Trin af Præstationsevne, paa hvilket den igjen indhenter Kraftmaskinen. Efterat denne havde Udvidet Kraftevnen Ud- over alle hidtil kjendte Grændser, hvortil den behovede den korte Periode af halvandet Aar- hrmdrede, saa gjor itu MachinofaktUren det samme i Henseende til Arbeidsbevcegelsernes Mang- foldighed. Men begge synes at have indgaaet et aldeles inmodstaaeligt Forbnnd imod Ar- beideren, der truer med at fore SamfUndet en ulykkesvanger Fremtid imede. I Forbigaaende være det tilladt her at bemærke, at det vil falde Nationalökonomien vanskeligt at bringe MachinofaktUren ind Under det saa meget anvendte Begreb „Arbejdets Deling". Nutidens ved Specialmaskinen beskjæftigede Arbeider virker ikke mere i den Form, at der tilstaaes ham en mindre og mindre Brokdel af Fabrikatets Forfærdigelse, saaledes som det saa hyppig antages. Toertimod, der foregaar synlig en Sammendragning af de Opera- tioner, fom tildeles den samme Arbeider, stedse i den Form, at Maskinen fUldbyrder den ftørre Del af Arbeidet, og Arbejderen bliver dens Oppasser. Og hin økonomiske Skole, der som Grundsætning antager, at de stridende Princkper af sig selv ville ubjevne sig til det He- les Vel, har formentlig intetsteds tilbørlig regnet med Maskinvæsenets positive Magt, hvis Tendents som ovenfor fremstillet gaaer i en ganske anden Retning. Maskinen er i Selvvirksomhed bragt saa vidt, at den paa visse Punkter næsten maatte holdes for forrmftbegavet; den træder næsten fUldstcendig i Menneskets Sted; men Mennesket, dens Tjener, synker ned til Maskinens Standpunkt. Man kan t nyere højtud- viklede Fabriker iagttage, at Fabrikanterne af og til lade deres Arbeidere stifte Maskine for at afbryde den dræbende Ensformighed, hvorved deres Virksomhed altsaa benyttes stik imod Arbejdsdelingens Princip. Dette anfores ikke for at anklage Jndnstrien eller de Jndildstn- drivende, til Gvnst for hvilke den sidstanforte Omstændighed netop taler, men for at skjærpe Blikket for Tilstande, hvilke vi i stedse snevrere Kredse gaa imode. Have vi i de hidtil betragtede Tilfælde set Maskinen virke paa en Maade, der ved Siden af Umiskjendelige store Lyssider viste dybe, ja ængstelig sorte Skyggesider, findes der dog ogsaa andre Tilfælde, i hvilke den lyse Side afgjort er den overveiende. Disse andre Exempler ligge paa Transportmaskinens store og overordentlig vigtige Omraade. Damp- skibsfarten og Jernbanevæsenet fremvise Anvendelser af Dampmaskinen, som ikke have det foran iagttagne Folge af Lidelser for de medvirkende Arbeidere. I Transportvæsenets Tjene- ste staar en meget betydelig Brokdel af Arbeiderfolkningen, og det tinder Omstændigheder, som i Principet ikke ere trykkende, ikke nedværdigende, ikke snndhedsfarlige, men meget mere t Almindelighed ret gunstige. Lignende gUnstige eller i det Mindste ikke UgUnstige Tilstande finde vi paa det store Maskinbyggeries Omraade ved Fcrfærdigelsen af Lokomotiver, Dampmaskiner, Jernbanevogne, Skibsmafliner, Dampkjedler, Skibe osv. Her har Arbejderen i Gjennemsnit en, om end møjsommelig, saa dog svnd og ikke altfor ensformig Beskæftigelse i Dampmaskinens Tjeneste. Derfor er Lovgivningen ogsaa her i Stand til at ophæve bestaaende og forebygge truenbe Ulemper ved Tilstandene.